Vejrudsigt: Tiltagende cloud computing

Skrevet af
Skyen er over os – udnyt den. Skyen er fyldt med data, som før var låst på lokale servere, men som nu er stillet bredt til rådighed. Tre danske eksempler på udnyttelse af cloud computing har for nylig vundet priser i en offentlig konkurrence. De kan tjene til inspiration for iværksættere. Få seks gode råd her, hvis du overvejer at skabe en ny tjeneste, der trækker på skyerne.


Cloud Computing - en omfattende, let tilgængelig datamængde, der bruges til kommercielle, sociale eller myndighedsmæssige formål

The Cloud er blevet buzzword, men betyder egentlig blot, at stadig flere data og programmer placeres på nettet:

  • hvor enhver i princippet har nem adgang til at hente dem ned, når der er brug for dem
  • hvor mange ressourcer samles og løbende fornys
  • hvor data behandles med stor fleksibilitet
  • hvor der kun betales for den forbrugte mængde (hvis den ikke ligefrem er gratis, fordi det offentlige stiller den til rådighed).

Forskellige skyer på den digitale himmel
Klassificering af naturens skyer stammer tilbage til 1803, hvor englænderen Luke Howard fandt, at der er 52 forskellige skytyper, som kan inddeles efter et sindrigt system.


En sky kan bestå af brugergenerede data, applikationer, GiS-data mv.


Dataskyer kan overordnet set defineres i tre forskellige skyer, og derefter skal de sandsynligvis inddeles i mindst lige så mange skyformationer som de virkelige skyer. De tre overordnede typer dataskyer er:

  1. Kommercielle skyer, der er styret af en kommerciel leverandør, som måske også stiller redskaber til rådighed for folk til at bruge data i skyen. Det er for eksempel Flickr og Google
  2. Sociale skyer, der er samlinger af data og tjenester omkring et socialt sigte eller skabt af frivillige. Wikipedia og wikileaks er eksempler på dette
  3. Offentlige skyer, der er skabt af offentlige myndigheder. Det er for eksempel World Digital Library eller skyen med forskningsdata, som er skabt omkring Cern-laboratoriet i Schweiz.

Skyer er enten åbne eller lukkede. Twitter er en kommerciel åben sky. Wikipedia er en åben social sky. Det muslimske broderskab har skabt en social sky, som er lukket. Regeringer skaber både åbne og lukkede skyer: Åbne skyer, som indeholder data, sociale entreprenører kan anvende. Lukkede skyer, som indeholder data om for eksempel efterretning og sikkerhed.

Offentlig og privat får nye definitioner
Skyerne bryder med den traditionelle opdeling i private og offentlige aktiviteter. Det kommercielle firma Google samarbejder for eksempel med et offentligt konsortium af biblioteker om at digitalisere bøger, som der ikke mere er copyright på. Ved afslutningen af det næste tiår vil Google have en hidtil uset kontrol over litteratur før, nu og i fremtiden.

Et eksempel på, at denne udvikling også foregår i Danmark, er konkurrencen 'Offentlige Data I Spil', som IT og Telestyrelsen netop har afsluttet. Den handlede om, hvem der kunne udvikle de mest innovative måder at anvende offentlige data, der ligger i skyen. Samt at man er påbegyndt en digital kortlægning af offentlige data, der er tilgængelige, et såkaldt datakildekatalog. Tre løsninger fik en pris på 100.000 kroner hver.


Tissetrængende på byturen? Se her, hvor langt der er til nærmeste offentlige toilet

Find toilettet

Den ene vinder var Tine Müller, der er arbejdsløs kontorassistent. For at hjælpe mennesker til nemt at finde et gratis toilet i København har hun udviklet tjenesten www.findtoilet.dk. Tjenesten trækker på offentlige data baseret på GIS og kommunens toiletregister. Det interessante er, at Tine Müller ikke har nogen it-uddannelse. Hun kontaktede Københavns Kommune og måtte igennem mange led for at få et kort over toiletter i København inkl. matrikelnummer. Hun indledte også en online-dialog på forskellige it-fora. I et engelsk et af slagsen, var der en fyr, som hjalp hende til at skabe en digital tjeneste. En tur i den globale app-store viser, at der findes en anden løsning at sammenligne sig med. Men den er ikke lige så nøjagtig i København som den, Tine Müller har udviklet.


Indtast din adresse og se din årlige varmeudgift, med og uden renoveringer

Beregn energiforbruget
En anden prismodtager er direktør Rudi Kragh, som har skabt en digital energiberegner, der findes på www.husetsweb.dk. Den kan man benytte til at finde ud af, hvordan lige præcis ens eget række- eller parcelhus kan blive mere energieffektivt. Personerne bag har udviklet tjenesten for egne penge.


Følg din yndlings- eller hadepolitikers aktiviteter på tinge

Følg lovarbejdet

Den tredje prismodtager er Michael Friis fra www.folketsting.dk. Han får prisen for en politisk Data API, som man kan anvende til at kortlægge, hvilke lovforslag en politiker har stemt for, eller hvor mange paragraf 20-spørgsmål en minister har haft. På dette link taler Michael Friis mere om, hvad man kan bruge offentlige data til.

Man kan læse mere om de tre tjenester, de offentlige data, der skal mere i spil, og finde redskaber her.

De tre ovennævnte eksempler viser, at vi som enkeltpersoner på grundlag af offentlige digitale data får flere og flere muligheder for at skabe vores egen platform for samskabelse og udveksling af tjenester.

