”Skrevet af folket, for folket”. Det lyder som en vulgærmarxistisk parole fra ’70’erne. Godt man ikke var ung dengang. Hver eneste gang man i historien har arbejdet med koncepter for brugergenerede medier, new-public-journalism eller lignende, er det endt med noget værre bras, med en holdbarhed lidt som frisk fisk. Lige indtil wiki ændrede det. Nu kan man ikke forestille sig nogen mere effektiv og lynende hurtig måde at samle og distribuere store mængder af viden på, end at give lade folket arbejde gratis i cyberspace.

Open-source for menig mand

Verdens mest omsiggribende videndelingssystem er wiki. I princippet er det open-source software, der frit kan erhverves i forskellige former. Oprindeligt er det designet efter målsætningen om at være den simpleste online-database, der overhovedet kan virke. Det er et stykke server-software, der tillader brugere at redigere en webside ved hjælp af deres browser.

Wiki overtrumfer the Grand-ol'-lady

Flest kender www.wikipedia.org, verdens største encyklopædi, hvor alt indholdet er redigeret og skrevet af læserne. Wikipedia er verdens kollektive hukommelse i konstant arbejde, og har som encyklopædi 634.874 engelske artikler, den danske udgave af Wikipedia har 26.169. Til sammenligning indeholder Den Store Danske Encyklopædi 115.000 artikler og markedets mangeårige Grand-ol’-lady, Encyclopedia Britannica, har 120.000. I alt har Wikipedia 1,5 million artikler på 92 sprog.

Gammel teknologi på mode

Wiki-teknologien har været tilgængelig siden´95, men har først i de sidste år fået opmærksomhed, netop på grund af Wikipedias succes. Wikipedia har siden 2001 femdoblet antallet af artikler på engelsk, og således demonstreret at på fire år med en encyklopædiproduktion baseret på net-entusiaster kan man nå mere end Encyclopedia Britannica med 150 års erfaring og dyrt købte eksperter.

Et offentligt toilet?

Eksperter i sprogteknologi peger jævnligt på at man ingen garanti har for, at indholdet faktisk holder vand. Faktisk er Wikipedia blevet sammenlignet med et offentligt toilet – man ved aldrig hvem der har været der sidst. Men det hopper de fleste op og ned på, blandt andet fordi de fleste artikler på Wikipedia indeholder masser af links, således at man kan verificere viden. Samtidigt er der opstået konkurrence blandt forskere verden over, om at være den, der har defineret deres felt på Wikipedia, hvilket gør mange særartikler til en afgrund af viden. Slå fx op under naturvidenskabeligt varme emner som nanoteknologi, så vil man finde ud af, hvor meget Wikipedia har udkonkurreret papir-encyklopædierne som research-værktøj.

Ingen succes uden fejl

Men som medarbejdere på nogle af TV2’s quizzer fandt ud af for nylig, så sniger der sig også fejl ind, simpelthen fordi de fleste mennesker tror, at verden ser anderledes ud en den gør. Man kunne eksempelvis længe læse på Wikipedia, at den kinesiske mur kunne ses fra månen. Et populært eksempel på Wikipedias sårbarhed overfor massivt udbredte fejlopfattelser.

Wiki er hurtigst

Men i en verden hvor nye ord og begreber hurtigt opstår, og hvor sandheder hurtigt ændres, er der ikke andet end wiki, der kan følge med. Efter bombeangrebene i London, gik der lidt over en time før fænomenet var registreret som historie i encyklopædien. Efter en uge var artiklen redigeret og rettet til 4500 gange, eftersom flere folk fandt ud af mere og mere.

Verdens letteste og bedste videndelingssystem

Udbredelsen af wiki-teknologien sker på ryggen af Wikipedia. Indenfor videndelingssoftware er det ikke nyt med software der tillader åben redigering og formidling af data. Flittige fildelere kender fx WASTE, et stykke software udviklet af verdens cyberpunker nummer 1, Justin Frankel, der stod bag WinAMP og P2P-giganten Gnutella, og var central i udbredelsen af AOL.

WASTE er et højkrypteret fildelingsprogram, et mini-Gnutella, der tillader brugerne at redigere i indhold på hinandens maskiner. Det er udbredt blandt lukkede grupper af fildelere og som videndelingsværktøj blandt ekspertbrugere og softwareudviklere. Men intet er så lige til, og så intuitivt opbygget som det ultra-simple wiki. Derfor er en lang række virksomheder begyndt at bruge wiki-baseret software som projektstyringssoftware.

Rygraden på tværs af tid og rum

Programmer som Twiki, udgør rygraden i udvikling af software og digitalt indhold på tværs tid og rum. I Yahoo, hvor den softwareansvarlige Eric Baldeschwieler indførte Twiki sidste år, er videndelingsnetværk og netkollaboration nu ikke kun noget for dataeksperterne, men hele virksomheden bruger netkollaboration i planlægningen og eksekveringen af deres arbejde.

Andre store virksomheder, som Disney, British Telecom, Motorola, SAP og Michelin, er fulgt efter, og det oprindeligt altruistiske open-source program, er langsomt ved at blive en globaliseret infrastruktur i verdens største virksomheder. I British Telecom bruger udviklingsafdelingen Twiki som et konstant referencepunkt, hvor både nyheder, møder og eksterne kommunikation har plads i et åbent redigeringsmodul på skærmen ved siden af de projekter folk samarbejder om. I Motorolas afdeling for system-on-chip, kalder de simpelthen deres Twiki-system for ”the communication scratchpad”: Det er blevet den naturlige måde at udveksle information på, fordi det er så ukompliceret og intuitivt bygget op.

Nye baby-wikis popper op

I takt med at wiki-teknologi arbejder sig ind i projekteringen i virksomheder med distribuerede medarbejdere, er en lang række andre wiki’er opstået, også i kølvandet på Wikipedia. I San Francisco har Josh Hannah startet det ekstremt hurtigt voksende wikihow www.wiki.ehow.com, der er et ”gør-det-selv”site, hvor folk deler viden om de særeste gøremål.

Den sidste artikel, der blev lagt på da denne artikel blev færdiggjort, handlede om hvordan man lavede vand i en ørken. Men ligesom med Wikipedia har folk en stor lyst at dele deres viden med andre. For det er den reelle motor bag wiki-revolutionen: At mennesker gerne vil dele ud af deres viden. wiki er baseret på en stor tillid til det sympatiske i mennesket.

- Alle ved hvordan man gør et eller andet temmelig godt, forklarer Josh Hannah til Wired Magazine i juni.

- Der har bare ikke været nogen måde hvorpå man kunne skabe holdbare og brugbare dokumenter, som kunne deles med andre, siger han. Oprindeligt ledede han et dotcom-krakket site i samme boldgade, nemlig eHow.com.

Wiki-bølgen breder sig

Men wiki-bølgen er meget mere end bare opslagsværker. Lonely Planets fantastiske bøger, bygget på bidrag fra rejsende, er ved at få en wiki-konkurrent i www.World66.com, der har 80.000 artikler fra 10.000 destinationer over hele verden. (Bitconomys udsendte, nys hjemvendt fra Portugal, kan varmt anbefale. Det er et real-time redigeret forum for rejsende, der giver det bedste videre. Prøv det. Det er også gratis.)

Derudover er der Wiktionary (ordbog), Wikispecies (oversigt over arter), Wikibooks (gratis bøger og manualer), Wikinews (nyheder), Wikiquote (citater), Commons (medier), Wikisource (oprindelige dokumenter og videnskabelige publikationer) og Meta-wiki (projektstyring). wikibølgen ruller, og den kommer også til dig. Og så slipper du for Flemming Leth hvis du gerne vil vide hvordan du sliber et eller andet blankt.

Link:

Det fedeste du glemte at læse:

http://www.rollingstone.com/news/story/_/id/5938320

David Kushners interview med den mest frygtede mand i cyberspace, manden bag WinAMP, Waste og Gnutella.