Gratisaviserne er Google i postkassen

Af: Peter Svarre / torsdag 17. august 2006

At gratisaviser som Metro og Urban har valgt basere sig på fordøjede og ufordøjede Ritzau- og Berlingskenyheder er jo ikke ensbetydende med, at det også bliver forretningsmodellen for fremtidige gratisaviser.
Nyhedsavisen har ansat op mod 100 redaktionelle folk, som alle skal ud og finde nye historier og nye vinkler på eksisterende historier, hvis de for alvor skal skille sig ud fra de eksisterende aviser.
Det må da alt andet lige bidrage til øget mangfoldighed i det danske mediebillede...

Af: Martin Lund / søndag 20. august 2006

Jeg vil nødig fornærme nogen – og som studerende på vej ud af studierne vil jeg heller nødig fornærme kommende arbejdsgivere eller netværksmuligheder i det journalistiske univers. Men som kommunikations- og medieinteresseret konsekvensvidne må jeg indrømme at jeg har tænkt mig at sætte et stort skilt på min dør: ”Ugeaviser og gratisaviser – nej tak!” I andre sammenhænge har vi talt om det papirløse samfund, og da jeg var barn, talte man også meget om ”miljøet” – hvis nogen ellers kan huske så langt tilbage. Et mere moderne miljøfænomen er stress, og et af de mest oplagte håndtag at skrue på hvis man er stresset, er nyhedsbombardementet – man bliver både mindre stresset og meget klogere af at læse i en bog. Jeg er ked af at jeg således kommer til at ignorere de mange journalistpraktikanters daglige anstrengelser med korrekt stavning, ligesom jeg er ked af at jeg således ikke kommer til at bidrage til den polske avisomdelerøkonomi. Mit primære nyhedsudtræk kommer gennem min bredbåndsforbindelse – hvor jeg bl.a. ser alle Deadline-indslag – og derfor betaler jeg også med glæde min DR-licens selv om jeg stadig befinder mig i studenterøkonomien. Faktisk er der ikke nogen regning jeg er mere glad for end netop denne betaling for en uafhængig public service-institution. Hvis TV 2’s nye døgnnyhedskanal bliver gratis, er det sandsynligt at jeg også vil benytte mig af den når jeg registrerer en tyk røg ind over byen. Men jeg vil ikke have et ind ad brevsprækken påduttet nyhedssæt specialdesignet til min målgruppe med et par feature-artikler og reklamer – det er sgu nærmest det eneste jeg IKKE vil have, og i øvrigt bryder jeg mig ikke om det vandpyttetilsmudsede papir på gulvet. Jeg vil have mine nyheder fra en troværdig bred dagsordensætter. Så kan jeg selv sortere og forholde mig til indholdet og dets intenderede målgruppe. I mine øjne er snæver målgruppeorienteret nyhedsformidling horisontfordummende og i hvert fald klaustrofobisk, specielt hvis designet gælder alder og emner. Præsenter mig for det DU mener jeg bør vide. Gør dig klart at jeg reagerer negativt over for segmentmæssig smiger, og at du står bedst i mine øjne når du fokuserer på det du vil, og ikke på det du tror jeg vil have. Design med andre ord ikke en avis til mig – jeg vil bare ud af den! Heldigvis øjner jeg lys på den anden side af dette idiotiske papirhelvede: Jeg tror nyhedstelegramaviserne vil udkonkurrere hinanden (nogle er jo også kun sat i verden med dette formål). Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: 2 af slagsen. Samtidig vil de traditionelle morgenaviser flytte sig og efterhånden fokusere på baggrundsstof i et magasinlayout (eventuelt til egen udprintning), mens deres respektive hjemmesider tager sig af de gratis papirløse nyheder.

Af: Thomas Ryberg / onsdag 23. august 2006

Ligesom de andre kommentatorer har jeg ligeledes min tvivl om kvaliteten af de kommende gratisaviser; men det kan naturligvis være, at flere aviser vil betyde en mere differentieret nyhedsstrøm, der giver rum for nogle spændende nicher - det må tiden vise. Det vil jeg ikke dvæle meget mere ved.

