Anne Branderup
Line Møller Hansen
Henrik Constantin OBEL
Kirsten Jespersen
hans hansen
Thomas Christoffersen
Dorte Egebæk
KRISTIAN DANHOLM
connie nissen
Lars Hoffmeyer Novrup
Keld Andersen
Thorkild Toftgård
Line Lisberg Refstrup
Allan Helleskov Kleiner
Jacob Hokland
Jesper Høffner Krogh
René Clausen Nielsen
Per H Jørgensen
karina lorentzen
Søren Rasmus Thuesen
Peter Mulvany
Dan Christensen
Rikke Dalsgaard Andersen
Jens Engberg
Franz Kampp Berliner
rikke jakobsen
onsdag d. 14. december 2011
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (9)

Asger Liebst
Timme Bisgaard Munk
Malene S. Bundgaard Hansen
Rikke Lund Hansen
Christina Ernst
Kristian Levring Madsen
Pernille Bendixen
Niels Pagel
Maria Hasselgaard Pedersen

Ulønnet praktik

Cand. alt – men ingen løn

Simon Oxby
Hvid slavehandel eller en chance for at lære noget nyttigt og øge sine jobmuligheder? Ulønnet praktik har længe været til debat, men et nyt ministerielt stillingsopslag har alligevel vakt postyr blandt kommunikatører.
Dette ministerium har en fed fidus: Praktikanten skal lave det meste af arbejdet. Gratis
 
"Din primære opgave … at udvikle en strategi for vores brug af Facebook … Derudover vil der også være mulighed for, at du indgår i udviklingen af applikation til smartphones, QR-koder, mobilsider, hjemmesiden, små videoproduktioner samt kommunikationsopgaver."
 
Citaterne er taget fra et aktuelt jobopslag fra Uddannelsesministeriet og kunne nemt forveksles med et af de job, som arbejdsgiverne er villige til at betale en solid løn for til den rette ansøger. Men ikke i dette tilfælde, hvor fornøjelsen med at løse opgaverne er den leneste løn.
 
Desværre er de ulønnede praktikstillinger intet særsyn. Oven i købet er det en udvikling, som Mie Harder, der er Groft sagt-debattør i Berlingske, er ”begejstret” for:
 
”Tendensen viser da netop, at de unge har forstået, at der er en krise, og at de er nødt til at omstille sig. I opgangstider kan man stille høje lønkrav, men i nedgangstider må man i perioder acceptere mindre prangende arbejdsvilkår," skrev hun forleden.
 
Omstilling til et liv uden løn
I Forbundet Kommunikation og Sprog er begejstringen for de ”mindre prangende arbejdsvilkår” begrænset.
– Det er en noget nonchalant holdning. Der er ingen, der kan omstille sig til et liv, hvor man ikke får løn for sit arbejde. Svaret på krisens udfordringer er ikke, at de studerende arbejder gratis, udtaler Per Lindegaard Hjorth, der er formand for Forbundet Kommunikation og Sprog.
 
Debatten om ulønnet praktik er langt fra ny. I sommeren 2011 skrev Roy Langer et indlæg her på Kforum, hvor han kaldte det for hvid slavehandel. Og senest blussede debatten op, da det beskrevne jobopslag blev citeret på Kommunikation og Sprogs Facebook-side. 
 
- Dette er en ledig praktikstilling i det offentlige - kan du gætte, hvor meget den giver i løn? blev der spurgt på Facebook-siden.
 
Desperat efter erhvervserfaring
Et stort flertal gættede korrekt på, at lønnen i ministeriet var det rene ingenting.
 
– Vi må forsøge at få arbejdsgiverne og uddannelsesinstitutionerne til at ændre kurs og som minimum tilbyde de studerende merit for deres praktikophold, siger Per Lindegaard Hjorth.
 
En stikprøve blandt universitetsstuderende viser, at to tredjedele af de studerende har været i ulønnet praktik. Nogle tager derfor lån, fordi de hverken har ret til SU eller tid til et studiejob ved siden af praktikken.

