Waterfronts win-win-win
Med IC4-skandalen og de mange historier om DSB’s kuldsejlede svenske datterselskab DSB First skulle man ikke tro det kunne blive meget værre. Men så kom historien i 21 Søndag om DSB’s samarbejde med PR-bureauet Waterfront og dets lyssky og udspekulerede ansættelse af Lars Abild i en avanceret og ”nytænkende” win-win-win-konstruktion, en form for cross-promotion og dobbeltfakturering.
af Joachim Sperling
Waterfront: Et firma med røven i vandskorpen
Waterfront blev i nyhederne omtalt som ”et af Danmarks førende”. Lad det være sagt med det samme: Det er Waterfront ikke. Hjemmesiden fortæller hverken om kunder eller medarbejdere, og bureauets regnskab afslører, at der ikke er nogen egenkapital eller indtjening af betydning. Waterfront er altså et af de PR-bureauer, som branchen kan være mindre stolt af. Man må dog give dem lidt kredit for deres evne til at nytænke forretningsmodeller og kunderelationer i en presset forretning. Mere herom senere.
Nu skal advokatfirmaet Bruun & Hjejle granske sagen, og man kan spørge, hvorfor det egentlig er nødvendigt? Kan DSB ikke selv drage de naturlige konsekvenser af et så åbenlyst svigt? Svaret er, at eksterne undersøgelser er en normal sagsgang i et halv- eller heloffentligt foretagende, hvor ansvarsplacering åbenbart kræver helt særlige kompetencer. Også det vender vi tilbage til.
Waterfront blev i nyhederne omtalt som ”et af Danmarks førende”. Lad det være sagt med det samme: Det er Waterfront ikke. Hjemmesiden fortæller hverken om kunder eller medarbejdere, og bureauets regnskab afslører, at der ikke er nogen egenkapital eller indtjening af betydning. Waterfront er altså et af de PR-bureauer, som branchen kan være mindre stolt af. Man må dog give dem lidt kredit for deres evne til at nytænke forretningsmodeller og kunderelationer i en presset forretning. Mere herom senere.
Nu skal advokatfirmaet Bruun & Hjejle granske sagen, og man kan spørge, hvorfor det egentlig er nødvendigt? Kan DSB ikke selv drage de naturlige konsekvenser af et så åbenlyst svigt? Svaret er, at eksterne undersøgelser er en normal sagsgang i et halv- eller heloffentligt foretagende, hvor ansvarsplacering åbenbart kræver helt særlige kompetencer. Også det vender vi tilbage til.
Sagen er ellers klar. Der foreligger en mailkorrespondance mellem sekretariatschef Peder Nedergaard Nielsen og bureaudirektør Lars Poulsen, som ikke efterlader megen tvivl om, at man har hyret Lars Abild for at begrænse hans muligheder for at bedrive kritisk journalistik om DSB. Vi ved også, at DSB’s daværende direktør, Søren Eriksen, har spist frokost med Lars Abild og Lars Poulsen, hvor det anspændte forhold blev forsøgt glattet ud.
Peder Nedergaard Nielsen, forkontorets konge
Er det her, ideen til det aparte samarbejde er opstået? Peder Nedergaard Nielsens job som sekretariatschef er at agere en slags forkontor for generaldirektøren, og han er altså også den første til at registrere, når det koger over i chefkontoret. Han sorterer i alle de betændte sager, der har flydt i en lind strøm gennem de sidste 10 år, og har måske tænkt, at generaldirektøren og DSB havde brug for aflastning. Det er hans arbejde at få gode ideer, der kan gøre chefens job lettere.
Er det her, ideen til det aparte samarbejde er opstået? Peder Nedergaard Nielsens job som sekretariatschef er at agere en slags forkontor for generaldirektøren, og han er altså også den første til at registrere, når det koger over i chefkontoret. Han sorterer i alle de betændte sager, der har flydt i en lind strøm gennem de sidste 10 år, og har måske tænkt, at generaldirektøren og DSB havde brug for aflastning. Det er hans arbejde at få gode ideer, der kan gøre chefens job lettere.
Hvilken rolle spiller Jakob Høyer?
Høyer helt færdig?
Så muligvis er Peder Nedergaard Nielsen gået ned til kommunikationsdirektøren, Jakob Høyer, og har sagt til ham, at det nok ville være en god ide at lave en samarbejdsaftale med Waterfront. For hvordan kan DSB ellers lægge 5 mio. kr. hos Waterfront i løbet af ganske få år? De har jo selv en stor kommunikationsafdeling?
Så muligvis er Peder Nedergaard Nielsen gået ned til kommunikationsdirektøren, Jakob Høyer, og har sagt til ham, at det nok ville være en god ide at lave en samarbejdsaftale med Waterfront. For hvordan kan DSB ellers lægge 5 mio. kr. hos Waterfront i løbet af ganske få år? De har jo selv en stor kommunikationsafdeling?
Det kan Peder Nedergaard Nielsen ikke gøre uden at involvere DSB’s kommunikationsafdeling. Og det åbne spørgsmål er derfor, hvorvidt kommunikationsdirektør Jakob Høyer er fedtet ind i sagen? Det behøver han ikke at være, men hvis han er, så står den nuværende generaldirektør, Jesper Lok, snart og mangler to af sine nærmeste rådgivere. Man må nemlig tage for givet, at hvis man som ansvarlig chef har kendt til denne sag uden at gå videre med den, så må det være fyringsgrund. Ikke mindst nu.
Lok var god
21 Søndag havde meget naturligt inviteret Jesper Lok i studiet for at tale om, hvad han nu vil gøre ved sagen, og det gjorde han aldeles fremragende. Jesper Lok kunne have fralagt sig ethvert ansvar, eftersom han jo først blev ansat i maj 2012, men det valgte han ikke at gøre. Han sagde i stedet, at hver en sten nu ville blive vendt, og han var dygtig til ikke at svare på alle journalistens spørgsmål. Eksempelvis undlod han at svare på, om han kendte til yderligere sager af lignende karakter, men henviste i stedet til, at der nu var en ekstern undersøgelse i gang. Og her kommer det ind, hvorfor eksterne undersøgelser er så praktiske at have med at gøre. For nu kan DSB gennem de næste måneder henvise til den, og så behøver de ikke at svare på yderligere spørgsmål fra medierne, for det vil jo gribe ind i undersøgelsen. Fantastisk spin med lang holdbarhed.
Der er mange tabere i denne sag – mest af alle skatteyderne, der må trækkes med nogle statsbaner, der gang på gang sætter nye standarder for tåbelig adfærd. Hvor skal man begynde, hvis der skal ryddes op i det? Men det er også synd for Lars Abild. Han må jo have det skidt med at være blevet bondefanget på den måde, for i virkeligheden vil han jo bare gerne arbejde som kritisk journalist, og ikke som medarbejder i et PR-bureau, der oven i købet har viderefaktureret de opgaver, han har løst, to gange. Først hos DSB og derefter hos den kunde, der nu har bestilt det arbejde, Lars Abild har udført. Det er win for Waterfront, win for DSB og win for kunden – tænkte Waterfront.
Waterfronts nye forretningsmodel med tre gange win. Win for Waterfront, win for DSB og win for kunden.
Waterfront ligger dog også rigtig skidt til, for det er ikke første gang, bureauet er indblandet i bizarre sager. Eksempelvis var der sagen om NCC, hvor daværende medlem af borgerrepræsentationen Jesper Schou Hansen blev beskyldt for at have anbefalet brugen af Waterfront over for NCC, hvis han så til gengæld arbejdede for at fremme en byggetilladelse, som NCC havde hårdt brug for.
Under produktnavnet ”cross-promotion” tilbyder Waterfront, at firmaer kan gå sammen om at fremme en bestemt sag. Det kom frem i 2007, fordi byrådspolitikere åbenbart var blevet tilbudt penge af Waterfront, hvis de som modydelse ville arbejde for brugen af medicin mod demens – et område, som lå flere medicinalvirksomheder på sinde. Efterfølgende lagde medicinalvirksomhederne på stribe afstand til Waterfront, men det gjorde de måske primært, fordi sagen kom frem i offentligheden. Der er næppe tvivl om, at vi kun har set toppen af isbjerget. Waterfront er et af de bureauer, som trækker hele kommunikationsbranchen ned i dyndet.
Mit gæt er, at Waterfront snart skifter navn. Der er basis for en solid re-branding, og jeg er sikker på, at bureauet gerne modtager ideer hertil hurtigst muligt.
.jpg)
Under produktnavnet ”cross-promotion” tilbyder Waterfront, at firmaer kan gå sammen om at fremme en bestemt sag. Det kom frem i 2007, fordi byrådspolitikere åbenbart var blevet tilbudt penge af Waterfront, hvis de som modydelse ville arbejde for brugen af medicin mod demens – et område, som lå flere medicinalvirksomheder på sinde. Efterfølgende lagde medicinalvirksomhederne på stribe afstand til Waterfront, men det gjorde de måske primært, fordi sagen kom frem i offentligheden. Der er næppe tvivl om, at vi kun har set toppen af isbjerget. Waterfront er et af de bureauer, som trækker hele kommunikationsbranchen ned i dyndet.
Mit gæt er, at Waterfront snart skifter navn. Der er basis for en solid re-branding, og jeg er sikker på, at bureauet gerne modtager ideer hertil hurtigst muligt.
Det interessante spørgsmål er naturligvis, hvordan DR er kommet i besiddelse af en mail sendt fra Lars Poulsen til Peder Nedergaard Nielsens private mailadresse. Svaret er, ifølge Politiken, fra en tidligere medarbejder hos Waterfront, der har været involveret i sagen, og som efterfølgende har fået et horn i siden på Lars Poulsen. Og så har den pågældende tænkt: Nu skal han få betalt – jeg sender da bare mailen videre til DR. Nu betaler DSB en høj pris for hævnen og den ”nytænkende” win-win-win-cross-promotion og dobbeltfakturering.
_______________________________________________
Her kan du læse artikler relateret til Waterfront-sagen:
