Der er i disse dage udbrudt en krig på slogans i det danske politiske landskab. Det begyndte med Villys 'Vent og Se med V og C', og Venstre har hurtigt fulgt op med 'Villy kan rime, men ikke tælle - han er nøjagtig ligesom Helle'.
Med disse tiltag indskriver politikerne sig i mindst to eksisterende traditioner. For det første den politiske traditions brug af valgslogans, hvor 'Stauning — eller kaos' nok er en af de mest kendte. Og på den anden side den vidt udbredte tradition, som er mest kendt fra håndværkerfirmaer og mindre erhvervsdrivende, nemlig amatørslogans i stil med 'Er gulvet grim og skummel, så ring til Hummel' eller 'Køge Lift — for fuld rejsning'.
Ingen grund til nøl — stem på Pøhl
Og faktisk er der allerede tidligere i historien politikere - eller wanna be politikere - som har lavet denne kombination af valg- og amatørslogans. Således skulle Knud Pøhl fra Fuglebjerg have brugt følgende valgslogan: "Ingen grund til nøl — stem på Pøhl". Et slogan der i øvrigt er en politisk udgave af hans brors slogan, tømrermester Hakon Pøhl fra Grønbjerg: ”Ingen grund til nøl — ring til Pøhl”. Andre eksempler er 'Har du held i lotto, så stem på Otto' (Otto stillede op til et grønlandsk landstingsvalg), 'Giv byrådet en frisk brise, stem på Rise' (Rise Eskildsen til kommunalvalg i Munkebo), 'Stem på Gunner — før Jorden går under' (for en Gunner, hvis efternavn jeg ikke kender, til byrådsvalg i Århus i 1985) og 'Stem på Svend — så går det somend' (for Svend Aage Mogensen til byrådsvalg i Århus i 1985). Men dagens slogankrig er også interessant, idet den markerer et brud med både traditionelle valgslogans og amatørslogans.
Villys og Venstres valgslogans adskiller sig ved deres umiddelbarhed - til forskel fra de normale velpolerede valgslogans, som partiorganisationer mv. har brugt måneder på at udtænke, trimme og checke for allehånde fejlfortolkninger, så har man simpelthen en fornemmelse af, at de er konstrueret i en håndevending, til umiddelbart brug her og nu. Herved løsrives det traditionelle valgslogan fra dets normale trykte skriftmedier - valgplakat, foldere, osv. - og nærmer sig det talte ord, med dets hurtighed og umiddelbarhed - med tilhørende mindre tid til eftertænksomhed over, om det nu også alligevel var verdens smarteste slogan.
Hvad skal jeg vælge? De har alle noget at sælge!
Men dagens valgslogans adskiller sig også fra amatørslogans, idet de ikke roser egne evner, men derimod er rettet direkte mod 'modstanderen'. Amatørslogans plejer normalt ikke at rette sin brod mod de andre håndværkere og små erhvervsdrivende - man kan dårligt forestille sig et slogan i stil med 'Vil du have et skævt hus - så ring til konkurrenten Tømrer Buus' - så på det punkt markerer Villys og Venstres valgslogans en ny drejning.
Man kan altså iagttage, at de politiske amatørslogans i dagens slogankrig både viderefører en længere tradition med både valg- og amatørslogans, og samtidig skærper de tonen ved at gøre det mere talesprogsagtigt og rette det direkte mod modstanderen.
Og hvad skal vi som vælgere stille op? Vi kan jo nyde underholdningen, og vente og se, om det har nogen betydning på valgdagen, og om det har nogen indvirkning på, hvem der efter valget kan tælle - til 90. Og mens vi venter, kan vi bruge tiden til selv at finde på amatørvalgslogans: 'Hvad skal jeg vælge? De har alle noget at sælge!'