(DTG) Det er selvfølgelig ethvert partimedlems opgave at stå last og brast med partifæller der er kommet ud i noget snavs, men den konservative retsordfører Kim Behncke får rodet sig ud i noget der er endnu mere bekymrende.

”… Når man er på jagt, eller hvis man er på en golfrejse, eller hvad pokker det nu kan være, så er det jo en ideel mulighed for, at man netop har mobiltelefonen slukket. Der er ikke andre møder, der er ikke en sekretær, der river i én. Så man har faktisk muligheden for sammen med fagfolk at få drøftet en sag helt til bunds, sagde Kim Behncke til Radioavisen.

I mine øjne så er det essensen af Kim Behnckes udsagn, der er særdeles bekymrende, nemlig at dem der har råd til at sponsorer golfrejser og jagtture for ministeren, er dem der får mest opmærksomhed og det er jo selve definitionen på korruption, nemlig at man gennem at give penge eller gaver får særlig behandling af ministeren.

Dels er Kim Behnckes udsagn også i modstrid med den version af sandheden som Bendt Bendtsen har præsenteret offentligheden for. Bendt Bendtsen har sagt, at der ikke har været tale om møder eller kun meget begrænset mødeaktivitet i forbindelse med rejserne, hvilket i sig selv burde være strafbart, for så er der jo reelt tale om at virksomheder, har betalt for noget, som Bendt Bendtsen reelt burde betale af sin egen lomme.

Hvis det er den etiske standard som hersker i regeringen, så har vi ikke bare at gøre med et enkelt tidligere medlem med en totalt manglende dømmekraft, men et gennemgribende demokratisk problem.

Bendt Bendtsen mener selv, at der har været tale om almindelig uformel kontakt mellem ministeren og fagfolk, men det burde være klart for enhver, at når man får betalt ferier i titusinde kroners klassen, så er der ikke tale om to ligeværdige parter der mødes, men at den ene part (giveren) har betalt for at mødes med ministeren. Det burde i sig selv være nok til at indlede en politiundersøgelse og eventuel straffesag om overtrædelse af Straffelovens § 144 der siger, at ”Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.”.

At der derudover er blevet ændret i Bendt Bendtsens ministerkalender, for at få de forskellige arrangementer til at fremstå som officielle arrangementer, er jo bare endnu mere absurd, og jeg synes at det er værd, at drage en enkelt parallel til Watergate-skandalen som jo førte til Præsident Nixons fald, nemlig, at det ikke var selv handlingen – indbruddet - som var udslagsgivende for den begyndende rigsretssag, men det efterfølgende forsøg på at skjule Det Hvide Hus indblanding. Den slags er der vist også et par paragraffer om i straffeloven herhjemme.

At det hele så bliver en tand mere speget af, at de glade givere selv mener, at det har været tale om personlige fornøjelser, gør jo bare forvirringen total.

Det bedste der kan ske, er hvis de konservative kan få denne her sag trivialiseret som et spørgsmål om, at Bendt Bendtsen ”bare” er en pamper, der har hygget sig med sine venner i erhvervslivet.
Derfor er det også naturligt, at flere af regeringens støtter forsøger at kæde Bendt Bendtsens udskejelser sammen med Lars Løkke Rasmussens ditto. Det er forståeligt, men også helt, helt forkert. For det første er proportionerne i de tog sager beløbsmæssigt helt anderledes og for det andet er der altså mere end en gradsforskel på, at bruge ministeriets penge på sprut, smøger og hotelfilm og at modtage for en kvart million kroners gaverejser. Jeg mener ikke at man nogensinde har kunnet betvivle Lars Løkkes integritet, når han har været i embedets medfør, kun hans personlige dømmekraft, noget man – med Kim Behnckes udtalelser i baghovedet – jo åbenlyst kan gøre med Bendt Bendtsen.

Man kunne selvfølgelig anlægge den lidt kyniske vinkel, at historien ikke længere er interessant dels fordi det er længe siden, at arrangementerne foregik og at han ikke længere er minister og det derfor ikke har den store politiske konsekvens om Bendt Bendtsen bliver dømt eller ej. I beg to differ!
Han er jo som bekendt allerede i forvejen på vej mod fem års selvvalgt ensomhed i Bruxelles, men det er selvfølgelig ganske meget bedre end at blive cellekammerat med Klaus Riskjær og Stein Bagger, og det er i mine øjne en farlig tendens, hvis det danner præcedens for, at ministre uden problemer kan modtage gaver i hundredetusinde kroners klassen.

Jeg så dog også gerne, at medierne og de implicerede myndigheder tog et mere moralsk standpunkt og spurgte sig selv om vi virkelig kan være tjent med et folkestyre, hvor det er dem der har pengene, er dem der får regeringens udelte opmærksomhed.

Update: Ifølge B.T. har borgmester Uffe Thorndahl nu også meldt Bendt Bendtsen til SKAT for skatteunddragelse.

- I udgangspunkt skal man betale skat af de gaver, man modtager. Ifølge loven må du kun modtage skattefri gaver for et ubetydeligt beløb som 500-700 kroner. Og når man går på jagt i en lukket kreds, som er betalt af en virksomhed, så er det en gaveydelse, der skal beskattes. Når man er minister, bør man jo være særlig opmærksom på det her, siger lektor i Skatteret ved KU, Jacob Graff Nielsen til avisen.

Bendt Bendtsen må jo have læst reglerne forkert og troet, at der stod 500.700 kroner…