Funky Forever

Artiklen er venligst udlånt af Mandag Morgen

I 2003 var de nummer 21 på listen over verdens 50 mest indflydelsesrige managementguruer. I år har de to fuldblods akademikere fra Stockholm bevæget sig op på 9.-pladsen. Dermed er de de suverænt højest placerede europæere på listen. Det er en kombination af catchyobservationer, en insisteren på, at virksomheders succes skyldes evnen til at være anderledes, og ikke mindst personlighederne Ridderstråle og Nordström, der har bragt dem til tops. Når de to taler til større forsamlinger arbejder de som en performancegruppe, med visuelle hjælpemidler og fragmentariske udsagn. De har med deres konsekvente sorte påklædning, læderjakker og skaldede isser valgt at skille sig ud fra den typisk nålestribede managementtænker. I dag arbejder de begge som rådgivere for verdens største virksomheder, og Jonas Ridderstråle har op mod 130 rejsedage om året. Men hvad vil det egentlig sige at være businesstænker?

"Min vigtigste opgave er at skabe usikkerhed og diskussion. Det lyder let, men det skal være gennemtænkt, for ellers kunne man bare stille sig op på scenen og skrige. Processen handler om at skabe den kreative usikkerhed og derefter vise de muligheder, der kan give konkurrencefordelene. Derfor er det afgørende at få folk til at tænke selv, snarere end at fortælle dem, hvad de skal tænke. "

Hvordan gør man så det?

"De fleste CEOer savner ikke informationer og viden. Langt de fleste har en fantastisk viden om samfundet og deres markeder, og det er på marginalen, vi kan bidrage med vores faktuelle viden. Men deres viden er rodet og uorganiseret. Den kan sammenlignes med et enormt bibliotek, hvor bøgerne ligger hulter til bulter, på gulvene, i vinduerne. En CEO har ikke tiden til at strukturere biblioteket. Som managementstrateg – eller businessguru, hvis man bedre kan lide det ord – går vi ind og organiserer deres viden, så de kan forstå usikkerheden og kreativiteten."

 Hvad er det originale bidrag for den enkelte virksomhed?

"Mit udgangspunkt er aldrig, at hvis virksomhederne gør, som der står i min bog, kommer de til at tjene en masse penge. Hvis jeg kan sige det samme til Nokia, Ericsson, Philips osv., så giver det ikke mening, for ingen kan konkurrere på at lave præcis det samme. Men ved at målrette budskaber kan jeg være med til skabe kreative spændinger. Eksempelvis skabte SONY i sin tid walkman’en fordi de havde et udviklingsmiljø, hvor der hele tiden blev skabt usikkerhed. Chefen sagde ganske enkelt: I skal lave en båndoptager på størrelse med en lommebog. Det udløste en stærk indre usikkerhed i organisationen. Men usikkerhed er ikke dårligt for mig – usikkerhed præger vores hverdag, og det skal vi blive bedre til at acceptere."

Er efterspørgslen efter managementguruer stigende?

 "Ja. Det skyldes to ting: For det første bliver det mere og mere åbenlyst for virksomheder og organisationer, at man ikke kan kontrollere omgivelserne. Man kan ikke modarbejde Kina, man kan ikke gøre noget ved den globale arbejdsdeling, og man kan ikke gøre noget ved den teknologiske udvikling. Derfor skal virksomheder have nogle meget præcise ideer til, hvordan de agerer strategisk. For det andet er der opstået en ny bevidsthed om, at kompetencer ikke forklarer så meget af succes, som vi tidligere troede. Kigger man på studier af, hvorfor mennesker og organisationer har succes, så kan kompetencer og viden forklare en del af variansen. Men ikke det hele. I nogle studier kan de formelle kompetencer klare op til 28 pct. af succesen. Men de psykologiske faktorer såsom selvbevidsthed, troen på egen formåen og evnen til at hive sig selv op ved hårene kan forklare op til 38 pct. Vores opgave bliver i stigende omfang at indgyde virksomheder og CEOer selvsikkerhed, optimisme og mod. Psykologi og empati er de nye nøgleord."

Hvorfor?

"Den viden, som vi kan formidle i bøger, bloggs eller oralt, er blevet en massevare. Det, man kan lære på MBA-skoler, universiteter og tekniske højskoler, er stort set det samme, uanset om du sidder i Indien, USA, Sverige eller Danmark. Det betyder, at vores kundskabsforspring forsvinder. Der, hvor konkurrencefordelen skal findes i fremtiden, er i den psykologiske styrke. I den forstand kan man sige, at det, jeg laver, er en kombination af at være en virksomhedspsykolog og samtidshistoriker."

Er der meget stor forskel på at være businesstænker i Europa og i USA?