– Krisen betyder, at grænserne rykker sig for, hvad de studerende er parate til for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan være svært at få den enkelte til at stille krav om løn og merit, hvis deres medstuderende ikke gør det. Derfor vil vi gerne i dialog med arbejdsgiverne, siger Per Lindegaard Hjorth.

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Cand. alt – men ingen løn'

Maria Hasselgaard Pedersen
Maria Hasselgaard Pedersen - Har prøvet både løntilskud og virksomhedspraktik - glad for erfaringen men ser frem til at tjene penge på min uddannelse..
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (18)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Sisse Marianne Bertelsen

Af: Sisse Marianne Bertelsen / onsdag 14. december 2011

Meget relevant artikel. Det er helt abnormt, så mange (ulønnede) praktikstillinger der dukker op, hvis man søger efter et studiejob. På min uddannelse gives der heller ikke ECTS point for praktik. Det er virkelig skidt. Det burde da som minimum kunne give det ene eller det andet: Løn eller ECTS point. Jeg håber, at virksomhederne/arbejdsgiverne i det mindste er opmærksomme på, at "praktik" altså er noget, hvor den studerende skal lære noget. Ikke bare være arbejdskraft.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 15. december 2011

Forbundet Kommunikation og Sprog må se at få styr på det her - ellers er vejen at komme over i Dansk Journalistforbund, hvor der er styr på lønnet praktiktid.
Jens Nielsen

Af: Jens Nielsen / torsdag 15. december 2011

@Michael: Det er jo ikke blot hos Kommunikation og Sprogs medlemmer at dette finder sted. DJØF, dansk sygeplejeråd m.fl. vil kunne berette om det samme problem.

Det virker ærlig talt som om, at du endnu engang forsøger at miskreditere kommunikationsbranchen for at kunne stile DJ i et bedre lys. Det er en anelse skudt forbi målet, da dette problem primært skyldes arbejdsgivers tvivlsomme adfærd.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 15. december 2011

@ Jens Nielsen

Jeg er helt klart af den opfattelse, at det er et vigtigt emne for en fagforening. Og derfor dette bud på problemets løsning.
Jeg argumenterer for at Kommunikation og Sprog skal tage deres opgave alvorligt - og jeg henviser samtidigt til Dansk Journalistforbund, fordi der her er fundet en løsning som forbundet arbejder aktivt for.
I dagens Danmark er der - som du sikkert er bekendt med - frit valg mht organisering, hvorfor jeg slet ikke forstår din anke.
Per Lindegaard Hjorth

Af: Per Lindegaard Hjorth / torsdag 15. december 2011

Det er ærgerligt, hvis Michael Bjørnbak får givet nogen det indtryk, at ulønnet praktik ”kun" er et problem for medlemmerne af Kommunikation og Sprog. Det rammer lang bredere og involverer en række fagforbund, som er langt større end KS. Eksempelvis har Dansk Magisterforening ved en stikprøve blandt sine studerende fundet frem til, at 67 procent af de studerende, som har været praktik, ikke har fået løn for det.
Desværre har hverken DJØF, Dansk Magisterforening eller vi i KS, fundet den snuptagsløsning, som med et slag kan fjerne ulønnet praktik. Det skyldes blandt andet, at vi ikke i alle tilfælde synes det er klogt at afskære de studerende fra ulønnet praktik, hvis en række andre forhold i øvrigt er i top. Herunder, at man kan få merit for forløbet, og at der er en mentor på arbejdspladsen.
Også Dansk Journalistforbund har fokus på problemet, eksempelvis denne sommer, da deres næstformand Lars Werge langede ud efter i DR i Ekstra Bladet, fordi de ville ansætte en ulønnet praktikant på P3.
I Kommunikation og Sprog arbejder vi på at få en dialog i gang med arbejdsgiverne, fordi vi ved det er svært for den enkelte studerende selv at sige fra. Desuden bidrager vi til, at det ikke bliver overset af politikere og medier, at der er flere og flere arbejdsgivere, der misbruger de ulønnede praktikanter. Senest havde jeg i sidste uge lejlighed til at fortælle om vores syn på ulønnet praktik på forsiden af Berlingske.
http://www.business.dk/arbejdsmarked/krise-presser-studerende-ud-i-gratis-arbejde
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 15. december 2011

