Ester Kyed Lundager Bjærge


Ester Kyed Lundager Bjærge

Ester Kyed Lundager Bjærge

Karma: 4 (?)

At ”like” en K-dag
Facebook – alle snakker om det, og alle snakker på det! Men hvordan byder man egentlig som virksomhed eller organisation denne kæmpe af et førende socialt medie op til dans? Det var i bund og grund det, som jeg en kølig oktobermorgen håbede at få svar på. Jeg håbede, at jeg, inden dagen var omme, også ville kunne kridte danseskoene og ”få succes med Facebook”.
 
Klokken 8.45 satte jeg mig derfor taknemmelig med mit navneskilt på brystet, en croissant og en kop friskbrygget kaffe i hånden på min plads, tændte computeren og loggede mig på. Jeg glædede mig til at få svar på alle de spørgsmål, jeg efterhånden havde samlet sammen i computertasken, og heldigvis fandt jeg hurtig ud af, at jeg ikke var alene om at sidde med en fyldt mappe.
Alle vi tilmeldte var nemlig alle på samme mission. Alle havde vi taget glaselevatoren op til Kforums nye, lyse mødelokale ’i midten’ netop i håbet om, at vi sidst på eftermiddagen kunne tage den ned igen bevæbnet med en fyldt mappe, hvis spørgsmål nu var byttet ud med gode argumenter, tips og råd.
 
Heldigvis, tør jeg godt allerede røbe, skulle det vise sig, at K-dagens kompetente hold af specialiserede Facebook-brugere havde lige så mange svar, som vi havde spørgsmål. Og holdet var ikke parate til at slippe os, før vi alle vidste, hvor vi også efter K-dagen kunne søge svar på de spørgsmål, som måtte poppe-up ved vores videre arbejde i cyberspace.
At holdet var kompetent, blev hurtigt tydelig for alle, for hver især var de levende eksempler på, hvordan den rette håndtering af mediet kan resultere i flere tusinde af de eftertragtede tommelfingre og bred offentlig bevågenhed. Jacob Gowland Jørgensen, chefkonsulent ved Kforum, er fx en af drivkræfterne bag Kforums egen populære site, mens konsulent Andreas Klinke Johansen, partner i Klean og Ask Hybel i dag headhuntes til at rådgive virksomheder om brug af sociale medier.
 
Og således i meget gode hænder blev dagen skudt i gang med introduktion til først Kforums eget arbejde på blandt andet Facebook og derefter de fem andre vigtige sociale platforme: Google+, LinkedIn, Twitter, Pinterest og Instagram. Og mulighederne er mange. Hver tilbyder de nemlig noget helt specielt og kan nå specifikke målgrupper, lød en af dagens vigtigste lektioner – ”sociale platforme tilhører nicherne!”.
Herefter gik turen til platformen over dem alle. Ask Hybel tog over og forklarede, hvorfor virksomheder og organisationer – små som store – overhovedet skal benytte Facebook, og hvordan vi i praksis kan vende mediets mange tilbud til vores fordel. Og budskabet var klart: ”Vær ikke bange for at give noget af jer selv, I vil i de allerfleste tilfælde få noget igen! Så spring ud i det!”. Ja, faktisk var det klokkeklart: Facebook er så stor en del af nettet i dag, at det er en præmis – ”selvfølgelig skal I være dér”.
Til dette måtte de fleste da også nikke samstemmende. Så det sidste, der manglede, var nu de rette redskaber. Og dem fik vi da også serveret efter frokost. For lige så mætte, som vi var oven på den lækre buffet, lige så sultne var vi nu efter at lære mediets kernefunktioner at kende. Akkompagneret af engagerede spørgsmål blev værktøjer som ’social plugins’ og de forskellige forvalterroller derfor forklaret, og da kernefunktionerne nogenlunde var på plads, kunne vi endelig tage fat på de konkrete problemer, mange af os er stødt på i det daglige. Dette skete i en afsluttende workshop, hvor vi til sidst skulle forsøge at opsummere, hvad de vigtigste pointer fra dagen måtte være. Efter at have sidde og summet et par minutter kom buddene på banen, og de var mange, for det samme var pointerne fra dagen. Men vigtigst var måske, at interaktion handler om mere og andet end ’likes’.  
Og således opfordrende og velopmuntrende sluttede Jacob Goland Jørgensen dagen af. Det samme vil jeg gøre, og selvom al positiv respons måske ikke altid skal måles i små blå, opadvendte tomler, vil jeg stadig slutte denne reportage fra ”Få succes med Facebook” med et statement: Ester Kyed Lundager Jensen ”Syn(t)es godt om dette!”
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Udviklingskonsulent

Frist: 21. august

Studentermedhjælper

Frist: 20. august

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Brug Snapchat strategisk og engager dine brugere

7. september

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.