Roxanna Anne Albeck
Thomas Funk
Therese Thomsen
Mia Cordes-Hansen
Andreas Wester Hansen
Anne Dorte Hoppe Søe
Niels Martin Hjert Kristensen
Christian Kock Iversen
vagn olsen
Trine Kjær
Frederic Vock
Tom Nørregaard Andersen
Mia Elming
tina nielsen
Lars Bachmann
Julie Bech Willemoe
Karen Hoby Skanning
Anders Møller
Claus Gamborg Bruun
Susanne Rydahl
Michael Lykke
Ole Brockdorff
Claes Weise Schiermer Mørkeberg
Anders Christiansen
nette Herdahl
Rasmus Gissel
Styrk dine kompetencer
onsdag d. 14. november 2007
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Web 2.0 overkill. Netvalgkampen var skønne spildte kræfter

Niels Ole Finnemann
Valgkampen er nu overstået, og vi kan nu give en overordnet vurdering af internettets betydning: Der er ingen af partierne, der har været i stand til at gøre nettet til et egentligt aktiv. Dommen er klar. Partiernes netsatsning er alt i alt fejlet. Det skyldes ikke mangel på tilstedeværelse, men mangel på strategisk indsigt i nettets muligheder. Netvalgresultatet blev diffus Web 2.0 overkill fra A til Y.

Kun 1% på Facebook

En dugfrisk undersøgelse udført for Computerworld viser, at de mest brugte netsider i valgkampen har været de gamle mediers netsider. Her ligger ca. halvdelen af forbruget. Undersøgelsen viser også, at hver tredje har brugt partiernes netsider til informationssøgning.

De netaktiviteter, som har fyldt mest i medierne, såsom videoclips og blogs, er stort set er blevet ignoreret af danskerne. Blot 3% siger, de søger information om valget på blogs og kun 1 % på YouTube. De sociale mødesteder MySpace og Facebook bruges ligeledes hver kun af 1%. Det er ikke meget sammenlignet med de 12%, der angiver, at de bruger andre typer netsteder end de nævnte. Det kan fx være eksisterende debatfora af forskellig slags (meningsfællesskaber, lokale fællesskaber, interessefællesskaber, sagsorienterede fora) og politikernes individuelle netsider. Det er med andre ord de gamle medier på nettet, der har vundet valgkampen på internettet. Imens de mest opreklamerede nye genrer, de sociale mødesteder, YouTube og blogs er de afgjorte tabere. Undtagelsen er de enkelte tilfælde, hvor det er lykkedes at få journalister til at omtale en blog eller video i et af de andre medier. Det har naturligvis helt undtagelsesvis skabt lidt opmærksomhed på trods af tendensen.

 

Politikerne leger USA

Hvorfor har partierne været optaget af Facebook og alt det andet Web 2.0, når det ikke er her, kampen vindes i virkeligheden? Der kan være flere forklaringer:

 

1) For det første har danske politikere tilsyneladende endnu ikke rigtig fået føling med mediet. De har været stærkt afhængige af it-centristiske subkulturguruer, der har fortalt dem, at de bare skulle satse på blogs og videoclips, hvis de ville være med helt fremme på beatet. Særlig for at få fat i de yngre vælgere de steder på nettet, hvor de yngre generationer flokkes. Dermed har man ikke haft held med at integrere internettet i den overordnede valgkampstrategi. Resultatet har været, at partiernes netstrategier har manglet klare mål for, hvem man vil i kontakt med, hvordan, om hvad og med hvilket formål. Det har været mere teknik for teknikkens skyld. Web 2.0 overkill fordi det var et smart signal, ikke fordi det var rigtigt.