Jeg mener dog, at du sammenblander nogle ting, som ikke hænger sammen. Her tænker jeg på sammenligningen mellem internet og gratisaviserne. Eller som du italesætter det - kampen mellem publicist-traditionen og informationsfriheden. Det er for mig temmelig svært at se, at gratis-aviserne skulle repræsentere internettes rolle og bryde med publicist-traditionen, som du beskriver den:

"der ønsker den publicistiske tradition et fortsat lykkeligt liv i paladserne i Pilestræde, i Viby og på Rådhuspladsen."

Men det er jo netop fra disse steder gratis-aviserne kommer? Det er de etablerede mediehuse, der sender aviserne på gaden? Hvordan det skulle være et brud med "en monopoliseret gate-keeper rolle" er for mig en anelse svært at se! Ligeledes hvordan det skulle være et brud med "en penge- og ressourcestærk elite" er temmelig utydeligt? Nyhedsavisen er mig bekendt ikke ejet af et kooperativ af ressource-svage kaffe-bønder, der pludselig har fået tilkæmpet sig en stemme blandt de store. Jeg giver dig ret, når du skriver, at internettet har dette potentiale, men hvordan det hænger sammen med gratisaviserne er nu temmelig utydeligt. Jeg ved ikke helt, hvordan du kommer frem til at "Aviskrigen er i virkeligheden et udtryk for, at publicisternes monopolstatus er ved at smuldre" når nu netop avis-krigen foregår og udspilles mellem publicisterne selv - det er vel snarere et forsøg på at befæste denne position.

Du får kædet Internettet og 'den nye avistid' og modstiller disse med den traditionelle avisverden, hvilket vel næppe er noget helstøbt argument eftersom den 'nye avistid' vel bare er en forlængelse/udbygning af netop den traditionelle avis-verden (eftersom det er disse der ejer, distribuerer osv.). Desuden, som en kommentator på din egen blog gør opmærksom på, så er der forskel på internettet, hvor der er 'information on demand', og så at få tvunget 4-5 gratisaviser ind af sin brevsprække - det sidste hedder, som kommentatoren skriver, Spam. Det kan man heldigvis filtrere noget af, og det samme vil man forhåbentlig kunne gøre med gratis-aviserne.

Du skriver:

"men til gengæld får vi for første gang nogensinde lov til at vælge frit mellem aviser, på samme måde som vi kan vælge mellem tv-kanaler eller websider"

Mig bekendt har vi altid haft dette valg...Man kan vel holde den avis man gerne vil - det er vel næppe første gang nogensinde? Forskellen er, at det nu er gratis, og det kan man selvfølgelig argumentere for giver en øget demokratisering af tilgangen til medierne (men så er sammenligningen med tv og websider så til gengæld ved siden af). Problemet er vel egentlig mere, at vi, som det ser ud lige nu, ikke har frihed til at vælge noget fra, og det kan kan næppe rubriceres som en 'valgfrihed'.

Som jeg startede med at skrive, så må tiden vise, hvilket mediebillede gratisaviserne kommer til at give. Din præmis lader til at være, at jo mere der bliver publiceret, jo rigere og mere differentieret vil billedet blive - dette passer jo for så vidt også ganske fint på internettet, eftersom der her er potentielt set er lige så mange publicister, som der er brugere; men det samme er ikke gældende for gratisaviserne. Her er det stort set samme antal publicister, og en effekt kan ligeså vel blive, at vi bare får mere af det samme. Spam er i øvrigt et godt eksempel på, at mere "information" ikke nødvendigvis bringer noget brugbart, underholdende eller relevant med sig - så slemt bliver det nok næppe med gratis-aviserne, men for disse burde den valgfrihed du så højt besynger også gælde; også selvom det er retten til at vælge fra!

Jeg giver dig ret i dine overvejelser omkring internettet, men at dette argument skulle kunne overføres på gratisaviserne er, for mig at se, at blande æbler og pærer.