Esben Würtz Sørensen
Fenja Brommann
Anne Duramois Czinczenheim
Finn Majlergaard
Christoffer Bünner
Rune Øgendahl
Liselotte Michelsen
Jacob Ovesen Larsen
David Featherston
Signe Leschly
Carlo Nielsen
Ulla Skytte
Charlotte Korsager Winther
Flemming Elimar Jensen
Glen Mikkelsen
Vahid Adam Baluch
Lisbeth Rindholt
Jette Lis Jensen
Martin Kastoft
Jonas Holm Nielsen
Benny Christen Grandahl
Carsten Andreasen
Jesper Frydland-Raun
Søren Møller
henrik hammer berthelsen
Mads Kristoffer Lund
Styrk dine kompetencer
søndag d. 22. august 2010
2 8 3186
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (2)

Joachim Sperling
Mie Harder

Valget kan være tæt på

Jarl  Cordua

Jarl Cordua

Freelancejournalist, konsulent

Jarl Cordua

Meningsmålingerne er gået fra sikker rød sejr i juni til uafgjort i august. Det er gode tal for den blå blok. Spørgsmålet er, om Løkke udskriver et lynvalg på den baggrund. Her er argumenterne.

 

 

Et gennemsnit for meningsmålingerne i august spår dødt løb. For VK-regeringen kan det være den bedste mulighed for at genvinde regeringsmagten. Og måske vil de ganske mange usikre vælgere alligevel satse på det sikre kort, de kender. Det sidste er den fælles vurdering fra begge fløje af Folketinget.

 

Helle kan ikke tælle

Helle Thorning-Schmidts mands skattesag har fjernet al politisk momentum fra S-SF. I juni lå det på den flade, at man overtog nøglerne til ministerbilerne. Men siden B.T. aflyste agurketiden ved at bringe en lang række artikler om statsministerkandidatens mands skatteforhold, taler kun få om rød bloks politik, mens det til gengæld er et stensikkert emne omkring middagsbordene, hvorvidt Skat når frem til at vende tommelfingeren nedad for parrets skattemæssige dispositioner.

 

Thorning og navnlig hendes troværdighed står svækket af sagen, næsten uanset hvad Skat måtte nå frem til i deres afgørelse om et par uger. Især er der problemer med at kommunikere skattepolitikken og ikke mindst S-SFs slagnummer til ære for bodega-segmentet: forslaget om ”millionærskat”. Navnlig når alle ved, at det forslag ikke rammer familien Thorning/Kinnock nær så hårdt, når manden indtil for nylig udelukkende betalte skat i lavskattelandet Schweiz.

 

De borgerlige venter med længsel på, at de i en valgkamp kan returnere venstrefløjens mantra om ”at lade de brede skuldre bære de tungeste byrder”.

 

En fair løsning er ikke en fin løsning

Rød blok har store problemer med at overbevise pressen og befolkningen om, at S-SFs økonomiske plan ”Fair Løsning” hænger sammen. Det skyldes ikke mindst, at både de radikale og FOA-formand Dennis Kristensen fra begyndelsen har skabt stor usikkerhed om planen. S-SF har derfor svært ved at overbevise vælgerne om, at det er helt uden problemer, at man ikke har specificeret, hvordan arbejdsmarkedets parter kan finde 15 mia. kr. og øget arbejdsudbud, uden at det gør ondt på nogen.

 

Det gør ikke ondt endnu

Valgets helt overordnede tema har længe stået lysende klart for enhver: Økonomi og beskæftigelse. Og efter at regeringen hen over sommeren ser ud til at have vundet slaget om at være mest økonomisk ansvarlig, så giver det et godt udgangspunkt for valgkampen og gerne lige nu, hvor emnet er hot, uden at vælgerne har mærket smerten endnu. Befolkningen mærker endnu ikke ”Genopretningsplanen” og nedskæringerne i kommunerne. Derfor er et valg nu en god mulighed. Det bliver kun værre senere.

 

Double dip er double trouble for Løkke

Der er stor usikkerhed om økonomiens udvikling. Kommer der et såkaldt ”double dip” i verdensøkonomien, eller får vi ”bare” lav vækst i mange år frem? Det er valgmulighederne, og hvad betyder det for beskæftigelsen? Udsigten til lavere beskæftigelse det næste års tid vil i hvert fald ikke hjælpe på regeringens genvalgschancer.

 

VKO R.I.P.

Tiden er ved at løbe ud for VKO-projektet. Flertallet er væk, og regeringen og DF har for længst indset, at de må inddrage Liberal Alliance i et fremtidigt samarbejde. På Christiansborg har valgkampen længe hærget, og fronterne mellem blokkene er trukket op, sådan at mulighederne for flere brede politiske forlig i denne valgperiode er udtømte.

