Jeg forlod de trygge studieomgivelser på CBS i 2008 med en bachelor i Tysk og Kommunikation i bagagen. Hvad skulle jeg så nu? Jeg havde brug for en pause fra grammatik, teori og eksamener, så jeg besluttede mig for at bibeholde mit studiejob hos Dansk Flygningehjælp i Fundraising- og Kommunikationsafdelingen, hvor jeg blev ansat på fuldtid. Jeg samlede en masse erfaring til min rygsæk og besluttede at pakke den på ny i januar 2009 for at springe hovedkuls ud i et eventyr af ubeskrivelige dimensioner - en verdensrejse! Turen gik til New Zealand, Australien, Vietnam, Laos, Cambodia og Thailand, og min rygsæk blev fyldt lidt mere. Jeg havde fået en masse gode oplevelser og erfaringer med hjem i bagagen, da jeg efter 4 mdr. igen stod på dansk jord i maj 2009.
Uden særlig mange penge på lommen og i en verden pludseligt ramt af finanskrise, var jeg heldig at kunne hoppe tilbage til mit "gamle" job hos Dansk Flygtningehjælp. Jeg havde de samme opgaver som tidligere, men fik også nye og mere ansvar,- endnu lidt til min rygsæk!. I november 2009 gik så én af mange drømme i opfyldelse, da jeg blev ringet op fra den Østrigske Ambassade og kaldt til samtale. De havde gemt min ansøgning helt tilbage fra april 2008 - kadot til mig!
Jeg blev ansat i februar 2010, og er jeg er rigtig glad for at få lov at prøve kræfter med en helt anden og anderledes branche, - at kunne udfolde mig i en helt ny verden. Min rygsæk bliver konstant fyldt med nye ting, men min bagage kan aldrig blive for tung. Jeg er en eventyrer, nysgerrig på livet og hvad der venter om det næste hjørne, og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer. Én ting er ihvertfald sikkert - jeg griber dagen, mulighederne samt udfordringerne!
Siden 2010, Assistent (Fuldtid)
Den Østrigske Ambassade
-Udarbejdelse af rapporter om Island's politiske og økonomiske situation(ambassaden er også ansvarlig herfor)
-Besvarelse af diverse opgaver/spørgsmål på opfordring fra Udenrigsministeriet i Østrig
-Referent ved EU-briefinger i Finansministeriet (ECOFIN) og Udenrigsministeriet (GAERC)
-Besvarelse af telefoniske/skriftlige henvendelser
-Udarbejdelse af kvartalsrapporter om Danmark og Island
-Gennemgang af det daglige nyhedsstof og evt. dansk/tysk oversættelse heraf
-Diverse oversættelser dansk/tysk og tysk/dansk
-Diverse ad hoc opgaver
2008 - 2010, Studentermedhjælper (Fuld- og deltid)
Dansk Flygtningehjælp - Fundraising og Kommunikation
-Ajourføring af fondsdatabase samt database over bidragydere
-Rekruttering ifb. med Telemarketing
-Besvarelse af mails / telefoniske henvendelser
-Referent ved supervisormøder
-Diverse ad hoc opgaver
2004 - 2009, Salgsassistent (Fuld- og deltid)
Magasin du Nord (Kgs. Nytorv)
-Salg og Service
-Kasseregnskab
-Lagerlogistik