Finansgrisen er desværre ikke død, det dumme svin. Heldigvis har krisen også sine lyse sider, som det fremgår af denne graffiti på et tomt billboard. Læs afsnit 5 om livet under og efter finansgrisen nedenfor og de forrige artikler om fænomenet her, her, her og her
Tænder du i grunden ikke helt vildt af på juleshopping i år? Taler du om ”lidt, men godt”? Mærker du en lille rebel råbe inde i dig, når du hører ordet ”finansmarked” og især ”bankpakke”? Blev du også barnligt rasende under valgkampen, når politikere talte om ”vækst” som et plus-ord og om, at vi skulle forbruge mere? Som om det, at forbruge mere ville løse de problemer, verden står med i form af klimakrise, nedsmeltning og værdisammenbrud. Er du også ved at brække dig over alle de forrige-århundrede-agtige typer af usunde, gråsprængte, hvide mænd i lyseblå skjorter, der stak af med en astronomisk bonus i matadorpenge før, under og efter finanskriserne? Ikke fordi du gad have deres penge – eller deres liv – men fordi det, at de løb med folks penge, er forkert på så mange forskellige måder.
Hvis du har det sådan – så er du måske en del af noget større.
Stilfærdige Myndige Kloge Demokratiske Borgere Uden Farve
Måske er du ramt af tidsånden. Måske er du et af de mange mennesker, der pludselig taler på en ny måde om ordet ”solidaritet”, om anti-forbrug og om, at det modsatte af vækst måske ikke er nedtur. Leden ved blokpolitik er til at tage at føle på. Det lader til, at den store kritiske masse hellere vil samarbejde, hellere vil engagere sig som græsrødder og hellere vil gå sammen som ”Stilfærdige Myndige Kloge Demokratiske Borgere Uden Farve”.
I udlandet er der mange navne for den slags bevægelser: ”The Quiet Revolution”, ”99 %” og ”Occupy”-bevægelsen er nogle af det nye, flade strukturer, der forsøger at råbe toppen af samfundet op. I Danmark mærker vi en ny, spirende og tværpolitisk samtale komme snigende, hvor nye-gamle meninger om fattigdom, rettigheder og pligter kommer på dagsordenen. På hårdtarbejdende mennesker, der hver dag går ud i regn og slud for at passe et arbejde, virker det ikke logisk, at der er flere på overførselsindkomst end folk, der kan overføre indkomster. Og det er blevet ok at tale om det. Uanset om man har sit afsæt på venstrefløjen eller højrefløjen. Fordi det, at vi taler om solidaritet og ansvar, jo handler om, at alle mennesker er solidariske og ansvarlige. Både de, der kræver deres ret. Og de, der gør deres pligt.
Flere og flere frivillige vil jule for de juleløse
Julestrejke: Glem den nye Mulberry-taske
Vi er en finanskrise-generation, der er pludselig er begyndt at lyde ligesom vores morfædre, som havde oplevet begge verdenskrige. Vi bruger endda de samme ord, når vi taler om, at ”alle skal løfte i flok”. Og det er helt klassisk. Krige og kæmpekriser afføder nybrud og nyorienteringer, som giver retning og definerer ofte ret konservative værdigrundlag.
Man kommer frem til det, der virkelig betyder noget. Og en ny Mulberry-taske er ikke på den liste. Hvad der til gengæld ser ud til at betyde noget her i december 2011 efter over tre års rusketure med finanskriserne, er
-
bæredygtighed – fordi klimakrisen også er en del af billedet
-
nøjsomhed – fordi vi ikke bilder os ind, at mere forbrug løser noget globalt eller lokalt
-
at være noget for andre – fordi det føles rigtigt at gøre noget.
Når de nye værdier handler om at være noget for nogen, være bæredygtige og nøjsomme, så giver det ikke mening med den store materialistiske gavejul henne i den dysfunktionelle familie.
Måske du skulle overveje en ny livsstil ? Livet blev et andet. Underskuddet er overskuddet på en ny måde.
Derfor går der rygter om, at alle first moverne i k-branchen, herunder k-direktører og k-rådgivere, i år har nægtet at holde familiejul. De har ringet til deres venner i de humanitære organisationer og plaget dem om at få lov til at være frivillig julehjælper for fattige og juleløse selve juleaften. Det, vi oplever, er en julestrejke. Og hurra for den! Stort skulderklap til alle dem, der gider gøre noget for andre, i stedet for at bruge aftenen på at få tonsvis af ting, de ikke har brug for.
