I forbindelse med vores speciale "Fotodagbogsmetode – brugerundersøgelse via social software" udviklede vi en metode til undersøgelse af menneskers adfærd og behov, som kan bruges til at inddrage brugere i produktudvikling.
De vigtigste resultater, vi fandt, er, at metoden kan fungere som supplerende alternativ til kostbare etnografiske undersøgelser, samt give større præcision og dybde i kvalitative interviews end normalt.
Brugerinddragelse er svært og dyrt!
Der synes at være enighed, blandt fagfolk indenfor design og produktudvikling om, at udgangspunktet for udviklingen af bæredygtige og innovative produkter er en forståelse for brugernes hverdag, vaner og behov. Der hersker dog mere uklarhed om hvordan denne forståelse opnås. De almindeligt anvendte metoder til at inddrage brugerne er spørgeskemaundersøgelser, interviews, tænkehøjttest eller fokusgrupper. Ved disse metoder inddrages brugerne ved, at de kan fortælle deres mening om et produkt, eller de kan fortælle hvad de almindeligvist ville gøre i en given situation. De almindelige metoder giver dog upræcise resultater, fordi der ofte er stor forskel på, hvad informanterne siger de gør, eller gør i et testlokale, og hvad de rent faktisk gør i deres dagligdag i en virkelig situation.
Mere præcise og dybdegående resultater kan opnås ved etnografisk inspirerede metoder, hvor brugerne studeres i deres naturlige omgivelser i mere realistiske situationer. Alligevel benytter kun meget få virksomheder etnografisk inspirerede metoder. Det skyldes blandt andet, at disse metoder er enormt ressourcekrævende, og det er svært at omsætte den viden, der skabes herved til konkrete løsninger.
Fotodagbogsmetoden
Fotodagbogsmetoden, som vi udviklede i forbindelse med specialet, er inspireret af designvirksomheders tilbageholdenhed, når det kommer til brugerinddragelse samt væksten af sociale netsteder, hvor brugere deler holdninger, billeder og videoklip fra deres hverdag.
Metoden bruger en billeddelingstjeneste, (som f.eks. flickr eller 23hq) som værktøj til at indsamle viden samt som kommunikationskanal mellem udvikler og bruger. Brugerne dokumenterer deres hverdag med et digital- eller mobilkamera og lægger deres billeder op på billeddelingstjenesten. Her beskriver de billederne og her kan udvikleren løbende se materialet og stille spørgsmål til deltagerne.
Metoden bygger på en etnografisk tilgang, men er mindre ressourcekrævende end traditionelle etnografiske undersøgelser, hvorfor den kan betegnes som "rapid ethnography". I forbindelse med specialet undersøgte vi en families brug af en række nye teknologier i en måned efterfulgt af kvalitative interviews, hvor billederne indgik. Samtidig udførte en etnolog en række observationer og interviews med familien.
Resultaterne fra specialet viste at:
1. Metoden kan give indsigt, i det undersøgte emne, hvilken kan bruges til at udforme spørgsmål til et interview eller en workshop.
2. Ved selve interviewet hjælper de selvgenererede billeder deltagerne til at huske og uddybe detaljer ved de fotograferede situationer.
3. Billederne viste sig at være gode til at få børn til at fokusere og fortælle.
4. Metoden kan ikke erstatte, men indgå som et ressourcebesparende supplement til etnografiske undersøgelser
5. Billederne og citaterne fra brugerne er gode til at videreformidle viden til projektets forskellige interessenter.
Sådan anvendes fotodagbogsmetoden
1. Der vælges en online billeddelingsservice, hvor der oprettes kontoer til deltagerne, som instrueres i at bruge servicen.
2. Der oprettes ligeledes en fotogruppe, hvor deltagerne kan dele billeder og holdninger.
3. Deltagerne instrueres i løbende at tage billeder af emnet, der skal undersøges og uploade dem til deres online konto på billeddelingsservicen, samt kommentere billederne.
4. Der udformes en række konkrete opgaver. En opgave kunne f.eks. være at dokumentere og beskrive, hver gang et bestemt produkt anvendes eller hver gang en bestemt situation opstår.
5. Der holdes løbende kontakt mellem deltagerne og projektlederen, både online via kommentarer på billeddelingsservicen og offline via fysiske møder.
6. Dataen i form af billeder og tekst analyseres løbende af projektets interessenter, så undersøgelsens fokus hele tiden kan tilrettes nye indsigter.
7. Når tilstrækkelig data er genereret, afholdes interviews med deltagerne, hvor udvalgte billeder vises, og deltagerne bliver bedt om at uddybe de fotograferede situationer.
Fordele
Blandt fordelene ved fotodagbogsmetoden er at:
- Produktudviklingen forankres i virkelige brugssituationer frem for generaliseringer, antagelser og deltagernes hukommelse, hvilken ofte er upræcis.
- Metoden giver adgang til steder og situationer, hvor det er vanskeligt at observere. F.eks. Helligdage, sent på aftenen, private situationer eller på farten.
- Deltagerne kommer til at reflektere over deres vaner og hverdag.
- Undersøgelsens tilrettelæggelse kan løbende justeres efter de resultater, der viser sig, da datamaterialet eksponeres online og analyseres løbende.
- Flere interessenter kan følge med i undersøgelsen på samme tid online og materialet viste sig at være velegnet til at præsentere undersøgelsens resultater for interessenter.
- Metoden kan erstatte dele af etnografiske undersøgelser
- Billederne er gode til at få børn i tale.
Udfordringer
Blandt udfordringerne ved brug af metoden skal nævnes at:
- Metoden skaber en stor mængde datamateriale i form af billeder og tekst som, der løbende skal analyseres og sorteres. Softwarestøttet analyse vil kunne effektivisere analysen, men vi er endnu ikke stødt på et egnet program hertil.
- Løbende kontakt med og aktivering af deltagerne, både online og offline er vigtig, men det kræver meget tid og omhu fra projektlederens side, at holde undersøgelsen i gang og fokuseret på emnet.
- En vis indkøringsperiode med tilvænning til selvdokumentation samt hensyntagen til deltagernes tekniske kompetencer og udstyr er nødvendig. Det viste sig, at de fleste deltagere stødte ind i en række problemer med bland andet, at betjene mobilkameraet og overføre billederne, hvilke tog deltageres fokus fra selvdokumentationen i starten af undersøgelsesforløbet.
- Hverken 23hq.dk eller flickr.com tilbyder optimale vilkår for fotodagbogsmetoden.
- Den Amerikanske forsker Nancy Van House har ledet udvilklingen af et system ved navn MMM2, der sigter mod billeddeling som undersøgelsesmetode. Dette er dog ikke offentligt tilgængeligt.
Med andre ord er der endnu mange udfordringer ved at anvende fotodagbogsmetoden og yderligere afprøvning og udvikling er nødvendig. Samtidig mener vi dog metoden har potentiale for at imødekomme flere af de problemer, der er ved nuværende metoder som er for upræcise eller ressourcekrævende.
Læs specialet (pdf)