|
|
SKAM IV
Sanas kamp

Den hijab-klædte Sana er hovedperson i SKAMs sæson 4.

Så er SKAM gået ind i sin 4. og sidste sæson. Det norske netdrama SKAM har gået sin sejrsgang over hele verden. SKAM er blevet tekstet til alverdens sprog og bliver flittigt delt via mere eller mindre lovlige kanaler på internettet. Det estimeres for eksempel, at mere end 6 millioner kinesere har set SKAM, og man kan snart ikke finde et land i verden, der ikke har en SKAM-fanside med titusindvis af medlemmer. Men hvad er hemmeligheden bag verdenssuccesen?
Den norske hitserie SKAM har opnået verdensberømmelse. Især sæson 3 og dens fokus på homoseksualitet og psykisk sygdom blev katalysator for SKAMs succes i udlandet, ikke mindst på grund af de smukke skuespilpræstationer af de unge skuespillere Tarjei Sandvik Moe (17) og Henrik Holm (21).
 
Sæson 3’s overvældende globale succes blev også for nyligt slået fast, efter at Isak og Even blev kåret som ”TV’s Top Couple 2017” i en afstemning på den amerikanske ”Entertainment-Online”- hjemmeside – uden at SKAM har været vist på TV nogen steder udover i Skandinavien! 3,2 millioner afgivne stemmer på ”Evak” i finalen taler vist sit eget tydelige sprog om SKAMs internationale succes.
 
 
Men hvad er det så, der tiltrækker seere fra hele verden og i alle aldersgrupper til en lille norsk produktion om en flok teenagere på Hartvig Nissens gymnasium i Oslo? SKAMs forfatter og instruktør, Julie Andem, har selv gentagne gange udtalt, at serien er skabt med det formål at lave en serie for 15-årige norske piger. Men SKAM er som pointeret ovenfor nået meget længere ud. Det kan der være mange gode grunde til, her er nogle få af dem:
 
Realtid
Gennem brugen af realtid, som man får med, hvis man følger med i ugens klip, SMS’er og instabilleder, når de bliver lagt ud på skam.p3.no i ugens løb, så flytter man nærmest ind i hovedpersonens liv. Identifikationsfaktoren er med andre ord i top, hvis man følger realtid, men fungerer også uden, fordi SKAM arbejder så bevidst med ekstern fokalisering. Du ser alt fra hovedpersonens POV og kan næsten ikke undgå at komme til at identificere dig med denne.
 
Du kan følge sæson 4 i realtid på bloggen skam.p3.no, hvor der dagligt lægges klip og/eller Sanas SMS’er og instagrambilleder op.
 
Intertekstualitet
Hvis man er fan af intertekstuelle referencer, så er der også masser at komme efter i SKAM. Ibsens ”Et Dukkehjem” spillede en ikke uvæsentlig rolle i sæson 2, og i sæson 3 var det Baz Luhrmanns ”Romeo + Juliet” og ”Pretty Woman”, der var i spil fra populærkulturen.
 
Herudover trak sæson 3 også kraftigt på de kristne grundværdier som referenceramme, ikke mindst i det helt utroligt smukke klip ”O Helga Natt”, hvor salmens tekst og budskab om næstekærlighed og tilgivelse bliver rammen om Isak og Evens genforening, og kristendommens grundbudskaber i øvrigt bliver sat i scene som en positiv ting i et ellers sekulært samfund.
 
Musikken som medspiller
Brugen af musik i SKAM er faktisk et kapitel for sig selv; hver gang et klip ledsages af musik, er det nøje udvalgt, så teksten altid komplementerer det, der sker i scenen. Musikken er den tydeligste fiktionskode i et ellers meget realistisk univers.
 
SKAMs officielle Spotify-playliste med musik fra sæson 4 (klik på billedet).
 
Parallelscenerne
Der er også en udbredt brug af parallelscener. SKAM henviser ikke kun til andre værker, men også til sig selv, når scener fra tidligere sæsoner gentages med et twist, og får stemningen fra den oprindelige scene bragt i spil igen som en væsentlig del af den nye scene, som fx når pigerne i sæson 4 ser de nye drenge i træningscenteret er der en klar hilsen til scenen med dansepigerne fra sæson 3. 
 
Som samlet værk er SKAM indtil videre en pragtpræstation. Et værk, der spiller på mange tangenter og gennem brug af disse forskellige virkemidler giver et meget realistisk billede af den senmoderne ungdomsgeneration, fortalt gennem skiftende hovedpersoner. I alle sæsoner har identitetsdannelse være det bærende fokus, men illustreret igennem forskellige tematikker, som de forskellige hovedpersoner har skullet bearbejde for at komme ud på den anden side som stærkere og mere hele mennesker.
 
Sæson 4
Og nu er sæson 4 netop startet, og vi skal de næste uger følge Sana, den hijab-klædte muslimske pige, der i de foregående sæsoner har fremstået som en stærk pige, der altid har svar på rede hånd, uanset om talen falder på venskaber, forhold eller religion.
 
Se traileren til sæson 4 både bagfra og forfra.
 
I de få klip af sæson 4, der har været vist indtil nu - sæson 4 startede mandag den 10. april - er det allerede en anden side af Sana, vi nu ser. Nu er vi flyttet ind i hendes liv, og det er tydeligt, at der er tale om en pige, der er fanget i et krydspres mellem den moderne ungdomskultur og en muslimsk baggrund og tro. Mange unge har rigeligt svært ved bare at navigere i den moderne ungdomskultur, og nu skal vi møde en pige, der skal navigere i to kulturer.
 
Et af sæsonens hovedspor bliver nok at vise, hvordan Sana skal kæmpe for at få de to verdener bragt mere i balance, så også hun kan forlade sin sæson som et stærkere og mere helt menneske.
 
