Et gennemsnit for meningsmålingerne i august spår dødt løb. For VK-regeringen kan det være den bedste mulighed for at genvinde regeringsmagten. Og måske vil de ganske mange usikre vælgere alligevel satse på det sikre kort, de kender. Det sidste er den fælles vurdering fra begge fløje af Folketinget.

Helle kan ikke tælle

Helle Thorning-Schmidts mands skattesag har fjernet al politisk momentum fra S-SF. I juni lå det på den flade, at man overtog nøglerne til ministerbilerne. Men siden B.T. aflyste agurketiden ved at bringe en lang række artikler om statsministerkandidatens mands skatteforhold, taler kun få om rød bloks politik, mens det til gengæld er et stensikkert emne omkring middagsbordene, hvorvidt Skat når frem til at vende tommelfingeren nedad for parrets skattemæssige dispositioner.

Thorning og navnlig hendes troværdighed står svækket af sagen, næsten uanset hvad Skat måtte nå frem til i deres afgørelse om et par uger. Især er der problemer med at kommunikere skattepolitikken og ikke mindst S-SFs slagnummer til ære for bodega-segmentet: forslaget om ”millionærskat”. Navnlig når alle ved, at det forslag ikke rammer familien Thorning/Kinnock nær så hårdt, når manden indtil for nylig udelukkende betalte skat i lavskattelandet Schweiz.

De borgerlige venter med længsel på, at de i en valgkamp kan returnere venstrefløjens mantra om ”at lade de brede skuldre bære de tungeste byrder”.

En fair løsning er ikke en fin løsning

Rød blok har store problemer med at overbevise pressen og befolkningen om, at S-SFs økonomiske plan ”Fair Løsning” hænger sammen. Det skyldes ikke mindst, at både de radikale og FOA-formand Dennis Kristensen fra begyndelsen har skabt stor usikkerhed om planen. S-SF har derfor svært ved at overbevise vælgerne om, at det er helt uden problemer, at man ikke har specificeret, hvordan arbejdsmarkedets parter kan finde 15 mia. kr. og øget arbejdsudbud, uden at det gør ondt på nogen.

Det gør ikke ondt endnu

Valgets helt overordnede tema har længe stået lysende klart for enhver: Økonomi og beskæftigelse. Og efter at regeringen hen over sommeren ser ud til at have vundet slaget om at være mest økonomisk ansvarlig, så giver det et godt udgangspunkt for valgkampen og gerne lige nu, hvor emnet er hot, uden at vælgerne har mærket smerten endnu. Befolkningen mærker endnu ikke ”Genopretningsplanen” og nedskæringerne i kommunerne. Derfor er et valg nu en god mulighed. Det bliver kun værre senere.

Double dip er double trouble for Løkke

Der er stor usikkerhed om økonomiens udvikling. Kommer der et såkaldt ”double dip” i verdensøkonomien, eller får vi ”bare” lav vækst i mange år frem? Det er valgmulighederne, og hvad betyder det for beskæftigelsen? Udsigten til lavere beskæftigelse det næste års tid vil i hvert fald ikke hjælpe på regeringens genvalgschancer.

VKO R.I.P.

Tiden er ved at løbe ud for VKO-projektet. Flertallet er væk, og regeringen og DF har for længst indset, at de må inddrage Liberal Alliance i et fremtidigt samarbejde. På Christiansborg har valgkampen længe hærget, og fronterne mellem blokkene er trukket op, sådan at mulighederne for flere brede politiske forlig i denne valgperiode er udtømte.

Et valg vil måske kunne løse op på det og i en periode skabe ro og mere manøvrerum for Løkke, som efter nytår barsler med en større vækstplan.

Ikke mere stemmespild

Der er pludselig ingen udsigt til stemmespild i blå blok. Liberal Alliances meningsmålinger ligger pænt over spærregrænsen som følge af primært kannibalisering af De Konservative.

Finanslov + valg = godt valgoplæg

Regeringens forslag til finansloven kan indeholde små godbidder til udvalgte, trængte, men interessante og afgørende, vælgergrupper. Og det har den fordel, at disse forslag også kan indgå som valgflæsk i regeringens valgoplæg.

… og hvorfor så ikke udskrive valg nu?

  Lars Løkke Rasmussen mangler at se en måling, der klart viser, at de borgerlige kan vinde et folketingsvalg nu. Det vil være ren hasard at udskrive valg uden en smule sikkerhed for, at man kan vinde – medmindre Løkke kan være nået til den konklusion, at dette er hans bedste, og måske sidste, skud i bøssen. Det var den konklusion f.eks. Poul Nyrup Rasmussen måtte drage i 1998 og 2001, hvor S-R-regeringen heller ikke havde nogen klar føring i målingerne.

Det virker heller ikke logisk, at finansminister Claus Hjort Frederiksen bruger dage på at forberede et pressemøde, hvis det hele drukner i nyheden om, at valget nu er udskrevet. Det mest smarte vil derfor – ud fra en kommunikationsmæssig vinkel – være at trække udskrivelsen, til et par dage efter præsentationen af regeringens finanslovsforslag har fundet sted og er blevet omtalt i medierne.

Hvornår udskriver Løkke valget?

Der er flere muligheder, f.eks. i forbindelse med åbningen af Folketinget den første tirsdag i oktober. Men det er ingen naturlov. Det er på ingen måde usædvanligt at udskrive valg i september. Det er i nyere tid sket i 1987 og 1994, og i princippet behøver Løkke ingen talerstol. Det kan ske ved et hastigt indkaldt pressemøde i Statsministeriet eller gennem Ritzaus Bureau eller en kombination af begge.

Hvad så med Lene? De Konservative styrtbløder. Skal Løkke ikke tage hensyn til sin udenrigsminister?

Nej. K bliver tossede, men det er en krigsskadeerstatning som Løkke tager med. Står valget mellem at fortsætte som statsminister eller tage hensyn til K her og nu for så at tabe regeringsmagten senere, så giver svaret vist sig selv.

Men der er ingen tvivl om, at de næste meningsmålinger vil blive studeret med stor interesse. 

Artiklens overskrift er den 24. sept. ændret fra "Valg på tirsdag?" til "Valget kan være tæt på " - red.