 

2) For det andet har det ikke været muligt blot at efterligne de amerikanske politikere – jfr min blog 22.01 2007 (LINK HER). Nettet spiller nemlig ikke den samme rolle for den danske offentlighed som i USA. Det spiller ikke nødvendigvis en mindre rolle, men det spiller en rolle, der er anderledes. Brugen af sociale mødesteder er fx ikke nær så udbredt i Norden som i USA. Danske unge spiller også mindre computerspil end unge i de fleste andre lande, mens unge i Norden til gengæld har været flittigere med mobilen og sms, ligesom de er godt med, når det gælder brugen af Messenger. Ser vi på de gamle mediers rolle, er der også store forskelle mellem USA og Danmark. Mest af alt fordi Danmarks Radio har en position på det danske internet og i den danske offentlighed, der ikke har sin lige i USA og måske knap som BBC i England. Vigtige forskelle, som betyder, at en vellykket dansk netvalgkampstrategi også skal være anderledes. Det har den blot ikke været.

 

Nettet har overhalet aviserne

Det kunne med disse fejlslåede forsøg fra partierne side være fristende at konkludere, at internettet ikke betyder noget særligt for valgkampen i det hele taget. Men det er forkert. Ifølge Computerworlds undersøgelse er det kun 30%, der angiver, at de slet ikke bruger nettet i relation til valgkampen. Der er med andre ord op mod 70%, der faktisk bruger nettet. 22% af informanterne siger tilmed, at nettet er deres primære medie til at holde sig orienteret, mens kun 15 % angiver aviserne som primær kilde. Det dominerende medie er dog fortsat tv, som halvdelen bruger som primært medie.

Men at nettet har overhalet aviserne og de andre trykte medier som informationskanal, er der derfor ikke tvivl om. Det skyldes dog ikke, at partierne her har fundet en ny, selvredigeret medieplatform. Det skyldes, at de gamle medier har stigende succes med at reformere sig selv og udvikle deres redaktionelle kvalitetsstandarder på nettet. Medierne har dermed haft større held og vist større dygtighed end partierne og politikerne med at udvikle flermediale strategier.

Internettet skal ind i strategien

Facit er, at politikerne er nødt til at bryde med den it-centristiske forståelse af internettet til fordel for en forståelse, der sætter internettets unikke egenskaber ind i en flermedial kommunikationstrategi. Et sådant opbrud fra den it-centristiske it-forståelse ville samtidig være et opbrud, der kunne få vidtrækkende og perspektivrige konsekvenser for den offentlige it-politik i Danmark. For så kunne partierne indse, at nettet er mere end sjove ringetoner, web-tv og Facebook profiler. Valget vindes på nettet, hørte vi gentaget gang på gang, da valgkampen startede. Men partiernes mangelfulde forståelse af nettet betød, at de ikke fik meget ud af det.


Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Web 2.0 overkill. Netvalgkampen var skønne spildte kræfter'

Der er ingen, der har anbefalet 'Web 2.0 overkill. Netvalgkampen var skønne spildte kræfter' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (8)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Astrid Haug

Af: Astrid Haug / onsdag 14. november 2007

Godt der bliver sagt fra overfor Facebook- fascismen. Har du nogle konkrete bud på, hvordan partierne bryder ”med den it-centristiske forståelse af internettet til fordel for en forståelse, der sætter internettets unikke egenskaber ind i en flermedial kommunikationstrategi”?

Jeg er enig med dig i, at det generelt ikke lykkedes partierne at få integreret Internettet i deres samlede kommunikationsstrategi. Partierne betragter stadig Internet-aktiviteterne som noget, der bliver ”lagt ovenpå” alt det andet og som envejskommunikation.

Som jeg ser det, kan partierne primært bruge deres hjemmesider til at mobilisere sin ”base”, og i mindre grad til at overbevise tvivlere. Her gælder det om at få koblet online- og offline-aktiviteter sammen, så de forskellige kommunikationskanaler understøtter hinanden.