@ Per Lindegaard Hjorth

Det er helt fantastisk vi i Danmark har fagforeninger, der laver en flot undersøgelse, der klart viser, at deres medlemmer arbejder ulønnet i stor stil uden at reagere meget skarpt på denne konstatering.
Langt de fleste fagforeninger i Danmark ville nemlig reagere nemlig skarpt, som Werges reaktion også er udtryk for.
Mange fagforeninger slås endog med udenlandsk arbejdskraft, hvor kampen bl.a. kæmpes ved at slæbe arbejdsgiverne i retten, hvorefter der falder betaling iht overenskomsten.
Min holdning til Jeres faglige organisation (også DJØF og Magistrene som du beretter om) er, at I for slatne. I stedet for at kæmpe kampen for Jeres medlemmer, stiller I dem pænt til rådighed uden at få løn for deres arbejde. Jeg finder ikke sådanne fagforeninger interessante overhovedet. Medlemmerne betaler så at sige et kontingent for at blive brugt i hvid slavehandel. Det er simpelt hen helt fantastisk det kan lade sig gøre.
Og vi taler altså om unge, der har brugt en stor del af deres ungdom på at tage en uddannelse, som samfundet har tudet deres ører fulde af skulle bibringe dem et godt og langt liv med en god indtægt.
Det er bare ikke i orden!

Anbefalinger (1)

Mads Gellert Madsen
Niels Biering Fonsbøl

Af: Niels Biering Fonsbøl / mandag 19. december 2011

Jeg synes det er vigtigt at man husker distinktionen mellem færdiguddannede og studerende under uddannelse.

Der kan sådan set godt være ræsonnement i at studerende, mens de modtager SU, bruger 6 mdr. af deres uddannelse på en arbejdsplads hvor de drager nytte af relevant erhvervserfaring, med dertilhørende mentor og meritordninger. I sådanne tilfælde må det være op til den enkelte arbejdsplads samvittighed om de ser fornuft i at belønne indsatsen. I et sådan scenarie vil udbud og konjunkturer naturligvis spille en rolle, og det er måske meget sundt ikke at blande sig for meget i det. Man kan dog argumentere for at offentlige aktører bør gå forrest som gode eksempler, under behørig hensyntagen til forhåndenværende budgetter og disses fleksibilitet.

Problemet opstår, i mine øjne, når udbuddet ikke begrænser til studerende, men også inkluderer de mere attraktive, for arbejdsgiverne, færdiguddannede som gennem deres forpligtigelser som ledige skal være til rådighed for samme praktikstillinger, uden nogen form for garanti for fastansættelse. Det offentlige er blevet storforbruger at akademikere i løntilskudsjob, som formidles af de ’anden aktører’ som kommunerne rundhåndet belønner for at være mellemmand. Man får et kursus i at skrive ansøgninger mens konsulenterne der er ansat disse steder, laver opsøgende arbejde for at finde en aftager af gratis arbejdskraft i form at en løntilskudsstilling eller en praktikplads.

Jeg kan godt forstå at de faglige organisationer har vanskeligt ved at navigere i et system der i bund og grund kan være gavnligt for både studerende og arbejdsgivere, men i tider som disse, er underminerende for hele den danske arbejdsmarkedsmodel.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / mandag 19. december 2011

@ Niels Biering Fonsbøl

Du har helt ret i at en lang række fagforeninger har svært ved at navigere. Men det underlige er, at mange flere fagforeninger ikke har spor vanskeligt ved at finde ud af, hvad der er op og ned. LO fagforeningerne mener det er en ret, der er lige så logisk at forholde sig til som de fysiske love.

