Bo Hjuler
Hannah Kobbeltvedt Madsen
Ditte Busk Toudal Pedersen
Mads Bjarni-Kornbech
Christian Brinck
Kasper Martin Andersen
Hanne Tjessem
L. Nicolay Gronlund
Manja Lytzhøft
Børge Klit Johansen
Christina Faaborg Jensen
Nicolai Diemer
Ditte Scharnberg
Gitte Grand Graversen
Jens Petersen
Susanne Kirkfeldt
Christian Valentiner
Dan Lings
Indira Spahic
Kristian Duelund Kramer
Susanne Fasting
Per Troelsen
Signe Ussing Andersen
Sandra Bækbo Ladekarl
Birgitte Bødker Olesen
Nicolai Torpsgaard
Astrid Haug
Astrid Haug
særlig rådgiver
cand. mag. i Medievidenskab
Tlf. 3132 9129
Karma: 522 (?)
Oprettet på K Forum: onsdag 10. januar 2007
mandag d. 30. marts 2009
1 4 918
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (1)

Kasper Bergholt

Mediesymbiose – hvem snylter på hvem?

Aviserne er for alvor ved at få øjnene op for den mangfoldighed af nyhedspotentiale, der er på internettet. Det medfører en stigende grad af mediesymbiose mellem de to medier. En læsning af avisen er således lige så meget et studie i, hvordan internettet og aviserne tærer på hinanden. To medier, der i udgangspunktet har lige så meget til fælles som en trehjulet cykel og en jetjager.

Politiken har således i søndagsudgaven flere store artikler (som jeg desværre ikke kan finde på politiken.dk), der har internettet som det primære fokus. Den ene historie er meget rørende. Den handler om sitet bistandsbums.dk, som to bistandsklienter har oprettet for at finde støtte i andre, der har det lige så slemt eller værre end dem selv. En avisartikel, der bruger internettet til at fortælle en historie om de danskere, der normalt ikke kommer til orde i aviserne. Det gør de på nettet - uredigeret. Avisartiklen er enorm god omtale for sitet, der dagen igennem sikkert har oplevet mere trafik end nogen andre dage i deres levetid, fra folk der er på bistand, eller folk, der er blevet berørt af artiklen og gerne vil hjælpe.

Den anden historie handler om, at Twitter er blevet populært. En historie, der gennem de sidste måneder har kørt i USA og nu også endelig har nået Politikens spalter. Artiklen tager udgangspunkt i, at Twitter blev brugt under bombeangrebene i Mumbai i november 2008. Kim Faber skriver, at ”Twitter blev leverandør af breaking news.” Det kan man ikke just sige, Politiken er, eftersom det er en fire måneder gammel nyhed. Konkurrenten Berlingske skrev om Twitters betydning ift. Mumbai-angrebene allerede i november 2008.

Men det er ikke kun aviserne, der snylter på internettet. Mediesymbiosen er gensidig. Bloggerne snylter også på aviserne, især deres netudgaver. Tidligere på ugen talte Anna Ebbesen og jeg med en af Danmarks førende politiske bloggere, Jarl Cordua. Han ser ikke sig selv som værende i opposition til de analoge medier. Han er nemlig i høj grad del af den traditionelle nyhedsfødekæde, hvor de små tærer på de store. Det betyder, at Cordua primært får inspirationen til sine blogindlæg fra de store dagblades dækning og tv. Uden de etablerede medier ville hans blog dø, mener han. Spørgsmålet er, om internettet omvendt også kan være med til at forlænge avisernes levetid?

Reblog this post [with Zemanta]

Folk, der anbefaler 'Mediesymbiose – hvem snylter på hvem?'

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (4)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / mandag 30. marts 2009

Hej Urik,
tak for din kommentar, som giver et berigende perspektiv på fænomenet mediesymbiose. Jeg er enig i, at aviserne burde være glade for, at bloggerne snylter på dem, da det giver meromtale til aviserne.

Jeg tror, konflikten mellem bloggere og aviserne kommer sig af, at måden at tænke nyheder på på nettet er anderledes end i den trykte avis. Vil du højt op i Googles hieraki og altså læses på nettet, gælder det om at linke til andre og selv blive linket til. Det er netværkstankegangen med højt videndelingsniveau. I den trykte presse er det nærmest en skam at referere til en konkurrerende avis. Hvis Politiken har en god historie, sørger Berlingske for at lave deres egne interviews med de samme personer for at kunne skrive den samme historie, men med deres egen byline og ofte uden reference til den avis, der startede historien. Den største mediesymbiose foregår nemlig stadig aviserne imellem. Er der er god historie i den ene avis, vil man ofte kunne læse den samme historie i de andre aviser dagen efter.
Kasper Bergholt

Af: Kasper Bergholt / mandag 30. marts 2009

Du rammer hovedet paa soemmet synes jeg, Astrid, omkring links. Cluetrainmanifestet indeholdt ordlyden "Hyperlinks subervert hierarchies", og den tese har i den grad vist sig at holde. Netop Twitter har fornyligt aendret deres informationsarkitektur for at opnaa bedre placeringer i soegemaskinerne.

Selv om nogle medier eksperimenterer med pingbacks via overskrifter.dk el. twingly saa er der langt til en egentlig symbiose mellem de industrielle medier og de nye medier -- i hvert fald paa linkniveau.

Astrid Haug

Af: Astrid Haug / mandag 30. marts 2009

Hej Kasper,
tak for din kommentar. Du har ret i, at symbiosen kunne være tættere. Ikke desto har de to medier i stigende grad fundet ud af at bruge hinanden. En symbiose betegner et forhold, hvor begge parter får noget ud af det. Aviserne får således adgang til flere historier, som er lette at researche på, og bloggerne kan brygge videre på avisernes mere researchede historier.
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / torsdag 2. april 2009

Hej Ulrik,
du skal da ikke beklage indlæggets længde – jeg har til gengæld ikke haft tid til at nå igennem det før nu ☺
Jeg er på ingen måde uenighed i dine betragtninger om avismarkedet. Mit eget medieforbrug er sådan, at hvis jeg har travlt, skærer jeg først og fremmest den fysiske avislæsning, fordi det er dagsgamle nyheder, der er i den. Man kan lidt poelmisk undre sig over, at den fysiske avis stadig har så relativt gode vilkår, når nu man kan få flere og friskere nyheder på internettet. Omvendt har et magasin som f.eks. The Economist stadig noget at tilbyde, fordi al indholdet har en dybde, som giver det en længere levetid.

Mange danske virksomheder vil i de kommende år gå over til online-markedsføring, så snart de får øjnene op for, med hvilken præcision man der kan ramme sin målgruppe. Det vil unægteligt tvinge aviserne til at tænke i nye besparelsesmuligheder og indtægtskilder.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.