Høfligheden i fællesskabet hyldes overalt i disse dage. Torben Steno, der er kendt som den røde del af radio-duoen Steno & Cordua, fremkom med ønsker om endnu mere værdikonservativ høflighed
Høflighed er det nye klister
Den stigende omtanke kommer nu til udtryk i en ny høflighed. Høfligheden findes frem fra gemmerne og bruges som klister i en ny sammenhængskraft.
Det personlige ansvar for at verden bliver et rart sted at være –med eller uden penge og så længe det varer – tages igen alvorligt af den enkelte. Prøv at lyt til snakken på gaden: Man bander mindre. Man hilser pænt på buschaufføren. Siger hej til kassedame og viser oprigtig interesse. Holder døren for andre og siger: ”Jeg giver, du kan give næste gang”, hvis man snupper en kop grøn te på farten med en ven. Man sætter sin mobil på lydløs af høflighed og sender flinke og høflige opfølgende sms’er. På gaden spørger man turister, om man skal hjælpe dem på vej. På de sociale medier er det lang tid siden, nogen brugte status-updaten som skidtspand. Der synes at være opnået konsensus om kun at bidrage positivt på de sociale medier, som om den kollektive tanke har ramt os, at der er lort nok i verden.
Henne på de kreative kommunikationsarbejdspladser er der også sket noget. Der kommunikeres nu positivt. Pludselig ser vi kampagner og anden formidling, som handler om positiv kommunikation – og om at være noget for andre. Kommunikation, der peger fremad for os som civilisation – i stedet for som vi så det før, da der blev lavet skægge, men lamme scenarier med figurer fra landet, autoværksteder eller dyreriget.
K-folk viser vejen til en god tone i den offentlige debat i denne tid. Vi er tilsyneladende ved at finde vores ben. Vi er ved at finde ud af, at det, vi kan, kan bruges til noget. Vi kan redigere. Det er en meget central evne at have lige nu. Vi kan redigere i rodet. Vi kan cutte the crap. Vi kan down-size. Vi kan i det mindste kommunikere ordentligt, når intet andet virker.
”Chauffører med karakter” rapper
Eksempler på positiv kommunikation, som sætter nye standarder for 2012
-
Stagis– vandt med kampagnen ”Chauffører med karakter” årets kommunikationspris 2011.
-
Manu Sareen– en god tone i den offentlige debat. Facebook-side lanceret under valgkampen.
-
Kulturarvstyrelsens ”1001 fortællinger om Danmark”(en kampagne som Mette Bom har del i, men som Signe Wenneberg insisterer på at nævne)
-
Kvindernes Sidste Arbejdsdag– se her – en positiv måde at kommunikere et negativt problem.
-
Godtdukom.dk– kampagne fra Børne- og Undervisningsministeriet. Med Rasmus Bjerg som følsom folkeskolelærer, som får alle børn og forældre til at få lyst til at møde til tiden i skolen.
-
Go' Morgen Danmark– herligt at opleve overskud i en underskudstid. Morgen-tv viser vejen med velgørenhed året rundt til fordel for fattige familier, børn på hospitaler og hvem der ellers har behov.
-
Radio 24Syv– endelig ser det ud til at lykkes for andre generationer end de forkætrede 68ere, at skabe en kulturinstitution, der holder mere end 40 dage og som vil kulturformidle på nye måder.
-
Madrevolutionen– se her. Forbrugerrådets står bag aktive debatter mellem politikere, interessenter og forbrugere i sociale medier. Det er revolutionært og positivt.
-
Fucking Flinkmed Lars AP. En fucking flink blog, facebookside og bog, som sætter fokus på alt det, der er værd at glæde sig over.
-
Verdens bedste nyheder– se her – samarbejde mellem udviklingsorganisationer og FN.
Tøjfirmaet Patagonia opfordrer – en enkelt dag – til mådehold og genbrug
En ny kapital: dele-økonomien
Måske har vi endelig fundet ud af, at det var rigtigt, som det engang blev sagt, at happiness is only real when shared. Og at det, at vi engang levede i tiden før finanskriserne, ikke gjorde os lykkeligere. Måske snarere tværtimod. Måske var den kapital, vi engang havde, ikke værd at eje. Og måske er det en ny menneskelig kapital, vi skal stræbe efter.
