Lotte Birkmose
Tom Christensen
Kristian Holte - Simply Law
Sarah Hansen
Kaare Ward Jensen
Sidsel Gaustadnes
Heidi Degnemark
Lisbeth Løvenhardt Hansen
Merete Due Paarup
Henriette Bjørn Jensen
Jan Christensen
Alan Malligsen
Henriette Lungholt
Henirette Larsen
Morten Holm
Jon Hededal
michael perling
Ali bouidar
Visti Madsbøl
Niclas Christian Dahl
Vesna Mehic
Daniel Horn
Aske Kammer

Ide, strategi, handling 2.0: Optimer dit website til det nye internet


Torsdag 8. maj 2008 kl. 9.00-16.30

DER ER LUKKET FOR FLERE TILMELDINGER!

Tendensen på internettet er, at fokus flytter fra information til service, fra envejskommunikation til dialog med og mellem brugerne, fra modtagere til sociale deltagere og brugergenereret indhold. Spørgsmålet er, hvad det betyder for dit website.

Kom til Kdag om web og fokuser på udvikling af dit site og de nye digitale tendenser. Hvordan kan du bruge de nye muligheder på nettet til at forbedre sitet? Hvordan videreudvikler du websitet i den nye retning? Hvordan kommer du fra idé til strategi til handling?
 
Kdag sætter fokus på, hvordan du kan optimere dit site ved at se på nye ideer, webstrategien og konkrete aktiviteter, der skal sættes i værk: hvor er hullerne, hvad er udfordringerne, hvad virker, og hvad skal gøres bedre?
 
Hvorfor skal du tage med til Kdag?
  • Du får overblik over de nyeste tendenser og over, hvad det betyder for dit website
  • Du får hjælp til at kaste et kritisk blik på dit site
  • Du får værktøjer til at sætte fokus på videreudvikling og webstrategi frem for daglig drift
  • Du får ideer og råd til, hvordan du kan gøre sitet bedre
  • Du får input til, hvordan du kan inddrage brugere og kunder på sitet
  • Du udvider dit faglige netværk
Hvem er Kdag for?
Workshoppen er for alle, der arbejder med web og formidling på nettet:
  • Du har webkommunikation som ansvarsområde
  • Du er webredaktør eller webmaster
  • Du har ansvaret for udviklingen af webstrategien
  • Du er muligvis webansvarlig for dele af et site
  • Du arbejder i det offentlige, en privat virksomhed eller interesseorganisation
  • Du er interesseret i de nye tendenser på nettet
Hvad kræver det af dig at tage med på Kdag?
Kdag er bygget op som en workshop sammensat af oplæg, praktiske øvelser og fælles diskussion. Du skal være indstillet på at deltage aktivt og arbejde med de andre deltagere. Dagens hovedpersoner er deltagernes websites, og det er dine erfaringer og dine idéer, der skal på banen. 
 
 

PROGRAM

Velkommen og præsentation
Christina Hernvig, projektleder, Kforum

Internettet er socialt – Hvad betyder det for dit website?
Hvad er de vigtigste tendenser på nettet lige nu? Hvordan skal vi forholde os til det? Hvad betyder udviklingen mod det sociale for dit website? Hvor meget er web 2.0 buzz, og hvor meget er bizz? Hvad kan du gøre, for at organisationens website bliver en del af udviklingen på nettet? Vi diskuterer strategiske mål, positionering og prioritering i forhold til de nye tendenser. Vi kigger på brugercentrerede metoder og tilgange til at komme fra idé til handling og tager afstikkere til lærerige eksempler fra både den gode og den dårlige skuffe.
Martin Sønderlev Christensen, digital rådgiver, Advice Digital

Det bedste og det værste på nettet – Hvordan kobler vi webkommunikation til forretningen?
Hvad er det bedste, det værste og det næste på websites i dag? Hvilke gode ideer kan vi få fra de allerbedste sites? Og hvordan får vi koblet webkomunikationen til virksomhedens forretning? Vi kaster et kritisk og konstruktivt blik på nettet og ser på gode og dårlige eksempler - også fra deltagernes egne sites. Samtidig træder vi et skridt tilbage og ser på, hvordan vores webkommunikation understøtter virksomhedens mission og mål.
Andreas Johannsen, rådgiver om webkommunikation og sociale medier, associeret partner i Wemind  


PRAKTISK

Hvor bliver Kdag holdt?
Kdag bliver holdt i RUMMET, Vesterbrogade 24, 1620 København V. Kom fra kl. 8.30 til morgenmad. Vi begynder kl. 9.00 præcis.

Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på Kdag besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt. Send en mail til kdag@kforum.dk med følgende informationer:
  • Navn
  • E-mail
  • Telefon
  • Stilling
  • Firma
  • (Fakturerings)adresse
  • Eventuelt EAN-nummer
  • www-adressen på det site, du arbejder med
  • Navn og dato på Kdagen: Kdag om web 8. maj
Du er velkommen til at oprette din egen profil på Kforum. Så bruger vi den på deltagerlisten. Opret din profil her.

Hvad koster det?
Prisen er 4.900 kr. ekskl. moms for hele dagen. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura. Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.

Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte Christina Hernvig på 33422162. Du kan også maile til kdag@kforum.dk.
 

Tip en ven Print