Hans Jonas Hansen


Hans Jonas Hansen

Hans Jonas Hansen

Karma: 32 (?)

En julehistorie om Post Danmark
Dette er historien om kundeservice hos Post Danmark. Jeg tvivler stærkt på, at jeg er den første, som føler, at Post Danmarks kundeservice mest af alt virker som en del af en Kafka roman.
 
Når jeg har noget med Post Danmark at gøre, får jeg altid indtrykket af, at jeg, som kunde, står i vejen for de ansatte. Holdningen er, at jeg ikke ved noget. Mine spørgsmål er dumme, og jeg skal egentlig bare lade være med at kontakte dem.
 
Min julehistorie starter, da min svigerinde spørger mig, om jeg gider tage en mandelgave med til juleaften. Jeg tænker, at det kan jeg da sagtens. Jeg havde egentlig blot tænkt mig at købe en marcipangris, men da jeg ser, at Sweetdeal har et tilbud på en bacon-gavepakke tænker jeg, at den må jeg have. Pakken indeholder bl.a. Baconnaise, Bacon Salt og BaconPOPcheddar. Jeg bestiller det med det samme den 3. december 2012.
 
Der går lang tid, hvor jeg ingenting hører. Men på aftalen hos Sweetdeal står der, at min pakke kommer inden jul, så jeg tænker, at det hele nok skal gå. Der er længe til jul.
 
Den 14. december 2012 får jeg en seddel med, at der er kommet en pakke til mig på mit lokale posthus. Frugthaven i Valby.
 
Pakken er sendt fra et firma, der hedder Ackro ApS, og jeg undrer mig over, hvad jeg har bestilt fra dem. Firmanavnet siger mig ingenting.
 
17. december 2012 går jeg over og henter pakken. Eller jeg prøver på det.
 
Jeg bor i udkanten af Valby, så jeg har fået tildelt Frugthaven i Folehaven som postbutik. Før i tiden havde jeg det centrale posthus i Valby, som jeg var virkelig glad for. Postbutikken er en del af Dagli’ Brugsen. Det er ikke just et sted, som er kendt for at have styr på tingene. Så det er altid en noget tung gang at gå derover. Især fordi posthuset ligger et sted, jeg aldrig kunne finde på at komme, hvis ikke Post Danmark havde tvunget mig til det.
 
Jeg står i en længere kø, fordi der er mange, som skal hente pakker. Der er pakker over det hele på det lille rum, som de kalder en postbutik. Jeg afleverer min seddel, og han begynder at lede efter pakken. Tilsidst må han give op, fordi han simpelthen ikke kan finde den i rodet. Han taster mit pakkenummer ind på computeren.
 
“Hentede du den 13. december?” spørger han. Det er noget, som jeg må forklare mange gange fremover, at jeg selvfølgelig ikke har hentet den pakke, som jeg aldrig har fået.
 
Da jeg siger nej, leder han videre. Han finder den stadigvæk ikke, og spørger om jeg kan komme igen en anden dag. Det er selvfølgelig irriterende, men hvis der er sket en fejl, så må det være sådan. Han får mit nummer, så han kan ringe til mig, når han finder den.
 
Måske burde jeg have mere tålmodighed, men det har jeg ikke. Så dagen efter ringer jeg til Frugthaven i Valby for at høre, om de har fundet min pakke. Denne gang snakker jeg med en dame, som siger, at hun har min seddel, men hun har ikke tid til at kigge efter pakken lige nu. Hun håber, at hun får tid senere til at kigge efter den.
 
Det virker ret underligt, tænker jeg, for der kommer vel næppe færre mennesker sidst på dagen.
 
Jeg slår igen min pakke op i deres track and trace system. Her står der, at pakken er blevet udleveret kun fem min. efter, at de har modtaget den i postbutikken. Det virker ret underligt, så jeg vil ringe til Post Danmarks kundeservice, om de kan hjælpe mig med noget information.
 
Her vælger jeg deres chatfunktion, fordi der står, at det går hurtigere, end hvis jeg ringer til dem. De har travlt, fordi det er jul. Forståeligt nok.
 
Jeg får fat i en fyr, der hedder Peter, som får mit pakkenr, så han kan finde min pakke. Jeg forklarer ham ganske kort sagen, og at min pakke er blevet tjekket ud fem min. efter, at den er blevet indleveret, som virker ret mystisk.
 
“Ja, det ser ud til at være en fejl. Den er jeg sikker på, at du kan hente i Frugthaven.” skriver Peter.
“Ok. Har du et nummer til dem? For jeg var dernede i går, og der kunne de ikke finde den, og jeg har ikke den store lyst til at tage derned igen for at blive afvist endnu en gang.” skriver jeg.
“Nej, det har jeg ikke. Hvis han ikke kan finde den, så er den udleveret til en. Så skal du efterlyse den?” skriver Peter.
“Men så må I vel have en underskrift på, at den er blevet udleveret? Det må I vel kunne tjekke allerede nu?” skriver jeg.
“Ja, det er der.” skriver Peter.
“Så den er tjekket ud?”
“Ja, det er også det, du kan se.”
“Men hvorfor skrev du så, at det er en fejl?”
“Fordi normalt, når der er gået 5 min., er det en fejl. Men når han ikke har den, må det være rigtigt. Derfor skal den efterlyses.”
“Ja, det forstår jeg. Men når jeg får udleveret en pakke, skriver jeg under. Jeg formoder, at det skal registreres i jeres system. Så kan I vel tjekke, om den er tjekket ud (dvs. om der er en underskrift) eller om det er en fejl (dvs. at der ikke er en underskrift)”
“Ja, der er skrevet under. Det bliver der også, når der er en fejl - ellers kan de ikke arbejde videre. Hele deres system låser.”
“Ok tak. Men så skriver de vel under med en ansats underskrift , og ikke en random underskrift?”
“Jeg kan ikke navnene på alle dem, der arbejder på posthuset.”
“Ok men tak. Jeg kan kun opfordre jer til, at I måske valgte at lave en standard fejlunderskrift, så vil I undgå denne slags problemer.”
“Velbekomme. Jeg går videre med sagen.”
 
