K-gruppe om medlemskommunikation - kom tættere på medlemmerne

K-GRUPPE OM MEDLEMSKOMMUNIKATION - KOM TÆTTERE PÅ MEDLEMMERNE

GÅ TIL DETTE LINK, HVIS DU ØNSKER AT TILMELDE DIG GRUPPEN: http://www.kommunikationsforum.dk/Pages/Groups/Group.aspx?GroupID=15

Kforums netværksgruppe om medlemskommunikation har særligt fokus på nye, digitale muligheder. Hvordan hverver, fastholder og ikke mindst engagerer du medlemmerne? Vi arbejder også med gammelkendte kommunikationsmetoder, men vi bruger mest tid på at udforske de muligheder, som nettet og sociale medier giver for at tænke nye relationer til medlemmerne.

Gruppen henvender sig til kommunikatører fra humanitære, faglige og interesseorganisationer. Målet er at dele erfaringer på tværs af organisationstype og ved at dele viden lære af hinanden og holde sig bedre opdateret.


I K-gruppen mødes vi fire gange om året. Hvert møde bliver planlagt og faciliteret af en mødeleder fra Kforum. Imellem møderne fortsætter dialogen og videndelingen i gruppens eget rum på Kforum.dk. Her opsamler og deler vi viden om medlemskommunikation før og efter de fysiske møder.

Fire gode grunde til at melde dig ind

  1. Du møder nye sparringspartnere, indgår i et tæt netværk og deler viden med andre kommunikatører, der arbejder med de samme problemstillinger som dig selv.
  2. Gennem K-gruppen får du løbende efteruddannelse inden for dit felt og udvikler dig personligt og fagligt på dette vigtige område. Du får ny inspiration og input til dine udfordringer fra både eksperter og ligesindede
  3. Du deltager i fire møder, hvor vi fokuserer på, hvordan du udvikler jeres kommunikation til medlemmerne.
  4. Du har sikkerhed for kvalitet og fremdrift i gruppen gennem Kforums facilitering af alle møder.

Hvem er K-gruppen for?

Du er kommunikationschef/ -medarbejder eller web-ansvarlig i en større eller mindre organisation. Du er nysgerrig og vil gerne dele dine erfaringer og lære af andres erfaringer. Gruppen henvender sig både til kommunikatører fra faglige organisationer og interesseorganisationer.

K-gruppen holder fire møder årligt

Hvert møde byder på sparring deltagerne imellem og et fagligt indspark fra en oplægsholder eller en deltager fra gruppen. Formen på møderne veksler mellem oplæg om teori eller cases, diskussion, videndeling og gruppearbejde. Et medlemsskab af K-gruppen kræver, at du deltager aktivt og så vidt som muligt deltager i alle møder.

Alle møder faciliteres af en mødeleder fra Kforum. Mødelederen planlægger og styrer møderne, driver dialogen og sikrer energien og det faglige udbytte. Medlemmerne skiftes til at være værter, eller mødet holdes eksternt. Kforum står for det praktiske.

PROGRAM

Her kan du se datoer og emner for de kommende møder. Emnerne for de efterfølgende møderne bliver løbende lagt fast efter gruppens ønsker og interesser. Der vil i løbet af året blive knyttet oplægsholdere til de enkelte møder.

 

Torsdag 13. januar 2011 kl. 9.15 – 13.00

Hvilket socialt medie – og hvorfor?

Vi går i dybden med, hvordan de enkelte sociale medier kan hjælpe med at få knyttet vores medlemmer tættere til organisationen. Efter en indledende rundtur i det sociale medielandskab arbejder du sammen med andre videre med det medie, der interesserer netop dig. Det kan være Facebook, Twitter, LinkedIn eller kanaler som blogs og video. Som afslutning diskuterer vi dagens vigtigste pointer over en frokost.

Onsdag 9. marts 2011 kl. 9.15 - 13.00

Sådan vælger du de rette medier

Hvordan fordeler du jeres indsats og budget på forskellige flader: fx blad, nyhedsbrev, pjecer, hjemmeside, sms, sociale medier, evt. intranet og flader for særlige grupper (fx tillidsfolk). Hvor skal I lægge den største vægt? Er der nogle hellige køer, der skal slagtes? Og hvordan får I bedst medierne til at spille sammen? Vi ser på modeller til at prioritere og skabe sammenhæng og får inspiration fra en ekstern oplægsholder eller et medlem af gruppen.

Tirsdag 7. juni 2011 kl. 9.15 - 13.00

Engager medlemmerne med alternative metoder

Hvordan kan du få jeres medlemmer til at deltage og bidrage med andet end deres kontingent? Hvad får dem op ad stolene og aktivt arbejde som ambassadører for organisationen, hvad giver værdi for dem – og for jer? Vi arbejder med, hvad der kan skabe engagement og ser eksempler på, hvor det er lykkedes at arbejde med alternative metoder.  

Torsdag 8. september 2011 kl. 9.15 - 13.00

Hvordan kommer vi bedst i dialog med vores medlemmer?

Medlemsforaer, communities, fokusgrupper eller en god gammeldags rundrejse? Måderne at få mere viden om medlemmerne er utallige men varierer kraftigt i ressourceforbrug og nytte. Vi deler erfaringer: Hvad giver særlig god mening, når man som kommunikatør gerne vil ind under huden på medlemmerne?   

 

PRAKTISK INFO

Pris

Prisen for 1 år er 8.500 kr. ekskl. moms. Dit medlemsskab af gruppen er personligt, og tilmeldingen er bindende. Du kan overdrage medlemskabet til en kollega i tilfælde af job skifte eller orlov.

Meld dig ind herunder

Du kan melde dig ind så længe, der er ledige pladser i gruppen.

GÅ TIL DETTE LINK, HVIS DU ØNSKER AT TILMELDE DIG GRUPPEN: http://www.kommunikationsforum.dk/Pages/Groups/Group.aspx?GroupID=15

Denne gruppe er ikke åben for tilmelding

Gruppen er ikke længere åben for tilmelding. Hvis du tidligere har deltaget i gruppen, kan du dog stadig logge ind og benytte den.

Kontakt

Louise Grau

Louise Grau

Chefkonsulent, tilrettelægger og faciliterer kurser og grupper, cand.scient.soc (pr)

Tlf.: 33 42 21 60

Andre grupper

Se alle grupper

K-gruppe om strategi og handling - i København :: 2012

Sidder du med en bred vifte af kommunikationsopgaver og søger viden og sparring hele vejen rundt? Og har du lyst til at blive en del af et netværk, hvor vi mødes og diskuterer nogle af de væsentligste kommunikationsdiscipliner, vi arbejder med i vores hverdag? Så meld dig ind i K-gruppen Strategi o...

K-gruppe om strategi og handling - i Jylland :: 2012

Sidder du med mange forskellige kommunikationsopgaver i din hverdag? Har du lyst til at mødes med andre kommunikatører og diskutere udfordringer i dit arbejde? Og vil du gerne mødes med andre K-folk i Jylland? Vi har stor succes med vores erfa-gruppe Strategi og handling i København og efter gent...

K-gruppe om intern kommunikation :: 2012-2013

:: NB: Der er ikke flere ledige pladser i denne gruppe, men der en række kurser om nogle de samme emner - se under kforum.dk/kurser :: I K-gruppen arbejder vi med at udvikle den interne kommunikation, så den (fortsat) gør en positiv forskel i din organisation. Dette er en kompetencegivende K-gru...

K-gruppe om presserelationer 2012

Vi mødes og deler udfordringer, erfaringer, tips & tricks om presserelationer. Og så ser vi på nye tendenser, bringer vores faglighed i spil og bruger hinanden til at få nye ideer og ny energi.