Sana er splittet mellem to kulturer. Billede fra skam.p3.no.
 
Sæson 4 har allerede slået dette tema an på smukkeste vis ved i løbet af den første uge to gange at vise os en Sana, der bliver afbrudt i sin bøn. Det er utroligt godt tænkt af Julie Andem at bruge bønnen som vores indgang til identifikation med Sana. For hvem kender ikke til det fænomen egentlig at ønske ro, men ikke være i stand til at finde den, fordi man hele tiden bliver afbrudt?
 
I det senmoderne samfund er det jo nærmest et grundvilkår at være på konstant, og mange mennesker vender sig mod for eksempel mindfullness, retreats og yoga for at finde bare en smule ro i en travl hverdag. Så vi kan alle genkende os selv her.
 
Derudover har Julie Andem også i løbet af den første uge allerede berørt de forskelle på forventninger til opførsel, der gælder for unge muslimske kvinder og mænd, eksemplificeret ved Sana og hendes bror Elias. De kommer fra samme hjem, men lever under forskellige standarder, også selvom Sana tydeligvis har ret frie rammer og gerne må deltage i venindernes ungdomsliv med fester mm.
 
Det bliver interessant  at se, hvordan Julie Andem vil adressere dette tema videre i sæsonen, for det er helt klart et hvepsebo at stikke hånden ind i. Men Julie Andem har jo allerede tidligere vist, at hun ikke er bange for at udfordre selv de største tabuer, så hvorfor skulle hun ikke også tage dette emne op?
 
Derudover er sæson 4 jo også den sidste sæson. Julie Andem har, måske ikke overraskende, valgt at stoppe på toppen, og ikke lave de 6 sæsoner, som mange havde håbet på, og som også havde været det logiske valg, så vi kunne have fulgt de unge fra Nissen hele vejen gennem gymnasiet. Men dette valg betyder så også, at de andre karakterers historier også skal afrundes i denne sæson.
 
Even er den karakter, som mange efter sæson 3 var mest nysgerrig på. Hans fremtrædende rolle i den i øvrigt helt eminente trailer til sæson 4, der skal ses både forlæns og baglæns, viser nok, at han og hans historie også kommer i spil i denne sæson, så vi også får svar på de mange spørgsmål, der stadig kan stilles til denne karakter.
 
 
Skam som værk
Julie Andem har med SKAM indtil videre skabt noget nær det perfekte værk. Et generationsportræt af den senmoderne ungdom, fortalt gennem fire forskellige stemmer, der på hver sin måde belyser aspekter af det at være et ungt menneske i 2017.
 
Seriens overvældende succes viser endvidere, at det ikke kun er ungdommen, der kan identificere sig med den. De tematikker, som SKAM har taget op, er i bund og grund universelle og har noget at sige alle.
 
Sæson 1 blev indledt af Jonas, der læste op af sin stil om alle verdens problemer, men efter denne prolog valgte Julie Andem at zoome ind på en skole i Oslo og her skabe et mikrokosmos som basis for de historier, hun havde på hjerte. Og gennem disse nære fortællinger har hun magtet at fortælle historier med universel gyldighed og relevans, der har rørt mennesker over hele verden. Det er faktisk ganske imponerende.
 
Og nu er vi klar til at se, hvordan Julie Andem vil bringe islam i fokus, noget der jo absolut også er relevant i vores tid. Det bliver så interessant at se, hvordan Sanas historie skal forløbe, og hvad Julie Andem har på hjerte denne gang.
 
Mon ikke vi kan forvente os en sæson, hvor islamiske kulturtraditioner bliver sat til debat, men hvor de positive sider ved at være religiøs også skal sættes i spil som en del af Sanas rejse? Med brugen af bønnen som religiøs markør har Julie Andem allerede zoomet ind på et aspekt af religionen, der kan hjælpe det religiøse menneske med at skabe både fokus og balance i sit eget liv, noget Sana tydeligvis har brug for.
 
Instruktøren Julie Andem i gang med at instruere Josefine Frida Pettersen, som spiller Noora. Foto: NRK.
 
Og måske kan det ikke-religiøse menneske, der ser med, også lære noget om, hvad et andet menneske får ud af at være religiøs? For en af SKAMs vigtigste eftervirkninger har været at skabe rum for at bygge broer mellem mennesker i den virkelige verden og højne vores forståelse for mennesker, der ikke er som os selv.
 
Det skal nok blive både vedkommende og lærerigt at følge med, også denne gang. Bli med, da!

Relaterede artikler

Er du en drittsekk? - Den norske ungdomsserie Skam har taget Norge med storm og er nu i gang med at lægge Danmark ned. Flere gloser fra den po...
Forever young - Hvorfor er det lige, at den norske netbaserede ungdomsserie "Skam" er på alles læber for tiden? Svaret er simpelt: Den e...
SKAM III – en verden af følelser - Anmeldelse af SKAM III: Det særegne ved serien er stadig, at den etablerer dvælende øjeblikke, som man kan flyde ind i, ...
10 ting SKAM har lært os om Norge - Vi elsker SKAM. Vi elsker at bruge tid sammen med Noora og William, Eva, Chris, Vilde og Isak. Vi æder serien, og vi har...
Serien din trenger sociale medier - SKAM har både mestret at bryde med formen på årtiers klassiske opbygning af TV-serier og udfordret kommercielle såvel so...
Syv nøgler til at forstå SKAMs succes - SKAMs tværmediale succes og dedikerede fanskare har fået den skandinaviske mediebranche til at diskutere, hvad man kan l...

Giv din stemme

24 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Kommunikationskonsulent

Frist: 7. januar

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 8. januar kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.