Ditte Ryvang


Ditte Ryvang

Ditte Ryvang

Karma: 121 (?)

Forfatter:

9


artikler

5


indlæg

Fem veje til en katastrofal k-strategi
Du skal skrive jeres kommunikationsstrategi. En helt uoverskuelig og umulig opgave. Du ved ikke, hvad der skal stå og ikke stå i strategien. Og der er alligevel ingen, der læser den og bruger den i praksis. 
 
Her får du fem råd til, hvordan du sikrer, at jeres kommunikationsstrategi er fuldstændig håbløs – så du slipper for at få ansvar for k-strategien næste gang: 
 
  1. Brug så mange hurra-ord og kommunikationsklichéer, som du overhovedet kan komme i tanke om. Og top så op med tomme plusord og eviggyldige sandheder, ingen kan være uenige i.
     
  2. Fyld strategien med regler i alle afskygninger. Regler for størrelse på logo, regler for e-mail-signatur og regler for svarfrister. K-strategien skal udelukkende være en sur manual – fyldt med skolemesteragtige regler og retningslinjer.
     
  3. Beskriv kun, hvad I allerede gør – skriv om årets aktiviteter og produkter brudt ned på web, presse, personaleblad og intranet. Det er den mest enkle vej til at få årets budget plus 10 procent igennem. Og vupti – så er den k-strategi nemt og hurtigt klaret. 
     
  4. Glem alt om hvilket problem, strategien skal løse for jeres virksomhed og undlad helst at skabe forbindelse mellem den og jeres overordnede forretningsmæssige målsætninger. Det skaber bare unødig forvirring. 
     
  5. Udarbejd strategien som ét stort masterdokument med vision, mission, politik, strategi, branding og produkter. Bare skriv det hele sammen – hulter til bulter. Så sikrer du, at I ikke glemmer noget, og alt er samlet i et dokument, som er lige til at hive frem, hvis nogen i virksomheden, skulle blive i tvivl om noget som helst. For alt stå der jo. 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Art director/visuel redaktør

Frist: 13. august kl. 9.00

Kommunikationschef

Frist: 13. august

Kommunikationsansvarlig

Frist: 15. august kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.