Valgkampen er nu overstået, og vi kan nu give en overordnet vurdering af internettets betydning: Der er ingen af partierne, der har været i stand til at gøre nettet til et egentligt aktiv. Dommen er klar. Partiernes netsatsning er alt i alt fejlet. Det skyldes ikke mangel på tilstedeværelse, men mangel på strategisk indsigt i nettets muligheder. Netvalgresultatet blev diffus Web 2.0 overkill fra A til Y.
Kun 1% på Facebook
En dugfrisk undersøgelse udført for Computerworld viser, at de mest brugte netsider i valgkampen har været de gamle mediers netsider. Her ligger ca. halvdelen af forbruget. Undersøgelsen viser også, at hver tredje har brugt partiernes netsider til informationssøgning.
De netaktiviteter, som har fyldt mest i medierne, såsom videoclips og blogs, er stort set er blevet ignoreret af danskerne. Blot 3% siger, de søger information om valget på blogs og kun 1 % på YouTube. De sociale mødesteder MySpace og Facebook bruges ligeledes hver kun af 1%. Det er ikke meget sammenlignet med de 12%, der angiver, at de bruger andre typer netsteder end de nævnte. Det kan fx være eksisterende debatfora af forskellig slags (meningsfællesskaber, lokale fællesskaber, interessefællesskaber, sagsorienterede fora) og politikernes individuelle netsider. Det er med andre ord de gamle medier på nettet, der har vundet valgkampen på internettet. Imens de mest opreklamerede nye genrer, de sociale mødesteder, YouTube og blogs er de afgjorte tabere. Undtagelsen er de enkelte tilfælde, hvor det er lykkedes at få journalister til at omtale en blog eller video i et af de andre medier. Det har naturligvis helt undtagelsesvis skabt lidt opmærksomhed på trods af tendensen.
Politikerne leger USA
Hvorfor har partierne været optaget af Facebook og alt det andet Web 2.0, når det ikke er her, kampen vindes i virkeligheden? Der kan være flere forklaringer:
1) For det første har danske politikere tilsyneladende endnu ikke rigtig fået føling med mediet. De har været stærkt afhængige af it-centristiske subkulturguruer, der har fortalt dem, at de bare skulle satse på blogs og videoclips, hvis de ville være med helt fremme på beatet. Særlig for at få fat i de yngre vælgere de steder på nettet, hvor de yngre generationer flokkes. Dermed har man ikke haft held med at integrere internettet i den overordnede valgkampstrategi. Resultatet har været, at partiernes netstrategier har manglet klare mål for, hvem man vil i kontakt med, hvordan, om hvad og med hvilket formål. Det har været mere teknik for teknikkens skyld. Web 2.0 overkill fordi det var et smart signal, ikke fordi det var rigtigt.
2) For det andet har det ikke været muligt blot at efterligne de amerikanske politikere – jfr min blog 22.01 2007 (LINK HER). Nettet spiller nemlig ikke den samme rolle for den danske offentlighed som i USA. Det spiller ikke nødvendigvis en mindre rolle, men det spiller en rolle, der er anderledes. Brugen af sociale mødesteder er fx ikke nær så udbredt i Norden som i USA. Danske unge spiller også mindre computerspil end unge i de fleste andre lande, mens unge i Norden til gengæld har været flittigere med mobilen og sms, ligesom de er godt med, når det gælder brugen af Messenger. Ser vi på de gamle mediers rolle, er der også store forskelle mellem USA og Danmark. Mest af alt fordi Danmarks Radio har en position på det danske internet og i den danske offentlighed, der ikke har sin lige i USA og måske knap som BBC i England. Vigtige forskelle, som betyder, at en vellykket dansk netvalgkampstrategi også skal være anderledes. Det har den blot ikke været.
Nettet har overhalet aviserne
Det kunne med disse fejlslåede forsøg fra partierne side være fristende at konkludere, at internettet ikke betyder noget særligt for valgkampen i det hele taget. Men det er forkert. Ifølge Computerworlds undersøgelse er det kun 30%, der angiver, at de slet ikke bruger nettet i relation til valgkampen. Der er med andre ord op mod 70%, der faktisk bruger nettet. 22% af informanterne siger tilmed, at nettet er deres primære medie til at holde sig orienteret, mens kun 15 % angiver aviserne som primær kilde. Det dominerende medie er dog fortsat tv, som halvdelen bruger som primært medie.
Men at nettet har overhalet aviserne og de andre trykte medier som informationskanal, er der derfor ikke tvivl om. Det skyldes dog ikke, at partierne her har fundet en ny, selvredigeret medieplatform. Det skyldes, at de gamle medier har stigende succes med at reformere sig selv og udvikle deres redaktionelle kvalitetsstandarder på nettet. Medierne har dermed haft større held og vist større dygtighed end partierne og politikerne med at udvikle flermediale strategier.
Internettet skal ind i strategien
Facit er, at politikerne er nødt til at bryde med den it-centristiske forståelse af internettet til fordel for en forståelse, der sætter internettets unikke egenskaber ind i en flermedial kommunikationstrategi. Et sådant opbrud fra den it-centristiske it-forståelse ville samtidig være et opbrud, der kunne få vidtrækkende og perspektivrige konsekvenser for den offentlige it-politik i Danmark. For så kunne partierne indse, at nettet er mere end sjove ringetoner, web-tv og Facebook profiler. Valget vindes på nettet, hørte vi gentaget gang på gang, da valgkampen startede. Men partiernes mangelfulde forståelse af nettet betød, at de ikke fik meget ud af det.