 

Et valg vil måske kunne løse op på det og i en periode skabe ro og mere manøvrerum for Løkke, som efter nytår barsler med en større vækstplan.

 

Ikke mere stemmespild

Der er pludselig ingen udsigt til stemmespild i blå blok. Liberal Alliances meningsmålinger ligger pænt over spærregrænsen som følge af primært kannibalisering af De Konservative.

 

Finanslov + valg = godt valgoplæg

Regeringens forslag til finansloven kan indeholde små godbidder til udvalgte, trængte, men interessante og afgørende, vælgergrupper. Og det har den fordel, at disse forslag også kan indgå som valgflæsk i regeringens valgoplæg.

 

… og hvorfor så ikke udskrive valg nu?

 Lars Løkke Rasmussen mangler at se en måling, der klart viser, at de borgerlige kan vinde et folketingsvalg nu. Det vil være ren hasard at udskrive valg uden en smule sikkerhed for, at man kan vinde – medmindre Løkke kan være nået til den konklusion, at dette er hans bedste, og måske sidste, skud i bøssen. Det var den konklusion f.eks. Poul Nyrup Rasmussen måtte drage i 1998 og 2001, hvor S-R-regeringen heller ikke havde nogen klar føring i målingerne.

 

Det virker heller ikke logisk, at finansminister Claus Hjort Frederiksen bruger dage på at forberede et pressemøde, hvis det hele drukner i nyheden om, at valget nu er udskrevet. Det mest smarte vil derfor – ud fra en kommunikationsmæssig vinkel – være at trække udskrivelsen, til et par dage efter præsentationen af regeringens finanslovsforslag har fundet sted og er blevet omtalt i medierne.

 

Hvornår udskriver Løkke valget?

Der er flere muligheder, f.eks. i forbindelse med åbningen af Folketinget den første tirsdag i oktober. Men det er ingen naturlov. Det er på ingen måde usædvanligt at udskrive valg i september. Det er i nyere tid sket i 1987 og 1994, og i princippet behøver Løkke ingen talerstol. Det kan ske ved et hastigt indkaldt pressemøde i Statsministeriet eller gennem Ritzaus Bureau eller en kombination af begge.

 

Hvad så med Lene? De Konservative styrtbløder. Skal Løkke ikke tage hensyn til sin udenrigsminister?

Nej. K bliver tossede, men det er en krigsskadeerstatning som Løkke tager med. Står valget mellem at fortsætte som statsminister eller tage hensyn til K her og nu for så at tabe regeringsmagten senere, så giver svaret vist sig selv.

 

Men der er ingen tvivl om, at de næste meningsmålinger vil blive studeret med stor interesse. 

 

Artiklens overskrift er den 24. sept. ændret fra "Valg på tirsdag?" til "Valget kan være tæt på" - red.

Omtalt på nettet

Folk, der anbefaler 'Valget kan være tæt på'

Joachim Sperling
Joachim Sperling - Rygterne svirrer om et valg den 7. september, og så er det godt at være forberedt. Tak for det Jarl.
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (8)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
David Troels Garby

Af: David Troels Garby / søndag 22. august 2010

Den analyse er svær at være uenig i.

Af: Lene Stiil / søndag 22. august 2010

Af Lene Stiil
Ja, især fordi det er en helgardering - hvis ikke på tirsdag så en anden dag!
Søren Mortensen

Af: Søren Mortensen / mandag 23. august 2010

Jarl, du har overset noget: Efter sit ministermøde mandag formiddag tog Løkke direkte til Jylland, hvor han bliver resten af uge. Man udskriver ikke valg - i Jylland. (-:
Jarl Cordua

Af: Jarl Cordua / mandag 23. august 2010

Hvorfor ikke netop i Jylland? Det er jo udkantsdanmark! Der hvor Venstre styrtbløder remember! ;-)

Af: Tobias Bay / mandag 23. august 2010

Man kan næsten ikke tænke sig et bedre tidspunkt for venstre at udskrive valg. S har en del belastende sager som ikke gå i glemmebogen i løbet af natten.
Søren Mortensen

Af: Søren Mortensen / tirsdag 24. august 2010

Retorikken er taknemmelig. Man kan fremføre mindst lige så valide argumenter for, at det bedste tidspunkt for Løkke er i 2011.
David Engelby

Af: David Engelby / mandag 30. august 2010

Jarl Cordua har en "uafhængig liberal blog om dansk politik". så forstår jeg bedre det ... sjove ... rim i indgangsbønnen ...
Jarl Cordua

Af: Jarl Cordua / mandag 30. august 2010

David. Du skal vide at jeg ikke har lavet mellemrubrikken "Helle kan ikke tælle" Det har kforums redaktion. :-)
Men jeg er nok skyldig i, at jeg ikke bad dem rette den.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.