Hvis du ser på f.eks. www.jobpatruljen.dk er der har sat ind på at sikre unge uden den store uddannelse eller livserfaring en løn. En arbejdsdreng skal f.eks. have lidt over 100 kr. i timen http://www.jobpatruljen.dk/loenogregler/Loen-og-love/Loensatser/arbejdsdrengmetal.aspx.

Så - jeg mener det er underminerende for det danske aftalesystem, det danske samfund, at man har fagforeninger, der mener det er ok at arbejde gratis.
Thomas Telving

Af: Thomas Telving / mandag 19. december 2011

Jeg synes, det er mærkværdigt, at den ordning, som indtil for få år siden blev hyldet politikere, universiteter og erhvervsliv i dag omtales som et både moralsk og strukturelt problem på arbejdsmarkedet. Jeg har i mine forskellige job rekrutteret omkring 20 forskellige praktikanter, og jeg tror ikke, jeg kan finde én, som ikke vil vedstå, at praktikopholdet har spillet en stor og positiv rolle for deres videre karriere. De har ikke arbejdet gratis, men de har fået et honorar ca. på størrelse med SU.

Den sidste har jeg i øvrigt netop tilbudt en fast stilling, hvilket hun blev glad for. Og hvilket hun også selv er helt på det rene med næppe var sket, hvis ikke hun havde brugt et lille halvt år af sin studietid på at lære og på at vise, hvad hun kan. Havde jeg slået stillingen op, var den såmænd nok gået til en med erfaring - måske fra en praktikplads.

Da jeg i sin tid ansatte hende blev jeg hængt ud i Journalisten og fik et vredt brev fra en ´faglig konsulent´om, at de ville fraråde alle at søge stillingen. Den journalist, der skrev artiklen, blev henvist til flere cases, som havde haft gode oplevelser med praktik, men de valgte i stedet at bringe den farvede vinkel, som udelukkende gik på, at vi udnyttede gratis arbejdskraft. Forstår nogen, at den behandling kom lidt bag på os, eftersom det universitet, den pågældende praktikant kommer fra selv lovpriser praktik? Jeg troede, vi var ude i en win-win situation, men noget havde åbenbart ændret sig.

Før alle nu går i selvsving over, hvor forfærdeligt det er med praktikanter, så prøv lige at kigge lidt tilbage. Se på, hvor stor en positiv forskel praktik har gjort for utallige humanister gennem de sidste ti år. Se på, hvem der åbent har lovprist praktiksystemet.

Jeg synes, det er en god idé at der er klare retningslinjer. Det er en god idé at give merit (det gør man flere steder i forvejen - på AAU er det i øvrigt obligatorisk på flere linjer at komme i praktik). Men jeg synes det er en hån mod alle de dygtige praktikanter, som har givet deres karriere et stort skridt fremad ved at være i praktik at kalde praktik for hvid slavehandel. At kalde dem skruebrækkere. Det kan I sgu ikke være bekendt overfor hårdtarbejdende og dygtige folk, der er villige til at knokle ekstra i deres studietid for at dygtiggøre sig og skabe sig de bedste muligheder. I taler som om de er dumme personer, der lader sig udnytte. Jeg har oplevet hver og en som begavede personer, der har haft en meget klar bevidsthed om, hvad et praktikophold ville kunne gøre for dem.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / mandag 19. december 2011

