For at kunne klare os i fremtidens konkurrence skal vi være kreative og nytænkende. Med LEAN mener mange at have fundet metoden til at fremtidssikre organisationer og virksomheder. LEAN handler om at fjerne spild og standardisere processer i virksomheder, så man finder de arbejdsgange, som giver den højeste kvalitet. Det handler om at trimme produktionen og gøre alt mere effektivt. Det hele lyder meget godt, men problemet er bare, at LEAN baserer sig på et forældet menneskesyn og er komplet udueligt som fremtidigt ledelsesværktøj.
I de senere år er der vokset en ny ledelsesstrategi frem, som enhver konsulent og leder med respekt for sig selv har lært udenad. De fire magiske bogstaver, som nærmest har en religiøs tiltrækning på diverse ledere og konsulenter, er LEAN.
LEAN er en metode til at effektivisere organisationers og virksomheders performance, som det så flot hedder på nydansk. Det er et værktøj til at minimere virksomheders spild ved at optimere arbejdsgangene og sikre, at der er et glidende flow. Konceptet er oprindeligt udviklet af Toyota, som kan bryste sig af at være en af de mest rentable bilproducenter i verden. I dag er LEAN-metoden blevet taget imod med kyshånd af forskellige servicevirksomheder, banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, offentlige virksomheder osv.
De dør af stress
Med tjekkede Power Point-præsentationer og figurer, der er mere indviklet end virkeligheden selv, overbeviser velklædte konsulenter sagesløse ledere i det private og det offentlige om LEANS fortræffeligheder. De hopper med på den nyeste trend – uden at de har den fjerneste ide om, hvad det indebærer, og uden at de har taget kritisk stilling til sagen.
Det spild, disse LEAN-disciple taler om, findes hos medarbejderne. Det er interessant at pege på medarbejderne i denne henseende, for er der mere effektivitet at hente her? Stress er blevet en folkesygdom – FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO har netop vurderet, at ca. 2000 danskere årligt dør af stress og arbejdsrelaterede sygdomme. Et tal, der nok også er sat lavt. Og vi taler om at dø af stress. Ikke blot sygemelding, sammenbrud, depression, fysisk ubehag eller langvarige psykiske mén, som er de mest umiddelbare konsekvenser af stress, men rent faktisk dødsfald. Virker det så ikke en anelse malplaceret, når lederne med LEAN-modellen nu siger, at medarbejdere sagtens kan være en tand mere produktive og gøre deres arbejde endnu mere effektivt?
Målet med LEAN er at forbedre produktiviteten, reducere tidsforbruget i produktionen og forbedre kvaliteten. Hele tre ting på én gang. Er LEAN så banebrydende? Nej, der er tale om gammel vin på nye flasker. Er LEAN så en god ide? Nej, det reducerer mennesket til en stresset maskine, der kun skal parere ordrer og mister sin kreative sans.
Hvorfor er LEAN gammel vin på nye flasker?
Den amerikanske ingeniør Frederik Taylor udgav i 1913 bogen ”The Principles of Scientific Management”, hvor han beskriver, hvordan man kan systematisere og videnskabeliggøre produktionsteknikken. Før Taylor var arbejdsformerne og organiseringen præget af mesterlære – overlevering af erfaringer fra person til person.
Men Taylor brød med mesterlæretankegangen ved nøje at analysere, hvordan de dygtigste arbejdere udførte deres arbejde. Ideen var, at arbejdsgangene kunne standardiseres, så man kunne få det optimale udbytte. Som en af de første tog bilfabrikanten Henry Ford for alvor ideen til sig i sin masseproduktion af biler.
LEAN er en moderne udgave af taylorismen, der er derfor intet nyt i LEAN-konceptet, og det virker derfor en anelse patetisk, når diverse konsulentvirksomheder slår det op som noget banebrydende og revolutionerede nyt. Det er en gammel ide – endda en ide, som blev forkastet, da man fandt ud af, at mennesket trods alt er et mere komplekst væsen end en maskine!
Hvorfor er LEAN ikke en god ide?
LEAN går ud på at lave detaljerede målinger af tidsforbrug i arbejdsgange. Ting, der ikke har en direkte relation til arbejdsprocesserne, er det rene spild af tid – den underforståede præmis er selvfølgelig her, at tid er penge, så at spilde tiden er noget af det værste, man kan foretage sig.
Derfor er LEAN i bund og grund intet andet end en primitiv degradering af arbejdslivet og medarbejderne til ringere forhold end under fordismen.
Præmissen i LEAN-konceptet er, at man skal overlade mindst muligt til tilfældighederne. Det er dog en rigtig dårlig ide i en verden, der forandrer sig med lynets hast, og som netop er kendetegnet ved, at der ikke findes andet end tilfældige, provisoriske sandheder, som gælder i stadig kortere tidsperioder. Dygtige medarbejdere er netop dem, der forstår at gribe tilfældighederne og gøre det uventede, søge kontrasterne og bryde vanetænkningen. Danmarks konkurrencefordel består ikke i at tænke som alle de andre, men i at være kreativ.
LEAN er i bund og grund meget antihumant; det standardiserer og ensretter så meget som muligt. Tankegangen er, at medarbejderne er en slags kvæg, der bare retter sig ind. Det er en fejlslagen strategi, hvis man skal leve af at være kreativ og nytænkende.
Kreativitet er at stille de dumme spørgsmål igen og igen, og når man stadig ikke har forstået et klap af det hele, så er det, at kreativiteten opstår. For så bliver man nødt til at se med nye briller på virkeligheden. Man udfordrer det bestående og opfinder noget andet – det er derfor det modsatte af at være regelret. Og det er her, hele problemet ligger: For LEAN og for det menneskesyn, der ligger bag, er netop regelrettetheden i yderste potens. Det er simpelthen hele meningen, at man skal være så regelret som muligt, minimere enhver handling eller tanke, som bevæger sig udover det allerede fastlagte.
Det reducerer med andre ord mennesket til en maskine, der uden omtanke følger indprentede instruktioner og afholder sig fra at stille spørgsmål. Reglerne er ordrer, og dem efterlever vi.
Og ikke nok med, at vi bliver reduceret til en simpel maskine, vi mister også vores kreativitet. Mister vi kreativiteten, mister vi vores konkurrencefordele i fremtidens globaliserede marked. Og er det ikke det modsatte af hele ideen?
Rationalitetens irrationalitet
Den tyske filosof Horkheimer talte om rationalitetens irrationalitet, hvilket er en meget rammende beskrivelse – LEAN-konceptet er så rationelt, at det har den direkte modsatte effekt og virker hovedrystende irrationelt. Så på spørgsmålet, om LEAN er måden at imødekomme globaliseringens fremtidige diffuse og hurtigt skiftende krav til offentlige og private virksomheder, er svaret et rungende nej. LEAN er intet andet end et buzz-word og et koncept, der hindrer genuin kreativitet.