Studerende: vi er en flok Facebook-narkomaner

Ungdommen er afhængige af sociale medier. Tag selv et kig på Dansk Sprognævns definitionen af afhængighed: “det at være fysisk tilvænnet et vanedannende stof, så man får abstinenser hvis stoffet ikke indtages”. Så snart vi får chancen, hiver vi automatisk smartphonen op ad lommen, for de sociale medier taler til vores dybeste behov for uforpligtende at tilhøre et fællesskab.

Hvordan kommer vi af med vores afhængighed af det digitale?

Afhængigheder håndteres ved, at patienten gennemgår tre faser: 1) først må problemet erkendes 2) så må problemet forklares, og 3) endelig må problemet løses.

Første fase: Problemet erkendes

Når de sociale medier er et problem, skyldes det, at de både fratager os 1) nærhed, 2) frihed, 3) mangfoldighed, 4) næstekærlighed, og 5) lidenskabelighed.

Vores kærlighed til smartphones tendenserer til afhængighed. Kilde: Polfoto/Janus Engel.

1. Nærheden:

I dag ser man tit, at unge er fysisk sammen - men mentalt 10 forskellige steder via deres smartphones. Konsekvensen er, at ansigt-til-ansigt-relationen bliver eksotisk for os. Digital multi-belastning derimod bliver vores spidskompetence. Vi bliver fjerne for vores nærmeste, og nære for vores fjerneste.

2. Friheden:

Vores ”venner” bliver endda ofte en hær af smagsdommere. Vi søger en digital rus gennem likes. I online-verden vender man jo tommelfingeren op eller ignorerer andre menneskers kommentarer. Derfor søger vi at være særlige fremfor ærlige, at fremhæve vores styrker fremfor vores svagheder, at leve efter andres meninger fremfor vores egne.

3. Mangfoldigheden:

Vi trykkes ind i en kollektiv skabelon - skabt af smagsdommerne. Et menneskes unikum viser sig aldrig på en skærm, for mimik, stemmeføring og spontane reaktioner – individets kendetegn – udebliver totalt. Et menneskes dybde erfarer man i virkeligheden, men alligevel gennemgransker vi hellere hinandens overflader på nettet.

4. Næstekærligheden:

De sociale medier belønner i højere grad egoisme end altruisme. Hverdagens helte bliver for jordbundne, mens anerkendelsen går gennem opdateringerne ”Se mit høje eksamenssnit og mit lave BMI”. Det spektakulære vinder over det ordinære, det overfladiske over det dybe. De ”sociale” medier bliver til selvpromoveringens forsamlingsplads.

5. Lidenskabeligheden:

Lidenskabelighed handler om at udføre én opgave helhjertet – ikke mange opgaver halvhjertet. Men i dag bliver vores arbejdsflow kontinuerligt tæppebombet af de sociale medier. Ikke bare udtynder de sociale medier vores arbejde, vores tynde arbejdsindsats sløver produktiviteten, og vores sløve produktivitet bremser væksten.

Gennem de sociale medier kan vi følge hinandens liv og holde kontakten. Problemet består bare ikke i forbruget men overforbruget af sociale medier. Kilde: Polfoto/Mikkel KhanTariq.

Se Emil Sloth Andersen forklare om sin artikel i Lorry Kontakt via dette link. Spol frem til 6.40. Kilde: Lorry Kontakt.

Anden fase: Afhængigheden må forklares

Hvorfor bruger vi så de sociale medier? For det første fordi det er trygt. Gennem sociale medier kan vi skærme os for virkeligheden i stedet for at konfrontere den. For det andet får vi tilfredsstillet behovet for at tilhøre sociale fællesskaber. I det senmoderne samfund lider vi af ensomhed - de sociale medier bliver opium for folket, kilden til nydelse uden ydelse. Men opium er som bekendt drønfarligt i store mængder.

Tilbageslaget:

Pludselig råber Facebook-fanatikeren: ”Jeg er ikke spor afhængig!”. Imidlertid taler statistikken imod ham/hende. 45 % af gymnasieeleverne mener, at de bruger deres smartphones for meget, ifølge en undersøgelse foretaget blandt 3.500 gymnasieelever af videnskabsjournalist Søren Hebsgaard i efteråret 2014. I Kina har man set sig nødsaget til at oprette 400 lejre mod internet-afhængighed, ifølge den kritiske dokumentar "Web Junkie". I Japan bruger 10 % af gymnasiepiger deres smartphones i mere end 15 timer om dagen, viser en spørgeundersøgelse foretaget af firmaet Digital Art.

Gennem de sociale medier kan vi følge hinandens liv og holde kontakten. Det er sundt. På samme måde kan ét glas vin om dagen kan være sundt, men tre flasker i døgnet skader dig og dine omgivelser. Problemet består derfor ikke i forbruget men overforbruget af sociale medier.

Softwaren "Self-controle" kan hjælpe med at begrænse brugen af de sociale medier. Kilde: Gettyimages.

Tredje fase: Problemet må løses

Selv bruger jeg softwaren Self-controle. Self-controle låser adgangen til sociale medier i op til et døgn. Virker navnet latterligt for dig, bør du overveje at downloade det.

Dernæst må de store sætte grænser for de små. Alt for mange voksne lader for mange børn være på sociale medier i for lang tid. Som lærervikar i alt fra 0.-10. klasse har jeg set den slags omsorgssvigt overalt.

Og lad mig endeligt spørge hele ungdommen: Tør vi forlade rollen som homo digitalis? Tør vi lade socialt medie-narkomani være umoderne? Tør vi virkeligheden - eller er vi små digitale bangebukse?