@ Thomas Telving

For år tilbage var det velstillede, der sendte deres børn til landets universiteter, hvor økonomien ikke var vigtig. Min egen far voksede op i sådan en familie, og nød glæde af hans fars mange gode kontakter, der førte ham til flere hovedstæder i Europa, hvor han arbejdede gratis. Og det kom der også rigtigt meget godt ud af.
Som årene er gået, er det blevet muligt for mindre velstillede familier at tage en højere uddannelse - hvor man endog kan glæde sig over at børn fra det man kan kalde for fattige familier kan tage en uddannelse på et universitet.
Så man må kort konstatere, at tiden er løbet fra den tid, hvor aristokratiet dominerede.
Jeg tror godt du kan se problemet, hvis du lige lægger dine oplevelse lidt væk med den pige du sikrede et job efter at have arbejdet helt gratis for dig - og de mange andre, der åbenbart har arbejdet med en løn svarende til cirka 50 kr. i timen. (SU-en er på 5486,- kr/mdr og man arbejder lidt over 160 timer om måneden)

I min dagligdag ser jeg desværre en masse taknemmelige cand- et eller andet, der bare er så lykkelige for at have fået et job et eller andet sted - så de totalt har mistet både etik og moral. De er blevet systemet. Med alt det gode systemet nu indebærer - og altså også det dårlige.

Derfor så jeg langt hellere, at de studerende fik job i en bar, som taxachauffør, som ekspedient - eller hvad det nu kan være af jobs, hvor man er tæt på helt almindelige mennesker, og også opbygger et selvværd fordi man får en aftalemæssig fastsat løn for den tid man bruger.

Det er fantastisk, at du kan støtte udnyttelse af andre mennesker. Akademikere kan søreme argumentere for meget nonsense .. -:(
Thomas Telving

Af: Thomas Telving / tirsdag 20. december 2011

@ Michael

Det er nogle flotte og farverige historiske referencer, du benytter, men i netop denne sammenhæng er det ærgerligt, at du tilsyneladende har overset, hvad der er sket i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet de sidste femten år.

Samfundet havde et stort problem med bl.a. for mange humanister, hvis uddannelse var løsrevet fra erhvervslivet. Det imødegik man fra institutioernes side bl.a. ved at forbedre kontakten til erhvervslivet via specialesamarbejder, erhvervs-phd.-ordninger og praktik. Alle disse ordninger blev store successer. De løste meget store dele af det problem, de var sat i verden for at løse. Nu vil du rulle universiteternes initiativer tilbage og i stedet lade de studerende, der har hårdt brug for at erhvervsrette deres uddannelse arbejde som bartendere eller på en burgerbar.

Og de studerende, som vælger at supplere deres teoretiske uddannelse med et semester, hvor de får værdifuld praktisk erfaring, siger du er ude af stand til selv at vurdere, hvad der er godt for dem. Du mangler bare at henvise til Marx og falsk bevidsthed, når du siger, at de ikke kan tænke frit, fordi de er en del af systemet.

Og til sidst begrunder du ringheden af min argumentation med, at jeg har gået på universitetet.

Man bliver jo næsten helt mismodig over sådan at være blevet ført bag lyset af den herskende klasse. Men så er det godt, at vi har en stolt arbejderklassesøn som dig, der ubesmittet af storkapitalens forsøg på at få kontrol over åndens frihed har indsigten og styrken til at kæmpe kampen for alle os intetanende deltagere på arbejdsmarkedet, der ikke har forstået hverken vores egne behov eller vores egne holdninger.

Rejs jer i fordømte her på jorden! (Michael skal nok vise jer hvilken vej, I skal gå)
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / tirsdag 20. december 2011

