Tænkt scene.

Hvor vi sagde, at man mødte en god bekendt i byen. En fyr, som man har det skidegodt med, som man altid flirter med, som man aldrig helt kender grænsen med, som man holder af, uden at vide helt på hvilken måde.
Og så vil fyren kysse på en snusket bar. Og selv om man har kysset ham mange gange før, så kan man mærke, at lige denne fredag ville være fredagen, hvor man gik skridtet videre og tog ham med hjem. Så man kysser ham. Og kan mærke, at noget er anderledes. Man vil ganske rigtigt have mere.
Og før man vidste af det, havde man serveret ham en ramlende, snøvlende vise af fuldemandssnak, som man inderst inde mente i ramme alvor, men som man i øjeblikket tror, at man aldrig behøver stå til regnskab for, fordi man er herre for fuld.

“Jeg skal ikke det her. Du skal ikke med hjem. Jeg skal hjem alene. For du er farlig. Du er en enspænder, du knytter dig ikke til noget eller nogen, du er en drengerøv på 29, som aldrig har haft et ansvar. Og jeg er typen, der falder for den stil. Fordi jeg er et trist menneske, der vil redde. Og du er bare typen, der vil knalde. Og hvis vi knalder, så vil jeg have mere. Og du vil knalde andre. Du er farlig. Kan du se det?”

Og så marcherede man bort. Hjem. Og tændte for norsk tv, hvor Taylor Swift havde gang i noget musikvideo, og man selv sad og spiste en skive ost. Og prøvede at proppe en SWOT-analyse ned over det, man lige havde gjort, og indregnede derefter, at det om en rum tid bliver hverdag, tirsdag og obligatorisk sammenkomst med ham. Lovely.

Sådan her er der da ingen, der er? Totalt urealistisk scene. Pffff.