"Ja, på tre områder. De bedste europæiske tænkere ser virksomheder, organisationer og samfund som en helhed, der er i et konstant samspil. Det skyldes, at de europæiske lande er væsentligt mindre end USA. Derfor er det internationale ekstremt vigtigt. I USA er det internationale meget småt, også for en virksomhed som Wallmart. De tager konteksten for givet, og derfor tænker man ikke over den. Den er jo ens for alle. For europæere er konteksten for at drive virksomhed altid forskellig og til forhandling. Derudover har de fleste europæere en mere filosofisk tilgang i deres businesstænkning. Uden at det skal være akademisk og kedeligt, er man mere spørgsmålsorienteret, hvor man i USA er meget receptagtige: "Det er sådan, du skal gøre. Her er vejen til succes." Sidst, men ikke mindst er der stor forskel på, hvordan europæere og amerikanere agerer på en scene. De fleste europæere er lidt stille, low key, der er meget ‘på den ene side og på den anden side’ i deres præsentationer. Mens amerikanere er mere retorisk drevne, postulerende, messende – Kjell og jeg falder lidt imellem. Jeg synes personligt, det er utroligt sejt at stå på en scene. Det er lidt som Nørdernes Hævn. De store foredrag er for os, der ikke kunne spille fodbold eller elguitar. Nu har vi vores scene."

Opfatter du dig selv som akademiker eller som businesstænker?

"Det er klart, at vi ikke får Nobel-prisen i økonomi for vores bøger. Vi skelner mellem anvendt forskning og grundforskning. Lige nu er jeg optaget af at bruge min viden til at bidrage til stærkere virksomheder – og lidt højtravende – til at skabe bedre liv for andre mennesker. Den verden, vi lever i, kræver, at alle træffer et stigende antal valg. Man skal vælge mellem 10 forskellige slags mælk, 55 el-operatører, 5 børnehaver osv. Derfor er det vigtigt, at alle har et ‘apparat’ i hovedet, der hjælper dem med at vælge. Studier fra 1980’ernes store decentraliseringsbølge i erhvervslivet viste, at kun de virksomheder, der havde medarbejdere med viden og inspiration, fik forbedret deres resultater. Uden viden bliver decentralisering bare kaos. Flere og flere mennesker skal tage stilling til spørgsmål, der indeholder elementer af managementtænkning."

Lige nu præger amerikanske businesstænkere den globale scene. Vil de nye balancer i verdensøkonomien ændre det?

"Det er helt indlysende, at indiske og kinesiske managementfolk vil fylde mere fremover. Men man skal være klar over, at mange af de indere, der i dag er med på den globale scene, er uddannet i USA og arbejder i enten USA eller Storbritannien. Så jo, der er indiske tænkere, men det bygger på, at man har sendt folk til de bedste skoler i verden – USA. Og så skal man være klar over, at selve ideen om management er amerikansk. I USA er der en tro på, at man kan uddanne folk til at blive professionelle ledere, ligesom man uddanner læger. Det er derfor verdens største managementskoler ligger i USA, hvilket favoriserer amerikanske businesstænkere. Der er ingen tyske managementguruer med på listen, selv om tysk erhvervsliv historisk har gjort det flot, og der er kun en enkelt japaner på listen. I de to lande er troen på management og troen på vigtigheden af den enkelte leder ikke så stor som i USA. Og derfor vil der formentligt heller ikke komme så mange businessguruer fra de to lande fremover. Det er ikke en del af deres kultur."

Kan man lære management, som amerikanerne hævder?

"Jeg tror, at man kan lære nogle gode ting gennem en MBA – først og fremmest den funktionelle kompetence, såsom finansielle og juridiske rammer. Men de krav, der stilles til en leder, går langt ud over funktionalitet. Det handler om at kunne forstå en kontekst og formulere strategier – det kan MBA-uddannelserne imødekomme til en vis grad med casestudier. Men når det kommer til organisationens dynamik – og hvordan man påvirker mennesker i en vis retning, så bliver det tyndt på MBA-skolerne. Ikke mindst fordi det er en viden, der skal læres i frontlinjen, og det tager tid. Endelig spiller det indre teater den største rolle for en moderne leder: Nemlig om du er stand til at balancere arbejde og familie og prioritere i dit eget liv. Jeg har intet mod MBA-uddannelser, blot man er klar over deres begrænsninger og ikke tror, de skaber fuldendte ledere."

Hvor ligger du på listen over businesstænkere om to år?

"Det er vældigt smigrende at være på listen. Men det vigtigste for mig er ikke min placering eller status, men muligheden for at arbejde med min nysgerrighed. Rent akademisk og karrieremæssigt kan man skabe resultater ved at træne og være fokuseret. Det gælder også i min branche."

Hvad bliver den næste Blue Ocean-bølge?

"Koblingen til psykologien kommer til at stjæle overskrifterne i de kommende år. Vi har meget fokus på de dele af organisationer, der ikke fungerer optimalt. Men ved at studere de psykologiske kræfter i de virksomheder med succes kan vi lære meget."