Wired: Made in Copenhagen

Jeg har længe været fan af - og en givetvis irriterende insisterende ambassadør for - Wireds grafiske design. Måske især siden Rem Koolhaas og hans tegnestue, Office for Metropolitan Architecture, i april 2001 fik til opgave at genopfinde magasinet efter den nye økonomis midlertidige sammenbrud, har form og indhold været lige fremragende. Wired's informationsgrafikker er nogle gange rene kunstværker. Lige dele skønhed og forbilledlig klar formidling.

Stor var derfor både min forbløffelse og min begejstring, da jeg af en journalistkollega blev gjort opmærksom på, at en masse af Wireds bedste design faktisk blev lavet i København. En tomandsvirksomhed med det aparte navn The Department for Information Design at Copenhagen (TDFIDAC) skulle angiveligt på freelancebasis levere en masse grafik til redaktionen i San Francisco.

En byge af slides fra København
Jeg kastede mig med det samme over virksomhedens hjemmeside og blev mødt af en række slides med enkle budskaber i klare farver. De handlede underligt nok mest om, hvordan Sven og Tyrell, de to designere, der udgør TDFIDAC, går meget op i bordtennis, og, en anelse mindre vigtigt, men dog vigtigt, hvordan et samarbejde med TDFIDAC er den sikre vej til rigdom, lykke, berømmelse og solskin.


Pædagogisk og officiel typografi parret med piktogrammer og lidt sære grafer. Hvad er der på færde på TDFIDAC's hjemmeside?


Forretningsløfter der er til at forstå - fra TDFIDAC's endeløse slide show

TDFIDAC pointerer i den beskedne information om virksomheden, at de har base i København, men sigter tydeligvis mod amerikanske kunder og er glade for langdistance-forhold. Om end altså endnu gladere for bordtennis.

Tænk, at sådan et par stjerner i årevis havde siddet i København og lavet deres lækkerier, uden vi overhovedet vidste det. Det skulle der laves om på. Jeg klikkede på Contact. Og fik følgende besked:


Lige om lidt er der hul igennem til det internationalistiske firma

Nu havde jeg godt nok ikke, ikke i første omgang i hvert fald, til hensigt at hyre Sven og Tyrell. Jeg ville snarere spørge, om de ikke ville komme over til Kontrabande og holde et oplæg, fortælle om, hvordan de arbejder og den slags.

Så jeg ringer til Carl.

Carl slipper katten ud af sækken
"Det er Carl," siger en amerikansk stemme i telefonen, og jeg kaster mig ud i en lang historie om Kontrabandes begejstring for Wireds design, og hvor morsomt det dog er, at en del af det arbejde faktisk er lavet af TDFIDAC netop her i København. Min talestrøm munder ud i formuleringen af ønsket om at mødes med TDFIDAC for at høre, om de måske har lyst til at komme og holde et oplæg.

Carl ler venligt og siger: "Jeg vil gerne fortælle dig historien. Den er lidt lang. Jeg hedder Carl DeTorres, og jeg er senior art director på Wired."

Carl fortæller, at der på Wired ikke tidligere har været tradition for, at designerne bliver krediteret for deres arbejde i magasinet. Designerne har ingen by-lines, som journalisterne har. For to år siden var han særligt glad for det arbejde, som designafdelingen lavede. Han syntes virkelig, de havde fundet formen, og derfor var han frustreret over, at hans chef ikke ville fravige princippet om ikke at kreditere designerne. Samtidig fik Wired flere og flere henvendelser fra fans af designernes arbejde.

"Ud af den frustration opstod ideen om, at hvis vi ikke kunne få omverdenens anerkendelse, så ville jeg hellere lave nogle fiktive designerne, som kunne få noget ros," siger Carl DeTorres.

De brainstormede på redaktionen og nåede frem til, at navnet på spøgelsesdesignernes virksomhed skulle være europæisk, fordi Wired's designafdeling i selvforståelsen er meget europæisk inspireret. Og det skulle være så irriterende langt, at man rent faktisk læste adressen. Officielt og europæisk. Og sjovt.

"Vi er inspireret af europæisk design. Af noget svensk og noget schweizisk, og jeg ville gerne lave en slags hyldest til et europæisk udtryk. Samtidig var det tankevækkende for mig, hvordan processen, da jeg lavede sitet var helt anderledes, og resultatet blev helt anderledes, fordi det var for sjov. Der var en lethed i arbejdet, og jeg oplevede det som helt forskelligt fra arbejdet med Wired's design," siger Carl DeTorres.

Viral på verdensplan
Og så ikke mere. Det var aldrig tanken, at TDFIDAC skulle andet. Nogle af illustrationerne blev krediteret til TDFIDAC, bare for sjov. Men ikke andet, der var aldrig nogen plan. Men pludselig, for nylig, begyndte Carl DeTorres telefon at ringe.

"Der er sket et eller andet. For ikke så længe siden, begyndte jeg at få opkald som dit. Fra folk som er imponerede over Sven og Tyrells arbejde. De vil gerne tale med dem og tager derfor fat i deres agent, Carl. Jeg fortæller dem historien og endnu er der ikke nogen, der er blevet sure, men jeg kan mærke, at sitet begynder at fungere viralt. Det har eksisteret længe i næsten total ubemærkethed, men nu har det spredt sig så meget, at der begynder at ske noget. Og det sjove er, at alle synes, det er morsomt. Det er i færd med at blive til rigtig god reklame for det arbejde, som Wireds designere laver, hvilket jo på sin vis også var en slags hensigt, jeg havde bare aldrig tænkt, at sitet ville sprede sig," siger Carl DeTorres.

I mellemtiden er Wired begyndt at kreditere illustratorer og designere, og Sven og Tyrell passer fortsat deres bordtennis og deres arbejde i Wireds designafdelings imaginære København. Et vigtigt arbejde, for som Sven og Tyrell siger:
"If information is power then information design is power design".