Radikale Venstre kom tættest på en integreret strategi med deres brugerdrevne sociale forum radikale.net. Her sker der en kobling mellem online og offline-aktiviteter, idet alle kan oprette og efterfølgende deltage i events, ligesom profil-netværket understøtter den fælles identitet og kan understøtte offline-genkendelighed, næste gang baglandet mødes til landsmøde på Nyborg Strand. Sitet er stadig under udvikling, men mon ikke det er toptunet til næste valg. De Radikales valgresultat bekræfter dog udsagnet om, at valget så langt fra vindes på nettet.
Linda Kristiansen

Af: Linda Kristiansen / onsdag 14. november 2007

Som mindre /u-kendt kandidat, var det ret umuligt at komme igennem i TV, radio og aviser. Specielt når man er fra det parti der bliver halveret og kæmper med/mod tre MF'ere, hvoraf to skulle sorteres fra. Vi var 8 ikke-'MF'ere, som så skulle placeres under de tre spidser. Spidserne fik ca. 25 % hver og så var der 25 % til os 8. Jeg satsede på nettet og fik næsten 10%. Mine stemmer er godt fordelt i hele storkredsen og jeg tror det skyldes at nettet ikke kender kredsgrænserne så godt *SS*.
Eskil Holten Haargaard

Af: Eskil Holten Haargaard / torsdag 15. november 2007

Din iagttagelse omkring Facebook, som kun blev brugt af 1 % passer vel meget godt med, at kun godt 2 % af befolkningen har lavet en profil derinde. Modsat Myspace er det mig bekendt ikke muligt at se f.eks. en politikers profil uden selv at være oprettet i Facebook. Ud fra den betragtning er 1 % på Facebook jo ret meget og med de vækstrater der er på den platform et spændende medie til næste valg.
David Troels Garby

Af: David Troels Garby / fredag 16. november 2007

Alle kommunikationsfolk hader valgplakater, alle eksperterne siger det ikke rykker noget som helst og alligevel bruger kandidaterne mange kræfter på at hænge dem op til ingen verdens nytte.

Nu er det så nettet der er spild af tid, hvorfor lave en Facebookprofil (der tager cirka 10 minutter om dagen at holde nogenlunde fint opdateret), hvorfor lave en hjemmeside og hvorfor forsøge at lave et sjovt YouTubeklip, når folk alligevel bare besøger DRs hjemmeside?

Måske fordi det hele hænger sammen, valgplakater, tåbelige små billedannoncer med et latterligt slogan i lokalavisen og internetsider er med til at skabe en lille smule opmærksomhed om den lokale kandidat.

Og når "de andre" hænger valgplakater op ville det jo være farligt at lade være, tænk hvis vælgerne glemte hvem der var deres lokale kandidat.

Der er en kæmpeforskel på at lave amerikanske præsidentvalgkampe - også på internettet. Ikke mindst er tidshorisontet jo helt anderledes derovre, nogle af kandidaterne har været igang med officielt at rekruttere frivillige siden januar i år, mens vi herhjemme brænder alt krudtet af på tre uger.

Jeg forudser at til EP-valget og kommunalvalget i 2009 vil se en hel anden og mere gennemtænkt brug af nettet i de politiske kampagner.
Niels Ole Finnemann