@ Thomas Telving

Jeg er nu ikke arbejdersøn - men faktisk en af de meget heldige, der har haft en familie, der har gjort ganske mange ting muligt for mig. Jeg var også heldig med at være en del af en familie med rige traditioner for at hjælpe og støtte børn, unge og familier, der havde behov for en hjælpende hånd.
Derom min fortid, som du altså havde misforstået.
At de studerende ikke selv er i stand til at vælge er helt korrekt. Men her adskiller akademikergruppen sig altså ikke fra andre unge, der læner sig op af hvad de voksne fortæller og råder dem til. En potentiel arbejdsgiver virker endog meget overbevisende. (Og det er jo en part, amn som journalist er noget efter ved du nok -:))
Og her vil jeg så gerne udvide min kritik af dig/Jer/fagforeningerne (som jeg efterhånden helt sikkert tror er forstået), hvor jeg ser uddannelserne lokke med lignende: "Hvis du ikke kan få job kunne det jo godt være, at du mangler at få fyldt nogle af hullerne i din teoretiske rygsæk."
Og det er jo langt værre - for nu skal de studerende til at finansiere disse tilbud af egen lomme, ud over deres meget fine uddannelse på universitet, der netop skulle sikre dem en god voksentilværelse.
Når det går helt galt, så tager de unge lån i banken for at betale denne ekstra uddannelse og når de ikke er på studiet arbejer de gratis for dig, der indtil nu har ansat 5% af dem du har udnyttet.

Hvis du gerne vil sammenligne noget med den gode Marx, må det da være din tankegang - for hvis du kigger lidt ud på gader og stræder, så bruger man penge til at købe brød, rid og kartofler og sågar betaler man en månedlig sum penge med den korte betegnelse: husleje.
Helene Jensen

Af: Helene Jensen / torsdag 29. december 2011

Det er da med tristhed at flere og flere i dk enten må arbejde gratis eller være i løntilskudsjob som der bliver spekuleret i. Og endnu mere trist når der ingen solidaritet er overfor de praktikanter såvel arbejdsløse fagfæller blandt de personer som er i job. Der kan jo ske dét i kølvandet at deres egen løn bliver presset ned eller de selv bliver fyret til fordel for billige (også akademikere) i løntilskud. Ved ikke om dette er gået op for dem. Folk i job skal åbenbart selv erfarer nedstigningen før der sker medmenneskelige tiltag. Ved ikke om I fornyligt har set District 9? Så ved I hvad jeg mener.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. december 2011

@ Helene Jensen
Du har en vigtig pointe.
Men der er lang vej - for Kommunikation og Sprog mener alene at det handler om at blive dygtigere. Forbundet kan overhovedet ikke få øje på noget, der ligner udnyttelse.
Thomas Telving er helt på linie med Kommunikation og Sprog som arbejdsgiver, og slår til lyd for, at det bare skal fortsætte som hidtil. Hvis denne udnyttelse skal laves om, så man får løn for det arbejde der udføres, hedder det i Thomas Telvings verden Marx-isme.

Så Helene... der er lang lang vej .. -:(
Helene Jensen

Af: Helene Jensen / torsdag 29. december 2011

Jeg har hørt fra flere ledige akedemikere, især de unge, at hvis det her show bliver ved, så rejser de da bare til udlandet. Mit eget fagforbund står for formidlingen til udlandet også af løntilskudsjobs, jeg synes det er nedværdigende og uhørt. Det er fedterier for at få erhvervlivet til at køre. Men det skulle nok kunne køre alligevel. Mange af mine fagfæller er flyttet til Norge og Sverige de seneste år, jeg er sygeplejerske. Når der måske om et par år bliver brug for os, jamen så har folk plantet sig rundt omkring i verden, og de gider da ikke komme hjem til en høj skat og dyrt mad og bolig, når de har vænt sig til andet og deres børn er blevet integreret. DK kan så bruge en masse penge på at opkvalificerer polakker o.l. så det svarer til specialiceringsgraden. Det får de og ikke de danskere som pt. er ledige og som hellere end gerne vil tage efteruddannelse, men ikke kan fordi SU er sluppet op eller andet. Det og den der holdning som Thomas Telvig ridser op overfor velkvalificeret folk der skal arbejde gratis er derfor meget FARLIG for danmarks udvikling ogfremtid. Det varmer når man lige tisser i bukserne, men SÅ bliver det sgu´lige pludselig koldt! Men den udvikling kan de takke dem selv for at have skabt. Dybt uetisk.
Michael Bjørnbak Martensen

