De danske medier har endelig taget blogs til sig som et vigtigt element i en målsætning om at brugerorientere nyhedsformidlingen. Mødet mellem avisernes blogsites og deres potentielle brugere er dog ikke problemfrit.
De danske medier har været længe om at tage blogging til sig, men i løbet af de seneste par år har udviklingen taget fart, og blogs er blevet et vigtigt element i en pludseligt eftertragtet mediedemokratisering, hvor aviser og andre medieinstitutioner overgår hinanden med løfter om at revolutionere, demokratisere og brugerorientere nyhedsformidlingen.
Mødet mellem avisernes blogsites og deres potentielle brugere er dog ikke problemfrit. Brugerne har af mange årsager svært ved at engagere sig i bloginitiativerne. En brugerundersøgelse og et samspil mellem teorier om demokratisk kommunikation, kvalitativ receptionsanalyse og praktisk brugervenlighed har bragt os nærmere svaret på, hvad problemerne er.
Avisernes intentioner klinger hult
Problemerne spænder fra basale brugervenlighedsproblemer som uklare og uoverskuelige strukturer, over en formidlingsform som ikke passer til bloggenren, til en iboende skepsis fra brugernes side overfor avisernes intentioner med at lancere blogsites. Den påståede dialogiske og demokratiske hensigt klinger simpelthen hult for brugerne, som i stedet spekulerer over, hvad avisernes reelle intention med at have blogs mon er. Brugerne tager ikke vidtløftige hensigtserklæringer om demokrati, dialog og åbenhed for gode varer, hvis ikke de ser dem umiddelbart indfriet på sitet. Eksempelvis er det i brugernes øjne utroværdigt og ligegyldigt, hvis ikke aviserne selv indgår i den demokratiske dialog og debat, som de med bloginitiativet lægger op til. En testbruger formulerede sin skepsis således: Hvis ikke man har et budskab med det, og hvis ikke der er en mening bag det, hvor man har tænkt: ”Hvad skal vi med de der kommentarer, og hvordan følger vi op på det?”, så er det jo bare fordi, man er røget med på en bølge.
Guidelines til succesfuld blogging på aviser
På baggrund af undersøgelsen var det muligt at opstille en række guidelines for, hvad aviser bør være opmærksomme på, når et bloginitiativ søsættes. Kort fortalt er pointen, at man ikke blot kan sætte en blog i vandet, for så at lade den sejle selv. Den skal passes og plejes, hvilket man langt hen ad vejen kan gøre ved at følge nogle operationaliserbare guidelines, som vi har udledt af undersøgelsens resultater: Hvad skal man overordnet gøre for at opnå en mere optimal modtagerreception og gøre vejen til succes for blogs på avisers sites mindre belagt med problemer?
1. Fokuser på snævre emner og giv rum for udvikling af mikronetværk
Brugerne vender ikke tilbage til en blog, som de ikke umiddelbart kan aflæse, hvad handler om. Vil man skrive om mere end et emne, må man oprette to blogs. På den måde får man brugere, som reelt finder indholdet på bloggen relevant, og det giver grobund for udvikling af mikronetværk med andre, som har samme interesse.
2. Dyrk dialogen med brugerne
Har man oprettet en blog, har man samtidig sagt ja til at indgå i dialog med sine brugere. Hvis man vil fastholde brugerne, må man derfor ikke ignorere kommentarer. Man skal lytte og svare og ikke se dialogen som en belastning. Det dialogiske aspekt er trods alt præmissen for og kendetegnet ved genren.
3. Deltag i blogosfæren
Hvis man ønsker at få besøgende og dialog på sin blog, må man også engagere sig i blogosfæren og kommentere på andres blogs. Derved efterlader man et link til sin egen blog og viser samtidig, at man er interesseret i at dyrke dialogen for dialogens skyld, og ikke udelukkende for at få liv på sin blog. Engagerer man sig, er man godt på vej til at indgå i et netværk af blogs og bloggere
4. Skriv til bloggenren
Skriv ikke, som om det var en artikel. En blogpost er kortere, lettere og må gerne bære præg af at være løse tanker, som brugerne kan være med til at bygge videre på. Skriver man for formfuldendt, kan man risikere at demotivere brugernes kommentarlyst.
5. Dyrk den personlige stemme
Den måde, man skriver og udtrykker sig på på bloggen, er ens kendetegn. Det er gennem bloggerens "stemme", at brugerne lærer vedkommende at kende og bliver fortrolig med ham eller hende. Hvis man skifter for meget i måden at skrive på, vil man hurtigt virke utroværdig og fremmed. Brugere skal kunne identificere bloggeren ud fra ”stemmen”, så den skal dyrkes.
6. Vær aldrig anonym
Man skal altid stå ved og vise, hvem man er. Angivelse af navn, alder, uddannelse og et billede af bloggeren vil højne vedkommendes troværdighed og sætte ansigt på ”stemmen”, ligesom det vil gøre det nemmere at identificere og genkende vedkommende andre steder i blogosfæren og i det virkelige liv. Brugerne vil sjældent gå i dialog med en, de ikke kan se, hvem er.
7. Prioriter brugervenlighed højt
Brugervenlighed er ikke kun afgørende på hjemmesider men også på blogsites, selvom det ofte overses. Det skal være let at agere og navigere på et blogsite uanset erfaring med genren. Test derfor blogsitet for brugervenlighedsproblemer og afhjælp de, der eventuelt viser sig at være. Test også de løsninger, du vælger på problemerne, de kan nemlig give nye uforudsete problemer.
8. Skriv jævnligt
Brugere skal kunne regne med, at der er aktivitet på bloggen. Der skal gerne være nye blogposter mindst et par gange om ugen og gerne hver dag. Kommentarer skal besvares hurtigt, helst indenfor en dag. Ellers kan det ikke leve op til den aktualitet, der ellers præmissen for netbaseret kommunikation, hvor brugere generelt er utålmodige.
9. Vær ærlig og oprigtig
Vær ærlig omkring, hvad formålet og intentionerne med bloggen er. Hvis du ikke er det, gennemskuer brugerne det alligevel. Hvis du f.eks. bruger bloggen til at promovere dig selv eller dit firma, så gør det helt klart, at det er reklame, og lad være med foregive, at det er noget andet. Ellers mister du troværdighed hos brugerne.
10. Gør sitet nemt for uerfarne blogbrugere
Sørg for at blogsitet er nemt for uerfarne blogbrugere. De mere erfarne brugere kan godt leve med, at bloggen er så brugervenlig, at alle kan være med. Uerfarne kan til gengæld ikke leve med det modsatte.
Læs specialet her.