Louise Høgenhaven
Birgit Bjerre
Maria Holst Mouritzen
Ditte Marie Winther Adelstorp
Salifou John Sigo
Klaus Støvring
ulla christensen
Poul Tang
Claus Skovbjerg
Troels Runge
ann dorthe koch
Brian Valbjørn Sørensen
Søren Steensen
Maria Lilholt-Grøne
Mette Frich
Karen Lumholt
Jack Jackson
Tine Krag
Helle Eriksen
Louise Kramer
Ulrik Rode
Jan Nygaard Hesselby
Christine Christiansen
Tom Nielsen
Peter Palludan
Dorrit Bøilerehauge
Styrk dine kompetencer
tirsdag d. 22. juni 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (10)

Michael Vilster
Louise Grau
Marta Karolina Olsen
Allan Loumann Lissau
Trine Bay
Knud Erik Heselaa
Henriette Lungholt
Timme Bisgaard Munk
Christina Ernst
Michael Rying

Video på nettet: dos and don'ts

christian f. andersen
Styrk din virksomheds hjemmeside med video – det koster ikke kassen, hvis du selv vil holde kameraet. Kforum har samlet en række gode råd til, hvordan du kommer bedst fra start. Og et par advarsler: Brug ikke video når der findes mere simple løsninger med andre medier. Eller når du ikke ved hvem, du taler til. Eller når din video stinker. Det sidste gør artiklens forbilledlige video-eksempler ikke.

Der er stor forskel på, hvilke typer video der egner sig til selv-produktion. En af de bedst egnede genrer er interviewet, som ofte kan udføres rimeligt smertefrit. Uddannelses- og instruktionsvideoer kan også være ret lette at gå til.

 

Men alarmklokkerne bør lyde, hvis du så småt er i gang med at udtænke gakkede firma-maskotter og forrygende story-boards til en totalt crazy social media-kampagne, du sagtens kan se køre i mange år ud i fremtiden ”lidt ligesom DSBs Harry-reklamer, bare sjovere”.

 

Her kommer fem eksempler på firma-videoer, som benytter enkle virkemidler på en god måde.

 

Poul Stig Briller filmer kunden under brilleprøvningen. Så kan kunden gå hjem og se sig selv med de nye briller på Poul Stig Brillers videoblog

 

Understøt din forretning med video

Poul Stig Briller har oprettet en videoblog, hvortil de uploader videoer af kunder filmet under brilleprøvningen. På den måde kan kunderne hjemmefra overveje, hvilke briller passer dem bedst og vise videoen til familie og venner. Det er enkelt, praktisk og tænkt ind i de sociale mediers kontekst. Ifølge Gudlín Gná Ingvarsdóttir fra Poul Stig Briller, som fortalte om firmaets erfaringer på konferencen Videoday, benytter kunderne nærmest uden undtagelse videobloggen.  Tilmed mere end en gang.

 

Kort instruktionsvideo fra Aarstidernes Madbio om, hvordan man tilbereder couscous. Madbios koncept er at hjælpe kunderne til at få det bedst mulige udbytte ud af Aarstidernes produkt. På den måde bruger firmaet video til at opbygge gode kunderelationer

Aarstidernes video er langt fra glat reklame. Videoen er praktisk og nede på jorden.

 

Med video bør du give kunderne noget, de ikke allerede får. Video skal ikke bruges til selvfed produktfremvisning eller selvhøjtidelige CEO-interviews. Giv hellere seeren nye anvendelsesmuligheder for produkter, ny viden og brugsvejledninger. Eller måske et indblik i spændende skabelsesprocesser, som denne making of video fra Normann Copenhagen.
 

Jyskebank.tv er navnet på Jyske Banks professionelle web-tv-kanal, som her besøger en eksklusiv dansk chokolademager i Connecticut. Jyske Bank har endvidere kanalen "inside" som sendes en gang om måneden i arbejdstiden og udelukkende vises internt i organisationen via intranettet

Nyhedskriterierne gælder også på nettet. Og de gælder, selv om videoen er til intern brug. Få gider høre deres CEO tale i tyve stive minutter om visioner og arbejdsforhold, der ikke har umiddelbar og håndfast relevans. Generelt siger man om video til nettet, at jo kortere video, desto bedre. For seertallet falder drastisk, som sekunderne tæller. Så kom ud med dit budskab, og det i en fart.