Af: Michael Bjørnbak Martensen / torsdag 29. december 2011

@ Helene Jensen

Ja, hvor er det altså underligt, alt sammen. Man skulle jo tro, at der var brug for dygtige mennesker med en fin uddannelse. Men sådan er det altså ikke. Da jeg var ung regnede mange med at der var arbejde at få i den by, de var født og opvokset i. I løbet af kort tid blev det til, at man skulle til de større byer, hvor det nu hedder de 5 største byer i Danmark - eller: kig på udlandet.
Det positive ved at tage ud i verden er selvsagt, at man får en masse oplevelser, faglige som menneskelige, der vil blive af stor værdi resten af livet. Det åndssvage er naturligvis, at det er spild af gode samfundsressourcer at uddanne folk til ledighed - og som vi her diskuterer: at blive ydmyget med jobs uden betaling.
Jeg vil sådan håbe alt muligt godt dig - men jeg ved så til gengæld, at mange sygeplejersker får rigtigt meget ud af erfaringer fra andre lande og verdensdele.
Det er med at gøre en forskel - og alle skal huske på, at man jo bare har et eneste liv.
Så - der er kun en vej; og det er fremad ..
Helene Jensen

Af: Helene Jensen / torsdag 29. december 2011

JA, det er så ærgeligt for vores land. Men rigtigt! ... det er super at tage ud i verden, ingen tvivl om det! Også selvom man ikke lige havde regnet med, at det var på baggrund af denne udvikling. Men ja, sådan har det altid været at vi alle bevæger os rundt i verden bl.a. når vores egne lande ikke har muligheder eller tænker sig at tilbyde dem. Derfor kom tyrkerne jo bl.a. også til dk i sin tid ;) Også good luck herfra til dig.
Michael Lindberg

Af: Michael Lindberg / lørdag 4. februar 2012

Hvor er det fantastisk at læse om The American dream :/ Helt ærligt.
Hvem siger at det handler om hvorvidt de studerende bliver begejstret over at komme i praktik?. Det er da klart de bliver begejstret for endelig at komme ud og afprøve deres viden i praksis. Men prøv at spørg dem om de havde taget højde for at de skulle arbejde gratis, eller for et honorar når de var færdig uddannet. Jeg er helt klart af dem overbevisning at det ikke er tilfældet.

Regeringen befinder sig konstant på den passive side, vi ser hvordan uddannelsesministeriet prøver at gøre det attraktivt at studere med smarte og moderne uddannelser det matcher erhvervslivet, samtidig presser de resterende i regeringen på for, at få flere i uddannelse for på den måde at "redde Danmark" men hvad nytter det, når virksomhederne konstant sætter urealistiske og uretfærdige kriterier op?

Du starter i folkeskole de første 9-10 år.efterfulgt af en ungdomsuddannelse på 3 år. din bachelor 3 år.også kandidaten på 2år hvis man tager det i den rækkefølge snakker vi konstant uddannelsesforløb på 15-18 år. Efter dette lange uddannelsesforløb er jeg sikker på at rigtig mange nyuddannet glæder sig til at komme ud og vise og afprøve deres færdigheder i virksomhederne. Man kan vel godt forsvare når jeg siger at efter 15-18 år. på skolebænken at man er lærd.

Så er der naturligvis erhvervserfaring hvor regeringen ingen indflydelse har. Det er virksomhederne der bestemmer denne process, og hvorfor ikke sætte niveauet endnu højere og ligge minimum 5 års erhvervserfaring oveni puljen. Det er jo indbegrebet af useriøst og tåbeligt hvis virksomhederne forventer at de teoretisk lærde og uddannet folk også bør have 5 års erhvervserfaring. Det burde jo deres opgave at oplære dem i praktik. For mig virker det mere og mere som et spørgsmål om, at virksomhederne forventer at få de bedste og mest kompetente folk for en slik.

Vi ønsker alle forandringer, vi er bare ikke modtagelige for dem.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook