Venstres fire fejlslutninger om folkelighed

Tak for en god kommentar, som sætter begrebet ”folkelighed i politik” under kritisk lup, men hvor Timme måske også har stirret sig lidt blind på at nogle Venstrefolk tilsyneladende tillægger begrebet en eller anden magisk kraft. Naturligvis er der da nogle MF’ere, der håber på at netop Løkkes ”folkelighed” vil redde deres taburet ved næste valg eller sikre at de får lidt tid på regeringsbænkene.

De fire punkter, som Timme stiller op er da også svære at være uenig i. Det er vist heller ikke det, som den bla. i pressen søsatte ”Folkelige Lars” dækker over. Hvad nu hvis vi erstatter ordet ”politisk folkelighed” med ”charme”? Villy Søvndal har charme – og kæmpesucces! Ingen mente ellers at SF-formanden var hverken folkelig eller charmerende før han blev formand. Måske altså lige bortset fra dem, som rent faktisk kendte manden (Hvad jeg ikke gør)

Lars Løkke har demonstreret ved festlige lejligheder at han har let til smilet, har humor og ikke mindst en betydelig charme. Og så har han en næsten Clintonsk¬ evne til at få folk til at føle sig specielt værdsatte. (Se begyndelsen i komediefilmen ”Primary Colours”, hvor ”Jack Stanton” (John Travolta) i slow trykker hænder. I Danmark gør vi jo ikke helt så meget ud af at føle-røre som i USA, men Løkke er klart i særklasse i dansk politik, når det gælder evnen til at opbygge alliancer med enkeltpersoner. (Selvom at der skam også enkelte bitre fjendskaber her og der). Ikke dermed sagt at manden er en charmetrold hele tiden og kan optræde arrogant. Det er umuligt i politik – og det er Villy Søvndal, da heller ikke. Det ved de da også i SF. Det er i øvrigt langt fra alle i Venstre, som finder Løkke jovial.

Kan charme alene vinde et valg? Selvfølgelig ikke, men det er en glimrende og nok også nødvendig egenskab at have. Især når man som Løkke lige om lidt skal ud som statsminister og søge danskernes tilgivelse for ”sin ungdoms synder”.

Timme sætter i øvrigt fingeren på et ret afgørende element i hele ”rebrandingen” af Lars Løkke Rasmussen, som Venstres strateger længe målrettet har arbejdet med. Han er siden bilagsgate blevet forsøgt at gå fra et image som ”naturens muntre søn” til den mere protestantisk-asketiske ”Løkke version 2.0”. Ham som i BT forleden har skiftet fadbamserne ud med frugtfade, men også droppet beværtninger med natbevilling til fordel for en cykelsaddel på de nordsjællandske landeveje . Det er næppe af lyst, men nu hvor det skinhellige Ekstra Bladet er blevet mere hellige end Kristeligt Dagblad og sætter Løkke på forsiden, fordi han for fem år siden lod sig beværte med snaps af Søren Pind. Dertil kommer at landet har levet med Mr. Perfect i otte år på statsministerposten, så er der ikke længere plads til den ”menneskelige” Løkke. Med andre ord, så er de 40 Cecil, beskidte netundertrøjer og Hof hver dag til frokost ikke længere folkeligt eller menneskeligt. Det er ikke engang kult. Det er nusset og uansvarligt. Og det kan man ikke sætte i spidsen for noget som helst. Skal Lars være folkelig eller menneskelig anno 2009 så kræver det, at han passer sine sengetider og i det hele taget fremstår kompetent og ansvarlig. Det er kedeligere, men det er hvad ”folket” blandt andet repræsenteret af det bornerte Ekstra Blad ønsker. Og folket – i hvert fald et flertal - får som bekendt, hvad de vil have. Det kaldes demokrati. Så hvis folket ønsker pæne middelklasseborgere med styr på deres eget liv, så får de da det.

N.B. I øvrigt så kommer der lige en lille bonushistorie her. Ekstra Bladets oversporhund Jan Kjærgaard havde Søren Pinds bilag liggende i fem år i en papkasse på sit kontor, som Pind hvert eneste år troligt sendte ham. En dag stod Kjærgaard at skulle flytte ud af kontoret. Så han kiggede sine gamle bilag igennem, og slikkede sig om munden, da han pludselig fandt Løkke på en af Søren Pinds gulnede regninger. Men Ekstra Bladet kunne naturligvis kun køre Løkke på forsiden, hvis de samtidig fik hængt Pind ud for sine bilag. Det gjorde man så. Desværre for den skrantende avis med den nymoralske profil uden at løssalget steg…