 

I en tid, hvor YouTube-indslag drøftes over spisebordet på lige fod med fjernsynsudsendelser, kan det virke tillokkende at gøre viral succes til et mål i sig selv. At skabe en viral videosucces er dog blot et middel, og det skal strategisk overvejes nøje før brug. Dertil kommer, at vellykket viralitet absolut ikke er noget, man lige kan trække i en automat. Overvej om det, du laver, har relevans og formål, eller om du er i gang med at udtænke noget, der ”bare” er sjovt. En god idé er at have en konkret handling fra modtageren som målsætning for videoen.

 

Denne ultrakorte produktdemonstration af en foldbar tragt fra Normann Copenhagen viser på 10 sekunder det unikke ved produktet. Det er overflødigt at sige mere

 

Råd om de enkelte genrer

Der er forskellige krav og forskellige forberedelser afhængig af, hvilken genre film du ønsker at producere. Her er nogle wiki-råd til at producere den korte fortællingsfilm, og her er råd til dig, der gerne vil lave en dokumentarfilm. På sitet dvoted.net, som er et forum for unge nordiske filmmagere, kan du desuden hente gode råd til filmproduktion i artikelform.

 

Hvad koster det at lave film?

Video til nettet kan produceres til en overskuelig pris. En startpakke, der indeholder et anstændigt kamera, mikrofon og kamerastativ, kan sammensættes fra 2.500 kroner og opefter. Husk, at det tager tid at lave video, så hav tålmodighed.

 

Det er svært at lave direkte prissammenligninger med professionelt udført arbejde, da prisen afhænger stærkt af opgaven. Et fingerpeg om prisniveauet kan dette eksempel dog give: Opgaven lød på indendørs interviews på forskellige adresser. En dags professionelle optagelser og en dags redigering resulterede i fem minutters fint, færdigredigeret video. Prisen var 10.000 kroner.

 

Overvej din cost-benefit ved den professionelle hyre op imod det professionelle resultat – nogle gange betaler det sig, andre gange ikke.

 

Under vinter-OL 2010 blev en række danske atleter udstyret med hver deres videokamera. Målet var, at de skulle lave videodagbøger om deres oplevelser i Vancouver. En af grundene til tiltaget var, at der generelt ikke var megen dækning af de danske atleter. Produktionen var selvsagt ikke i top, men for dem, der interesserede sig for den danske OL deltagelse, var det en god service. Løsningen kostede omkring 25.000 kroner i hardware og serverplads på nettet

 

Når videoen skal online

Brug Flash-format, når videoen skal på nettet – det er langt det mest udbredte format. Du kan få din video konverteret automatisk ved at uploade videoen til et af de gængse videosites, eksempelvis YouTube eller Vimeo. Efter den er uploadet, kan du embedde videoen på dit eget site eller blog, og det samme kan alle andre.
 

Vælg den rette host til dine videoer. YouTube er det suverænt mest benyttede videosite, hvad angår mængden af uploadet materiale, søgninger og antallet af views. YouTube er dog nødvendigvis ikke det bedste for dig. Alternativt kan du benytte Vimeo, som har bedre billedkvalitet. Det koster omkring 60 dollars at oprette en Vimeo+ konto, som du skal bruge, hvis du uploader mere end en HD-video om ugen. 

 

Husk af hensyn til søgemaskineoptimering at tagge din video med relevante tags, når du lægger den på dine valgte medier. Sørg for at tagge videoens emne, medvirkende, location og selvfølgelig din virksomheds navn.

 

Tips til det tekniske

Lad dig ikke skræmme af de tekniske begrænsninger. Det er indholdet, der tæller, når man vælger at se en video på nettet. For eksempel opdateres Danmarks Badminton Forbunds YouTube-kanal jævnligt med videoer, der alle er optaget med et pocket video camera til omkring 1.000-1.500 kroner. Og brænder man for badminton, kan man godt overleve en mindre professionel produktion. Det er kommunikationsansvarlig hos DBF, Trine Bay, som hovedsageligt laver indslagene. Trine Bay var tidligere på året oplægsholder på en K-dag med fokus på video som presseindsats.

