Hans Jonas Hansen


Hans Jonas Hansen

Hans Jonas Hansen

Karma: 32 (?)

Sociale medier dræber tilliden til mainstreammedier
På sociale medier er konspiratoriske medier begyndt at fylde mere, og de er kommet, fordi tilliden til mainstreammedier er faldende. 

Derfor overrasker det mig ikke, når Donald Trump ikke tror på mainstreammedier, som siger, at han taber. For Donald Trump er denne type nyheder blot en holdning, selvom de er baseret på flere meningsmålinger.
 
Denne form for tankegang ses dagligt på sociale medier, hvor en Youtube video pludselig kan fortælle os sandheden om verden, da den giver indtryk af, at den er ligeså valid som mainstreammedier.
 

Hvad er et konspiratorisk medie?

Min definition på et konspiratorisk medie er, at de slår sig på at have den endelige sandhed, og at der altid er en magtfuld, ond og hemmelig gruppe bag nyheder. Især mainstreammedier bliver her beskyldt for ikke at fortælle sandheden, da de er i lommen på denne ukendte hemmelige gruppe. Du kan læse mere om konspirationsteoriers formål lige her.
 
På et konspiratorisk medie får du indtrykket af, at du aldrig kan stole på mainstreammedier, og alt regeringer gør, sker med en ond agenda bag. Alt er en konspiration. Det kan være alt fra kost til månelandingen i 1969. Intet er, som det ser ud i følge et konspiratorisk medie.

Det betyder ikke, at alle små medier har en konspiratorisk agenda, for selvfølgelig kan du starte en blog eller Youtubekanal i morgen, hvor du behandler emner seriøst. Det kommer an på, hvordan du arbejder med information, og om der tages højde for kildekritik. På et konspiratorisk medie afviser man f.eks. gerne alle peer-reviewed kilder med, at alle er i lommen på diverse onde industrier. I stedet fremføres holdninger på lige vilkår med seriøs forskning.

Nu tænker du sikkert, at mainstreammedier også deler en masse ligegyldige nyheder, og det er jeg helt enig i. Det er nok en af grundene til, at tilliden til dem er faldende. Men det kommer vi tilbage til.

Tilliden til mainstreammedier er faldende

For en måned siden udgav Gallup i USA en undersøgelse, som viste, at tilliden til mainstreammedier aldrig har været lavere. Tilliden er faldet fra 40% sidste år til 32% i år.

De påpeger, at faldet i år primært skyldes, at især republikanernes tillid til medierne er faldet fra 14% mod 32% sidste år. De konkluderer, at det er dette års præsidentvalg, som har gjort forskellen. Dvs. at vi sandsynligvis kommer tilbage til samme tillid som sidste år, når præsidentvalget er slut.

Men det ændrer ikke på, at tilliden til mainstreammedier er faldet markant over de sidste 45 år.
Det er også en udvikling, som man ser i Danmark. I følge en undersøgelse fra 2013 er det kun hver fjerde dansker, som stoler på, at det, som medierne gengiver, er sandt. Ikke overraskende er det onlinemedier, som folk stoler mindst på.

Jeg har i resten af denne artikel valgt at fokusere på avisernes rolle, selvom mainstreammedier også indbefatter TV og radio.

Sociale mediers påvirkning på tilliden

På mange måder har sociale medier gjort medieoplysning mere demokratisk, da enhver med internetadgang kan lave et nyhedssite.

Selvfølgelig har de ikke samme kraft som mainstreammedier, men det er heller ikke vigtigt på sociale medier, hvor man ofte deler nyheder, som man allerede er enige i. Man ser simpelthen det, som man gerne vil se.

Når jeg er på sociale medier, forstår jeg godt, at tilliden til mainstreammedier er væk. En nyhed fra et mainstreammedie bliver delt på lige vilkår med alt fra mindre medier til et konspiratorisk medie, som fortæller dig, at du ikke kan stole på mainstreammedier.

På den måde er sociale medier problematisk for mainstreammedier, da det giver dem en unik mulighed for at dele deres nyheder og komme ud til læsere, men på den anden side er det på de samme sociale medier, at det aldrig har været lettere at dele sin utilfredshed og mistillid til mainstreammedier.

Tilbage i 2013 skrev jeg om avisers brug af sociale medier, og dengang skrev morgenaviserne en række statusopdateringer, som mindede mest om det, som man normalt ser på en formiddagsavis spiseseddel eller på clickbait mediers statusopdateringer.

Jeg fik enkelte reaktioner fra morgenaviser, som var noget i stil med, at de havde en anden strategi på sociale medier end i deres morgenavis. Eftersom deres papiravis kommer til at fylde mindre og mindre i fremtiden (måske endda helt dø), er det mærkeligt, at man ikke har en mere klar mediestrategi. Jeg skal ikke kunne sige, om de sidenhen har ændret denne holdning. Jeg holdt selv op med at følge alle danske medier på sociale medier, fordi jeg ikke kunne holde deres jargon ud. 