Efter chatten ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Jeg tvivler meget på, at Peter går videre med sagen. Jeg søger lidt rundt på Post Danmarks hjemmeside for at finde ud af, hvordan man efterlyser en pakke. Jeg kan ikke finde det med det samme og opgiver. I stedet vil jeg ringe til Posthuset på Frugthaven, for jeg vil egentlig bare gerne have min pakke. Jeg har ikke lyst til at efterlyse den. Jeg vil bare gerne have min bacon.
 
Jeg får igen fat i postdamen fra tidligere, som virker virkelig hjælpsom. Jeg hører hende, om hun har haft tid til at kigge efter min pakke. Det siger hun, at hun ikke har, men at der kommer en anden ansat senere, som sikkert får tid.
 
Jeg venter til om aftnen med at ringe igen, for jeg ønsker stadigvæk ikke at efterlyse min pakke. Jeg tænker, at nu har de sikkert mere travlt, men jeg vil gerne have min pakke inden jul, så jeg kan ikke rigtig vente, til de ikke har travlt mere. Jeg får fat i en yngere postdame, som siger, at de ikke har tid til at hjælpe mig.
 
Jeg er lidt målløs, for jeg havde regnet med, at jeg kunne få mere hjælp end det, da det trods alt er dem, som har smidt min pakke væk. Jeg beslutter mig derfor at ringe til kundeservice, for så må jeg jo efterlyse pakken, hvis de alligevel aldrig har tid til at tjekke efter den. Jeg vil godt indrømme, at det havde jeg nok ikke valgt, hvis jeg havde fået indtrykket af, at de rent faktisk gad bruge tid på at finde min pakke. F.eks. 15 min. efter arbejde. Men de har sikkert travlt med at komme hjem.
 
Efter 20 min. med ventemusik og utallige beskeder om, hvordan jeg kan finde information på deres hjemmeside, får jeg endelig fat i kundeservice. Hun får mit pakkenummer.
 
Endnu en gang bliver jeg slået op i det system, som jeg selv har gloet på masser af gange.
 
“Ja, den er blevet udleveret.” siger kvinden fra kundeservice til mig.
“Ja, det er en fejl. Der står, at den er blevet hentet fem min. efter, at den er blevet indleveret. Det kan jo ikke passe.” siger jeg. Egentlig siger jeg det kun, fordi det var det, jeg tidligere fik at vide af dem på chatten.
“Det kan sagtens passe.” forklarer hun mig. Hun siger det på den der bureaukratiske måde, hvor man skal føle sig som en dum kunde, som da kan regne ud, at sådan er deres system.
“Ok, men det passer så ikke. Jeg har ikke fået nogen pakke.” Jeg er blevet lidt træt af at gentage det igen og igen.
“Så må du efterlyse den.”
 
Jeg får hende til at forklare mig, hvor jeg efterlyser den. Det gør man ved at trykke på "Modtag post" under "Privat." Så "Kundeservice" og så "Reklamation." Det er da godt, at funktionen er let at finde.
 
Jeg udfylder en online fem-trins formular. 
 
Til sidst får jeg beskeden: “Vi behandler din sag hurtigst muligt og kontakter dig, når vi har et svar. Vær dog opmærksom på, at der kan gå op til et par uger, før du hører fra os.”
 
Jeg tænker, at nu får jeg aldrig min mandelgave, og så må jeg købe en til. Lidt ærgerligt, da jeg havde glædet mig til at give bacon-pakken i mandelgave.
 
Nu vil jeg give det et sidste forsøg og ringe til Frugthaven, fordi det kunne jo være, at de alligevel fik tid til at finde min pakke, som, jeg stadig tror, ligger i deres pakkerod.
 
Jeg får fat i i den unge postkvinde igen.
 
“Hej. Jeg vil bare høre, om I kan hjælpe mig med at finde min pakke.”
“Ja, hvem er du?”
“Der burde ligge en seddel med mit navn. Hans Jonas Hansen.”
“Ja, den er blevet udleveret 13. december 2012.”
“Men jeg har jo ikke hentet den?”
“Den er blevet udleveret med underskrift.”
“Men så er det jo bare tyveri?”
“Det ved jeg ikke.”
“Ok glem det. Du må have en god dag.”
“I lige måde.”
 
Da jeg har efterlyst min pakke, er der ikke mere, jeg kan gøre. Jeg håber fortsat, at min pakke pludselig dukker op i Frugthavens pakkerod. 
 
Nu må jeg bare vente på, at Post Danmark undersøger min sag. Jeg må nok tage ud og købe en ny mandelgave, som ikke skal sendes med posten.
 
Måske en marcipangris?
 

Giv din stemme

10 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Job

Marketingstudent

Frist: Snarest muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 21. december kl. 12.00

Kommunikationskonsulent

Frist: 14. december
Se alle job Indryk job

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.