 

Når det er sagt, er der selvfølgelig grænser for, hvor meget teknisk sjusk man kan udsætte sine seere for. Derfor får du her nogle praktiske råd til at optimere dine videooptagelser:
 

  • Brug ekstern mikrofon – den i kameraet indbyggede mikrofon er sjældent god nok. Så invester i en mikrofon og undgå svag lyd og den værste baggrundsstøj.
  • Brug stativ – kamerarystelser kan være rigtig irriterende for seeren og bør undgås med en tripod, hvor situationen tillader det.
  • Undgå modlys – hav ikke et vindue i baggrunden, for det slører, hvad du filmer. Lav om muligt optagelserne udendørs. Gråvejr er godt.
  • Undgå ekko – optag ikke i tomme lokaler og lokaler med klinkegulv.
  • Du er instruktøren – fortæl folk, hvad du gerne vil have dem til at gøre. Når du har instruktørhatten på, er det vigtigt, at du dirigerer folk både med deres bevægelser og det, de siger.
  • Løb svarene igennem - i interviewsituationer kan det hjælpe interviewpersonen til et bedre svar at få lov til at løbe spørgsmålene igennem et par gange. Husk: svarene bliver ofte for lange, så hjælp med til at præcisere de interviewedes svar.
  • Om’ere er ok – vær ikke bange for at tage en optagelse om.

 

En video-tjekliste fra Stanford University Persuasive Technology Lab
 

Brug video når...

  • Din historie er visuel egnet, overraskende eller inspirerende.
  • Din anledning eller dit budskab er aktuelt.
  • Du skal demonstrere noget eller uddanne seeren.
  • Du har interviewpersoner, som tager sig godt ud på video.
  • Alt andet slår fejl.

 

Brug ikke video når…

  • Der findes mere simple løsninger med andre medier.
  • Du ikke ved hvem, du taler til.
  • Din video stinker.

 

Din video skal…

  • Være god nok til at kunne tåle at blive set af både venner og fremmede.
  • Have ren og tydelig lyd.
  • Have et definerbart formål.
  • Gerne vare to minutter eller mindre.
  • Være velplanlagt.

 

 

Christian F. Andersen har været med på dette års Videoday og på K-dag om video som presseredskab


Følg Kforum

Login med facebook

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Video på nettet: dos and don'ts'

Knud Erik Heselaa
Knud Erik Heselaa - Okay artikel, allround overblik, giver mod til at gå i gang
Trine Bay
Trine Bay - Super god artikel
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (4)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Sohail A. Hassan

Af: Sohail A. Hassan / onsdag 23. juni 2010

Udmærket artikel, selvom jeg som professionel, tænker at der er langt flere faldgrupper og det selvfølgelig er noget mere komplekst end som så. Husk at dine små film ligeså vel som den tekst du selv forfatter eller de billeder du selv tager giver modtageren et indtryk af din virksomhed, dine produkter og den service du yder. Når man nu gerne betaler for at få skrevet proffe tekster og få taget proffe billeder, hvorfor så ikke betale for at få lavet proffe film. Er springet så højt op til de 10.000 kr. for en professionelt produceret film?? Jeg har da fra tid til anden også produceret billigere film end det og stadig pænere end de eksempler der er vist her på siden.
Henriette Lungholt

Af: Henriette Lungholt / onsdag 23. juni 2010

Cool!
christian f. andersen

Af: christian f. andersen / torsdag 24. juni 2010

Tak for kommentaren. Sohail, du har helt sikkert ret i kompleksiteten - der vil altid dukke problemer op. Det kan man så garanteret også lære en masse af til næste forsøg. Med hensyn til valget mellem gør-det-selv løsningen og det professionelle, forsøger jeg også at give udtryk for, at det varierer rigtig meget efter hvilken opgave, man står foran. Generelt kan man vel næsten sige, at hvis ikke økonomien spillede ind, var der ingen grund til at gøre-det-selv. Artiklen indeholder nogle gode eksempler, synes jeg, på hvordan, nogle danske virksomheder allerede benytter video, og så er den også ment som inspiration til dem, der måske allerede har nogle video-ideer, men ikke midler til at købe den professionelle pakke. Priseksemplet er bare et eksempel - det er dog autentisk.
Mette Will

Af: Mette Will / torsdag 14. oktober 2010

Fin artikel. Til dem der interesserer sig for egen-produktion af video vil jeg lige gøre opmærksom på, at der også ligger en IBC mini-guide: 10 tips til video i din markedsføring på nettet. Du finder den på http://www.marketingweb.dk.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook