I en tid, hvor e-mails fortrænger dyrt frankerede “snailmails”, og hvor der oprettes flere digitale postkasser, bemærker Post Danmark sig ved ikke blot at kræve flytning af folks fysiske postkasser, men også ved at spilde egen og andres tid.
Her en lille beretning, som jeg modtog i dag. Minder det ikke mest af alt om et beskæftigelsesprojekt? Rationelt er det i hvert fald ikke.
CITAT:
Da jeg forleden kom hjem om aftenen og hentede min post ude i min til-punkt-og-prikke-og-efter-forskrifterne opstillede brevkasse, fandt jeg et brev fra Post Danmark. I brevet stod, at min brevkasse ikke er placeret korrekt.
Og så starter det Kafkaske, for der står intet om, hvad der er galt. Der står blot, at man kan se på deres hjemmeside, hvordan postkassen skal opstilles. En oplysning, jeg ikke har megen glæde af, da brevkassen jo netop er opsat efter forskrifterne.
Der henvises dog til deres kundeservice, men der står intet om, hvem hos Post Danmark, der har ansvaret for at hjælpe mig i sagen.
Henvendelsen til Post Danmarks “kundeservice” er nyttesløs. Man modtages med en besked om, at de har ekstra travlt (No wonder, Sherlock).
Man vil blive stillet videre til “næste ledige medarbejder”, når det kan lade sig gøre, og i mellemtiden bombarderes man af en hæs damestemme, der fortæller om alle mulige dejlige “tilbud” Post Danmark har til en.
Det holder man ikke så længe til, så ryger røret på. Kun teleselskabet har haft glæde af den spildte tid. Et par forsøg mere er også forgæves, og så prøver man at sende en mail vis Post Danmarks hjemmeside.
Det kan man faktisk godt, hvorefter man får en kvitterings-mail om, at Post Danmark har meget travlt og vil vende tilbage om 10 (!) dage.
Så er det jeg tænker på, hvis nu Post Danmark bare havde den mindste smule snilde, så var deres postbude udstyret med et afkrydsningsskema med gennemslag, som de kunne benytte, når de blev udsat for en “formastelig” brevkasse.
I skemaet kunne postbudet blot krydse af, om brevkassen sad for højt, lavt, for langt fra vejen osv. Og selvfølgelig skulle der være et kommentarfelt, hvis postbudet havde behov for at sige noget helt andet.
En kopi til synderen kunne blot lægges i postkassen, mens gennemslagskopien kunne tages med hjem til postmesteren.
Tænk hvor meget tid, kævl og bævl, der ville blive sparet, ved et så simpelt tiltag. Den formastelige brevkasseejer ville straks kunne se, hvad der var galt, og handle derefter.
Jeg har stadig ikke kunnet få besked om, hvad der er galt.
CITAT SLUT
Hvordan kan et stort væsen som Post Danmark lade en så lam procedure gå hele vejen igennem? Man må håbe, at det blot er en undtagelse.