Mainstreammedier har store udfordringer på sociale medier, og meget tyder på, at disse udfordringer kun er med til at gøre mindske tilliden til dem.

For sociale medier er et hurtigt medie, hvor du skal overbevise folk på ekstrem kort tid. På Facebook får artikler et like, inden man går videre. Det ses tydeligt, når man læser kommentarfeltet på mainstreammediers artikler, hvor man tydeligt mærker, at mange ofte kun har læst rubrikken og måske underrubrikken af en artikel. For mere kræver det ikke at have en holdning på sociale medier.

Sociale medier og kildekritik

Her har mainstreammedierne de største udfordringer, da de skal have oplyst borgere om, at de har bedre kildekritik end nye medier. Det er en klar udfordring, da det i sidste ende er det eneste, der kan skabe tillid til mainstreammedier. Det virker til, at de har et kommunikationsproblem, da de ikke er særlig gode til at kommunikere dette budskab ud til brugere på sociale medier. De forventer, at alle er klar over det, og det er denne selvforståelse, som er med til at skade dem.
 
Langt hen ad vejen virker det til, at mainstreammedier ikke har prøvet at forme sociale medier til sit budskab. I stedet bruger man ofte samme clickbait strategi som andre medier, da man skal have kunder i butikken.
 
F.eks. sagde en journalist til mig, at det ville være interessant, hvis de havde tid til at kommentarere deres artikler på sociale medier, men som han sagde, så er ressourcerne ikke til det. Sociale medier bliver derfor bare en platform, hvor man smide sit indhold på, uden at der rent faktisk kan komme en interessant diskussion ud af det. Brugerne kan få lov at diskutere med hinanden, selvom det ville være en unik mulighed for journalisten at forsvare sit kildevalg, og derved øge tillinden til selve artiklen og heraf også selve mediet.
 
Generelt virker det til, at kildekritik ikke fylder det store på sociale medier, og det virker mest af alt til, at folk er ligeglade. Derfor passer konspiratoriske medier fint ind på sociale medier, da de ikke i samme grad interesserer sig for kildekritik. Disse medier angriber ofte mainstreammedier med budskabet om, at mainstreammedier ikke fortæller os sandheden uden at komme med konkrete beviser på det.
 
Det er svært at sige, hvad der er mainstreammediers bedste strategi mod konspiratoriske medier. På den ene side kan de vælge at ignorere dem, men det er på samme tid med til at styrke deres troværdighed, da disse medier bruger det som bevis på, at mainstreammedier ignorerer dem, fordi de har ret.
 
På den anden side har mainstreammedier næppe lyst til at gå i direkte kamp mod konspiratoriske medier, da det vil være med til at styrke disse mediers troværdighed, da man på den måde siger, at disse medier skal tages seriøst.

Kan mainstreammedier genvinde tillid?

Det er svært at spå om fremtiden, og derfor er der næppe et simpelt svar på, hvad mainstreammedier skal gøre.
 
Aviserne har ikke lyst til kun at levere lange seriøse artikler, for så ender de som nichemedier fremfor deres nuværende rolle.
 
Sociale medier har skabt massiv konkurrence om vores opmærksomhed. Derfor rykker morgenaviserne ud på sociale medier med flere og flere sensationshistorier og holdningsbaseret artikler. Man interviewer en person der siger A, og så finder man en person, som er mod det synspunkt. 
 
Der kommer stadigvæk gode artikler, og det kan sagtens være løsningen for morgenaviserne, at de gør begge dele. Problemet ved dette opstår ved, at de risikerer, at deres seriøse artikler drukner i alle de ligegyldige artikler på sociale medier. Det er farligt, hvis de er glemt kort tid efter, at de er liket på Facebook, for så var der ingen grund til at skrive dem i første omgang.
 
Alligevel bliver mainstreammedier nødt til at levere masser af nyheder til sociale medier, for det nytter heller ikke noget, hvis de ikke er til stede. En løsning kunne være, at man på de dybdegående artikler giver journalister tid til den efterfølgende diskussionen på de sociale medier.
 
Selvfølgelig er det ikke journalisten, der skal være i centrum for artiklerne, men det er kun journalisten, som kan genvinde tilliden til de artikler, som bliver udgivet på mainstreammedierne. Det er journalisten, som kan holde liv i en artikel, da brugere på sociale medier gerne vil diskutere med afsender fremfor de andre brugere.
 
Et mere dystert syn på fremtiden ville være, at aviserne mister deres rolle som mainstreammedie, og at det kun er tidligere avislæsere, som kommer til at savne dem.

Giv din stemme

6 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

CSR-ansvarlig

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikatør

Frist: 30. oktober

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 2. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.