Videomødets værste fjender

Helt grundlæggende er det nødvendigt at forholde sig til videomøder som en radikalt anden interaktionssituation end almindelige møder, med alt hvad det indebærer af nye taleturssystemer, kropssprog og betingelser for samarbejde. Læs mere om det her i "Vi med videomøde".

Men ud over de mange strukturelle forhold, man skal have styr på under videomøder, er der også forskellige irriterende mødetyper, der gør videolivet svært, selv hvis resten er på plads. Irriterende typer til almindelige møder er beskrevet her: Hvilke forbrydere møder du til møderne, og en generel manual til gode møder kan læses i Manual til bedre møder. Men her får du en karakteristik af de irriterende videomødetyper, som du måske kan genkende dig selv eller nogle kolleger i. Men heldigvis har de alle potentiale til forbedring.

Tænk, hvis fysiske møder var lige så svære at få til at glide glat som videomøder ...

Morgenhårs-multitaskeren

Multitaskeren har madrester, hund og avis ved hånden, som om han helt har glemt, at han faktisk er til møde. Illustration: Sofie Kampmark

Der er typen, som laver alt muligt andet, mens han deltager i mødet. Multitaskeren kan finde på at sidde i sine udslidte joggingbukser og med morgenhår, så alle andre deltagere får et ufrivilligt indblik i hans privatliv. Måske tror han selv, at det bare er sympatisk og menneskeligt, men der er forskel på personlig og privat. På trods af web-cam'ets begrænsede rækkevidde kan man se, at han ikke har fået ryddet op. De beskidte kaffekopper har fået lov at stå, han tjekker åbenlyst sin telefon og læser i blade og aviser, mens han deltager i videomødet. Oveni det larmer hund og børn i baggrunden. Det er, som om han har misforstået situationen.

Forbedringspotentiale: Etabler enighed om, at hjemmekontoret under mødet skal fungere på linje med et almindeligt kontor med almindelig kontoretikette.

Taletorsken

Til almindelige møder er det nemmere at skabe balance i talerækken, selvom der er en, der hele tiden vil være på. Men til videomøder kan de ødelægge det hele, blandt andet fordi forsinkelsen gør enhver afbrydelse meget forstyrrende. Illustration: Sofie Kampmark

Der er også typen, der hele tiden taler. Det gælder i de fleste tilfælde online og offline, at taletorsken blabrer derudad, men det hele bliver forstærket online, fordi vilkårene er anderledes. På grund af forsinkelser og reduceret adgang til alle sanserne kan man ikke tale, som man ellers gør, så de andres muligheder for at markere eller afbryde er delvist sat ud af spil. Det har taletorsken bare ikke erkendt, og han er for øvrigt også ligeglad. Han elsker at høre sig selv tale og har ikke tålmodighed til at holde længere pauser, så nye talere kan komme til. Når andre så endelig er kommet til, afbryder han konstant med små strøtanker, der ødelægger hele interaktionen. Han gør det ikke for at være irriterende, men fordi han ikke kan lade være. Det bliver måske ikke altid et problem til almindelige ansigt-til-ansigt-møder, hvor det er lettere for ham at fornemme stemningen og for ordstyreren at holde styr på talerækken, men det fungerer overhovedet ikke til videomøder, hvor der ofte er lidt forsinkelse på forbindelsen.

Forbedringspotentiale: Lær og forstå først og fremmest, at der skal tales anderledes langsomt, og at man skal operere med længere pauser imellem talere for at undgå overlap.

Krea-freaken

Den ellers produktive og livlige ideudvikler kan være en kaosskabende pest til videomøder, som kræver ro og klar struktur for at fungere. Illustration: Sofie Kampmark

Krea-freaken går konstant i udviklings-mode og brainstormer. Det er en visionær og produktiv type at have med til almindelige møder, men det fungerer bare dårligt under videomøder. Han sidder klar med sine tusser og Post-its og plancher og vil gerne vise det hele frem på skærmen, men lyset og kvaliteten er ikke til det. Kreative processer kræver samarbejde og fælles udvikling – og involverer ofte deling af dokumenter, fælles tegning og så videre, som ikke kan overføres til videomødeformatet. Videomødet egner sig fint til vidensdeling og holdningstilkendegivelser, men ikke til fri diskussion og udvikling, fordi formatet kræver en mere formel interaktion, så alt kan gå så glat som muligt. Det rimer ikke på ideudvikling, så krea-freaken må tage tænkehatten af og vente til mulighederne byder sig ansigt-til-ansigt.

Forbedringspotentiale: Hold igen med de kreative indspark. Noter dem, og inviter til en workshop, hvor I kan udvikle i dybden.

Free-rideren

Videomøder ses af nogle som en mulighed for at pjække mentalt. Free-rideren hører for eksempel ikke efter og siger kun noget for at markere en gang eller to, så det ikke bliver helt glemt, at han var der. Illustration: Sofie Kampmark

Det er lettere at lave ingenting, når man er et lille ansigt på en skærm, end når alle sidder ved samme bord. Derfor vil man til videomøder ofte opleve typen, der trækker sig tilbage og kun deltager passivt. Free-rideren hader generelt at deltage i møder og synes, at mange af dem er spild af tid. Det får ham til at foretrække videomøder, hvor han let kan foretage sig noget andet meningsfyldt ved siden af. Han siger ikke noget, medmindre han bliver spurgt, og derfor glemmer man hurtigt, at han er der. Lige indtil han byder ind med en kommentar til allersidst for at markere sin tilstedeværelse og sikre, at det mentale fravær ikke blev opdaget. Han har brugt tiden på distræt at besvare e-mails og har måske endda mutet mødet og sat kameraet i en vinkel, så han næsten ikke kan ses. Denne type gør ikke meget væsen af sig, men er alligevel ekstremt irriterende, fordi han får anerkendelse for at deltage uden at have bidraget overhovedet.

Forbedringspotentiale: Deltag rigtigt eller lad helt være. Free-riders er nassere, man bliver træt af – og i længden er der stor risiko for, at det bliver lagt mærke til.

Pædagogen

Pædagogen gør sig meget umage med at få alt til at glide, men den overdrevne topstyring dræber spontaniteten. Illustration: Sofie Kampmark

Chefen, lederen, bossen, facilitatoren eller mødelederen – kald ham, hvad du vil – er typisk vært for mødet og prøver at styre det på en eller anden måde. Han har læst på lektien og har lige købt en håndbog i videomøder for dummies, hvilken har givet ham alskens venligt autoritative pædagogiske værktøjer. Men styringen tager overhånd for ham, så resten af deltagerne bliver forvandlet til passive tilhørere, der pænt må vente på, at chefen giver taleretten videre. Når han så gør det, bestemmer han egenrådigt, hvad der skal tales om, hvem der må tale, og hvornår det skal ske. Det dræber enhver spontanitet i overdreven formalitet og styringsiver. Hans overtydelige tale og gestikulation tenderende til fægten med arme og ben, som han sikkert gør sig meget umage med, gør det ikke bedre.

Forbedringspotentiale: Slap af. Videomøder behøver ikke at være så problematiske, at alt skal tilrettelægges som et teaterstykke.