Af: Niels Ole Finnemann / fredag 16. november 2007

Tak for jeres kommentarer. Der er vist ikke de store uenigheder, men jeg vil dog gerne replicere på et par ting. Hvis jeg må begynde med Davids afsluttende forudsigelse, så er det netop det jeg opfordrer til, men lad os nu se hvor meget der sker og især hvad. Jeg påstår ikke, at partierne ikke har lagt mange kræfter på nettet, men at mange af disse kræfter kunne være brugt bedre. Jeg synes også det er meget lidt ambitiøst kun at se nettet som valgplakat. Jeg er enig i, at man skal være der, som også Linda påpeger nytten af for den enkelte kandidat. Jeg anbefaler bare, at man tænker lidt længere og spør sig selv, hvorfor man er der og især på hvilke måder man vil være der, og hvordan det hænger sammen med resten af ens kampagne. Til Eskils forventning om Facebooks vækst frem til næste valg vil jeg sige, jeg tror, det måske er at gøre regning uden vært. Jeg er derimod ret sikker på at vi vil se nye måder at bruge nettet på. Om det er Facebook lignende måder, eller Second Life lignende måder eller noget syvende er der slet og ret ingen der kan have en kvalificeret mening om, med mindre regeringen falder indenfor det næste halve år. Men det er heller ikke centralt for en strategi. Valget af medier og mediegenrer er det allersidste trin i udarbejdelsen af strategien, men man kan selvfølgelig hjælpe sig selv på vej ved i forvejen at gøre sig mere klart hvad de enkelte medier og genrer egner sig til og ikke egner sig til. Det centrale er, at forankre valgkampstrategien i en mere generel kommunikationsstrategi, der igen skal være forankret i de politiske ideer, man arbejder for og som endelig skal relateres til ideer om hvem man gerne vil i dialog med og eventuelt endda overbevise. Her først begynder mediestrategien.
Til Astrids vurdering af, at partierne primært kan bruge deres netsider til egen base: Det er jeg helt enig i at de både kan og skal, men jeg synes det er for lidt ambitiøst. Der er mange flere muligheder. Dels kan det undre, at alle de danske partier er så gennemsyret af antiintellektualisme. Da velfærdspolitikken blev til i 1950-erne involverede det brede dele af intelligentsiaen. Der blev skrevet bøger og debatteret i lange baner. Der blev fremlagt mange analyser af verdens tilstand. Hvis man fx vil bruge nettet som medie for debat og måske endda som ressource, der gir føling med hvad folk tænker, så må man nok igang før og efter valgkampene, man må have flere og større perspekiver på debatten. Under valgkampen foregår der ikke seriøs debat mellem politikere og vælgere, der dannes ingen rigtig opinion. Politikerne er nødvendigivs ude på at sælge deres budskab og ikke på dialog med andre synspunkter. Det er måske også et problem udenfor valgkampene. De fleste partisteder fungerer altid som fora for meningsfæller. Det gælder også mange andre politiske debatfora på nettet, fx det højreradikale blogmiljø. Det ser endda ud til, at politisk debat mellem folk, der ikke har et meningsfællesskab, stort set kun fungerer på ikke-politiske netsteder, hvor de politiske spørgsmål pludselig kan dukke op. K-forum er et sådant sted. Man kunne også af alle steder nævne euroinvestors aktiedebatforum. Dertil kommer i nogen grad så de gamle mediers netsteder.
Nu skrev jeg imidlertid ikke kun om partiernes og kandidaternes brug af nettet, men også om nettets rolle i valgkampen i det hele taget. Noget af det mest interessante ved computerworlds undersøgelse var nok, at den viste, at vælgerne først og fremmest samlede sig på de gamle mediers netsteder. Det stemmer med en observation vi gjorde tilbage i 2001 under den kommunale valgkamp, nemlig at der var en klar tendens til at valgkampen på nettet samlede sig om centrale kernesteder i de enkelte kommuner. Det var ikke altid de gamle mediers netsteder, andre aktører kunne også overtage denne rolle, men det kræver en klar redaktionel styring og åbenhed for forskellige synspunkter.
Til sidst vil jeg blot tilføje, at nettets betyding også i høj grad knytter sig til, at det bruges som kildemedie af journalister og kommentatorer i de andre medier. Det er ikke kun et forhold mellem kandidat/parti på den ene side og en bred masse af anonyme vælgere på den anden.
Nicolai Zimling Fich

Af: Nicolai Zimling Fich / fredag 16. november 2007

Kritikken af nettet afhænger som kritik af så mange andre medie- og kanaltyper af, hvilke forventninger man stiller op i forhold til mediet.

Nettet er ofte blevet fremhævet som et medie der kunne udkonkurrere alle andre, og dermed er denne betragtning ofte blevet gjort synonym med det ultimative succeskriterium: Internet som den eneste store, brede kanal for al kommunikation.

Det er i denne optik, man altid skal forholde sig til tilbagevendende og forudsigelige teser, analyser og udsagn som: 'Denne gang bliver nettet afgørende i en valgkamp' - eller:'Om få år er vi på nettet hele tiden, over alt'...med andre ord, en pseudodiskussion om form, som ikke medtagern indholdet: HVILKEN sammhæng analyserer vi i, og hvilke forventninger kan vi opstille - og ikke mindst godtgøre rationelt; har vi præcedens at holde op imod?

Dette valg var en begivenhed der heller ikke gik ram forbi: NU slår nettet igennem!

Men er denne diskussion ikke futil? Er det så interessant, hvilke FORM for kanal og medier der 'vinder' (hvis det da overhovedet nogensinde bliver muligt at måle kommunikation og effekt eksakt!?!) ?

Er det ikke snarere sandsynligt, at nettet bare er et nyt medie, en form, der som alle tidligere medier sammensmelter med andre medier, former sig efter tid og kontekst?

Alt andet tenderer boble-snak, som vist er både opfundet og hypet af it-daytradere i midt-90'erne for egen vindings skyld: NU rykker nettet!

Tilbage til valget: Er det ikke ganske enkelt: Nettet giver hurtig adgang til information; jeg kan teste mine holdninger, tjekke partiprogrammer, se tv-indslag, debattere på blogs, osv...?

Og det er da fint! Det er jo ikke fordi, at vi pludselig bliver fremmedgjorte i forhold til new media, web 2.0 og almindelige websider, blot fordi de kolporterer politisk info og propaganda?

Hvis nettet skal rykke for alvor ifht. politiske processer, skulle det da lige være muligheden for at stemme online! Så ville selve den demokratiske proces indlejres i teknologi og medie, og partierne ville sætte online-folkeafstemninger om dette og hint på listen med valgløfter!

Det ville rykke, og samtidig danne baggrund for virkeligt spændende analyser af fx:

- Er politikere nødvendige i et teledemokratur/-ti?

- Tager folk valghandlingen mindre seriøst, når nu det bare er et klik med musen, som når man handler økorrekt hos aarstiderne.com?

- Ville onlinedemokratiet medføre et generelt teknologisk løft til alle borgere?

- Etc...

Pointen er: Artiklens kritik forudsætter, at det ikke er en succes at fx 70% bruger nettet som kanal til de allerede eksisterende medier undervalgkampen...jamen, hvad er succeskriteriet da?

I min optik er denne artikel igen et eksempel på form frem for indhold: Passer det afgørende ved politisk kommunikation: Menneskelig troværdighed, diskussion mellem mennesker, kropssprog osv. overhovedet til nettet som medie?

Denne sondring ville have været interessant at foretage fra forfatterens side, inden han kastede sig ud i endnu en net-diskussion med udgangspunkt i, at nettet skam er det rette forum for alt - det er bare politikerne og vælgerne der ikke kan bruge det ordentligt...form - jeg savner indholdsdebatten ifht. teknologiens anvendelse!

Niels Ole Finnemann

Af: Niels Ole Finnemann / fredag 16. november 2007

Ja, der er mange emner, man kan tage op. Men jeg vil dog lige bemærke, at jeg ikke skriver for og imod nettet, men netop om hvordan. Spm om mediets egenskaber, som du synes mangler, har jeg beskrevet i adskillige blogindlæg, mange artikler og i min bog om internettet i mediehistorisk perspektiv: jeg kan jo ikke begynde forfra hvergang.
Vedr. onlineafstemning har det vælret diskuteret imange år. Det egentlige problem er at sikre at dem, der stemmer ikke er under socialt pres.
Mille Herum Dideriksen

Af: Mille Herum Dideriksen / torsdag 10. december 2009

Interessant debat. Er den omtalte analyse fra Computerworld offentlig tilgængelig?
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook