Der ligger en sand gyser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ude på YouTube, i hvert fald for sådan en som mig. Ikke at jeg er en tøsedreng, altså normalt, men tandlæger og årsregnskaber tager let pippet fra mig, og årsregnskab er, hvad videoen gælder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger op til, at 2010-regnskaber fra omkring 140.000 firmaer indleveres i en ganske særlig digital form.

Videoen bombarderer mig med ord som XBRL, taksonomi, tag, hoppers (tror jeg det var), stylesheet, context, instant og meget andet, som nok er barnemad i udviklingsmiljøer, men næppe hos Andersen A/S, Jensen Aps., Nielsen & Co. eller andre af de små selskaber, der rammes af kravet.

Jeg kan heller ikke se, om videoen faktisk er tænkt som en vejledning til Andersen, Jensen og Nielsen, men den gælder alle, der har regnskabet i forvejen i et Excel-ark. Videoen fortæller, hvorledes Excel-regneark konverteres til XBRL (eXtensible Business Reporting Language). Seks filer skal i forvejen være downloadet.

Meget omtalt - og forsinket - projekt

XBRL er et internationalt format for regnskabsoplysninger. Det har været i fokus hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) siden projektet startede 2001, og løsningen er forsinket. Så vidt jeg er orienteret skyldes dette, at der har været store udfordringer i at slå bro mellem den it-tekniske kompetence og den regnskabsmæssige hos E&S.

E&S stillede dog for to år siden en ren indtastningsløsning til rådighed. Den blev ingen succes, fordi den ikke rummede automatisering af arbejdet, kun dobbeltarbejde.

Den 1. marts gav E&S imidlertid pludselig revisorer besked om, at den XBRL-baserede digitale regnskabsaflevering for kunderne skal gælde allerede for 2010-regnskaber. Hvis ellers erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen nikker ja til indstillingen.

Cirka 140.000 virksomheder

XBRL-kravet gælder små virksomheder (regnskabsklasse B). Spørgsmålet er, om Andersen, Jensen og Nielsen lige som mig bliver nervøse over Excel/XBRL-konverteringsvideoen?

Men de kan jo bare lade deres vante revisor stå for XBRL-indberetningen, eller?

Sandsynligvis er det lige nu kun revisionsfirmaet BDO Scanrevision, der lige nu kan klare opgaven, men revisorgiganterne kommer nok på plads i tide.

BDO har været dybt involveret i projektet hele tiden, og det har anskaffet sig det et canadisk system, der kan tale XBRL, nemlig Caseware. Firmaet Focus IT, der har revisorløsninger som speciale, forventes at blive det andet it-selskab på det danske marked, der kan klare det.

Revisorer ej parate

Problemet er bare, at langt den overvejende del af de 140.000 små virksomheder hjælpes af små og mellemstore revisionsfirmaer, der p.t. føler sig på herrens mark.

”Vi har ikke en chance for at nå det”, lyder beskeden fra deres organisationer, og der appelleres til erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen om IKKE at blåstemple den deadline, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ønsker.

Revisionsfirmaernes organisationer afviser, at de har sovet i timen.

“Teknisk set er der skiftet kurs så mange gange undervejs, at hvis vi var stået på, var det blevet meget dyrt, og det havde ikke været noget, vi kunne bruge i dag,” fortæller Michael Rugaard, erhvervspolitisk direktør, Registrerede Revisorer FRR.

De revisionsfirmaer, der ikke bliver XBRL-parate, skal tal for tal selv indtaste kundens regnskab ind i XBRL-formularer via nettet. Og når man tænker på, hvor rødglødende travlt der i forvejen er, når det er ved den tid, hvor regnskaberne skal afleveres…

Indtastningskaos

Indtastning via nettet, altså dobbeltarbejde med deraf øget risiko for fejlindtastning.

Minder det ikke lidt om tilbudet, som Tinglysningsretten gav alle ejendomsmæglerne og boligadvokaterne? En ting er, at deres organisationer nok selv var for sløve med krav og egen it-indsats, men et gys udviklede det jo sig til.

Teknisk set bygges regnskabsløsningen på en platform fra Software AG samt et afleveringsmodul, som it-konsulenthuset CapGemini står bag, og der arbejdes med åbne standarder.

Supergodt, men i små trin

Jeg er ikke i tvivl om, at den digitale løsning bliver langt, langt at foretrække frem for nutidens, hvor det printede regnskab indsendes til E&S og derefter indscannes. Det bliver hurtigere, billigere og skaber et solidt grundlag, for dem der har til opgave at kigge i regnskaber eller uddrage sammenlignelige data fra regnskaber.

Det er imidlertid en kompleks sag, som jeg kun kort tid har kigget på, så brug endelig kommentarfeltet, hvis jeg har misforstået noget. Og fortæl mig om de mindre og mellemstore revisionsfirmaer mon alligevel klynker på forkert grundlag?

Og hvad med de små virksomheder, der selv har klarer regnskabet? Der findes endnu ingen standard-plugins til de mest gængse små økonomisystemer.

“Havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for eksempel for 3.4 år siden meldt datoen ud, hvor brug blev obligatorisk, havde it-branchen nok sikret, at deres økonomisystemer var på plads,” lyder det fra Michael Rugaard, der selv har en fortid inden for offentlig it.

Stemmer det mon?

Hvad siger ministeren?

Nu ligger den endelige afgørelse af datoen for obligatorisk XBRL-baseret regnskabsaflevering altså hos ministeren.

”Hvis der er problemer med formatet, må vi kigge på det,” lød svaret fra Brian Mikkelsen, da jeg – på IT Branchens årsmøde i sidste uge - stillede spørgsmålet.

Det var i øvrigt lige efter, han havde fortalt om, at regeringen nu sætter fart på for at nå løftet om at reducere det administrative bøvl for virksomheder med 25 procent.

Lad mig så lige slutte af med at fortælle, at mandagens klumme på Berlingske Business gælder en pris, der blev uddelt på selv samme årsmøde.

IT-prisen til Bonnerup

Klummeoverskriften er “Bonnerups pisk” (link kommer, når den er lagt på business.dk). Modtageren af IT-prisen er nemlig Erik Bonnerup, der senest har været formand for højhastighedskomiteen, men som rækker langt ud over tech-området. Han har blandt andet stået i spidsen for udvalg i relation til integration af indvandrere, den offentlige kvalitetsreform og politiets fremtid.

Bonnerup, der har en fortid som både embedsmand på topniveau og administrerende direktør, er i IT-kredse allermest berømt for den såkaldte Bonnerup-rapport. Den tog fat i årsagerne til de mange it-skandaler inden for det offentlige og anviste veje til mere vellykkede projektet.

Gad vide, hvad Erik Bonnerup vil sige til den foreslåede korte frist fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det manglende beredskab?