Skab selv med skyen
Har man mod på at skabe nye tjenester, der trækker på data fra skyen, skal man gøre følgende:

  • Definer den tjeneste du gerne vil udvikle så præcist som muligt. Og googlecheck at den ikke allerede findes
  • Definér, hvem der kan have så meget behov for din tjeneste, at de vil betale for at benytte den, og hvor meget de vil betale
  • Find ud af hvilke data du har brug for til din tjeneste - GiS-data, statistik, tekniske oplysninger, algoritmer, vejroplysninger, og så videre
  • Checke datakildekataloget her og sende en forespørgsel ud på dansk og på engelsk i alle de online communities, som kan tænkes at vide, hvor disse data befinder sig, og hvordan man kommer i kontakt med dem
  • Lav et budget over, hvad din tjeneste vil koste at udvikle og holde i drift
  • Find nogen, der kan hjælpe dig med at udvikle den eller skab den selv og markedsfør den online.

Delte meninger om skydækket
Mange mener, at vi med skyerne får nye redskaber til at skabe kulturelle produkter med hinanden og distribuere dem til hinanden på nye måder. Og det, at skyer ændrer sig over tid, gør dem til gode redskaber for kollaborative skabelsesprocesser. Cloud computing kan dermed fungere som en kæmpemæssig maskine for kulturelle produktioner. Vi får også mulighed for at danne sociale skyer af aktiviteter, når der sker noget som jordskælvet på Haiti.

Kritikerne siger, at skyer bliver motorveje for amerikanske kulturprodukter, og der vil ske en Coca colonisation, hvor Vesten endnu mere fortrænger lokale særpræg og kulturelle forskelle. Dette er en udvikling, der har taget fart verden over de sidste 30 år, hvor unge mange steder stræber efter at få vestlige kulturprodukter. Tre fjerdedele af verdens musikindustri kommer fra USA eller Europa.

Og kollaborativ skabelse via skyen er ikke forbeholdt dem, man er enig med. For eksempel findes der et "50-cent-parti" i Kina. Navnet betegner det beløb, som gives til kinesere, der taler pænt om styret, eller som fortæller om kritiske kommentarer på nettet. Eller styret i Thailand, som anvender crowd sourcing-redskaber til at finde websites, som fremsætter kritiske kommentarer om den kongelige familie.


Der er også en heftig kamp i gang om at komme til at dominere skyerne. Sky-kapitalisterne Facebook, Apple, Google og Twittter er nogle af dem, der i disse år indkredser, hvordan de kan tjene penge på at skabe og lede skyerne for os.

Charles Leadbeater, der har skrevet bogen 'We Think' om co-creation og crowd-sourcing, har også skrevet en artikel om skyen, hvor han kommer ind på en række af disse forhold.

Charles Leadbeater minder os om, at det er udmærket med alle potentialerne, men når dagen er slut, skal virksomhederne stadig tjene penge på skyen. Han advarer mod virksomhedernes kontrol over skyerne. Og han hævder, at vi som borgere og forbrugere får vi mest ud af, at der skabes mange former for skyer: offentlige og private, sociale og frivillige, globale og lokale. Endelig skal vi være parat til at kæmpe for, at der skabes skyer, som afspejler vores kultur, og ikke blot overtager andres kulturelle udtryk.

Min vurdering af skyen
Skyer hostes ofte af store internationale virksomheder, der kan ligge hvor i verden, det skal være. For brugerne betyder det, at lige meget, hvor man er, kan man få adgang til sine data fra skyen. Dette princip har været kendt en rum tid, for eksempel Googles mange tilbud om mail, kalender og fælles dokumenthåndtering.

Teoretisk set er det helt fint, at vi kan få mulighed for at dele vores data og programmer. Det følger en gammel tanke om, at computerkraft skal være en ressource, man tænder og slukker for på linje med vand. Det er også meget billigere for de danske myndigheder at facilitere fælles løsninger i skyen.

Det bliver dog hurtigt en kompleks beslutning, for betyder denne model for eksempel, at nogle lande kan dominere skyen? I dag er det overvejende amerikanske virksomheder, der ejer skyerne. Hvad sker der i takt med, at kinesisk kontrollerede virksomheder ejer skyer? Og hvilke forretningsmodeller er det ok for offentlige myndigheder at anvende for at betjene os som borgere?

Når jeg læser om alle disse skyer og muligheder, er det også slående, hvordan forretningsmodellerne stadig baserer sig på kontrol af menneskers skabelsesprocesser, på kontrol af delingen og på fastholdelse af processer. Jeg savner forretningsmodeller, som baserer sig på en åben og foranderlig skabelsesproces og deling af løsninger, da det er sådan, vi fungerer som mennesker. App-store-modellen sørger for, vi kan gøre det på applikationsområdet. Skulle man lave en sky-store-model? Eller skal vi snarere trække på den danske andelshavermodel, så myndigheder kan købe andele i en særlig sky, som reserveres til offentlige tjenester? Eller vil det netop fortsætte ineffektive offentlige systemer? Spredt ejerskab ville gøre mig mere tryg, men ikke nødvendigvis muliggøre deling af indhold eller adgang til de data, jeg ønsker at have.

I den forbindelse synes jeg, der er en central overvejelse, når man tænker offentlige data i skyen: Jeg synes ikke nødvendigvis, vi skal lade være med at deponere offentlige data i skyer, men vi skal insistere på, at ligegyldigt hvilken sky, der hoster data, skal borgeren eje sine egne data. En model for, hvordan man altid selv ejer sin data, ligegyldigt hvor de ligger, savner jeg.

Giv din stemme

4 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Presseansvarlige

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.