Den ny kapital er dele-økonomien. Det skriver
Sara Horowitz – der er grundlægger af “Freelancers Union”, en nonprofit organisation, der varetager interesser for de “frie agenter” – i The Atlantic:
”In the shadow of the Great Recession and the Occupy Wall St. movement, ordinary people are re-negotiatingtheir terms with big business. They want to spend less, do more, and solve problems together. They are the foundation of the new "sharing economy."
Det samme er retorikeren
Nadja Pass inde på, når hun skriver om den nye anti-forbruger på Kforum:
”På meget få generationer er vi kommet meget langt fra den livsstil, vores bedsteforældre opfattede som det naturligste i verden: at man deltes om de køer, heste, får om redskaber; overnattede hos hinanden, når man var langt hjemmefra; lånte en kop sukker hos naboen gav håndværk og håndelag videre fra generation til generation; lige gav hinanden en hånd med på de små tjenester og aldrig smed noget ud, der kunne bruges igen.Men nu er vi ved at genopdage vores arvegods og genopfinde vores forbrugsmønstre, så de tager mere hensyn til klimaet, minimerer spildet, udnytter ressourcerne langt bedre, giver os råd til at opfylde vores drømme uden at tjene nær så meget – og oven i købet styrker det gode naboskab og fællesskabsfølelsen undervejs”.
I gamle dage var alle folkebevægelser ”imod”, og man gik rundt med badges på tøjet, der sagde ”nej” til et eller andet. Nu siger vi ”ja”. Og vi ser folkebevægelser ”for” noget. For at dele. For at minimere vores materielle behov. For at redde klimaet. For at stoppe med at forbruge på den gamle måde. For at genforhandle måden at være forbruger på. Måden, hvorpå banker smider vores penge efter tvivlsomme børstyper eller bodybuildere fra IT-luftkasteller og tillader sig at bede staten (os) om at betale for, at de ikke gjorde det, de engang påstod, de var gode til.
Det, vi kan kalde Folkebevægelsen for en ny og bedre verden – og som i andre lande hedder andre ting – synes selvfølgelig ikke, at det at lade finansfyrster (den ene procent) stikke af med snydepengene, for derefter at lade bankerne tigge om bankpakker, er en ordentlig måde at opføre sig på.
Bedsteforældrenes dyder
Selv om vi gerne vil have lidt credit for at have gennemlevet fattigfirserne, må vi erkende, at det var vand. Og da skidet ramte ventilatoren for alvor, var vi bare slet, slet ikke lige så godt forberedte på den slags, som vores bedsteforældres generation ville have været. De kunne det der med at dyrke kartofler i forhaven, tørre rupetten i avisen og overleve recession, børskrak, kriser og krige. Det tog os lang tid at finde ud af, hvad det var, vi ikke vidste, at vi ikke vidste, at vi gerne ville vide. Og at det måske var netop vores bedsteforældres måde at være mennesker på, der skal bære os gennem disse tider.
Bæredygtigt byliv – tøm supermarkedernes skraldecontainere på den klimabevidste selvforsynings-måde. Spis grønkål, grov grød og lokal mad. Dyrk mad i landbrugskollektiver i byerne, på tagene, mellem husene og ude på fællesarealer
Finanskriserne er kommet for at blive. Der var ikke, som vi fejlagtigt først troede, tale om en krise i ental, der skulle overstås hurtigst muligt. Det blev en normaltilstand. Intet er, som det var årene frem til 2008. Og intet bliver nogensinde det samme. Heldigvis. Vi forbruger anderledes. Spiser anderledes. Fokuserer anderledes. Tænker anderledes. Stiller andre krav til hinanden, til familien, julen,
boligen, ferierejsen og livet. Vi har fundet ud af, at
Mindre Er Bedre, og at det er godt for os og for verden, at vi sætter mindre fodaftryk. Vi må være den forandring, vi ønsker at se i verden.
Vi kan glæde os over, at vi slet ikke er bygget til materialisme. Ifølge ny
forskning i menneskets psykologi kunne vi i den vestlige verden slet ikke rumme alle de ting, vi blev udstyret med tidligere, og tingene har gjort os depressive.
Hermed lettet for alle de materielle ting, kan vi finde en ny begejstring og gøre ting. Måske gav det virkelig overskud – at have underskud.
Godt nyt år!
---
Test dig selv – er du med på krise-moden?
-
Du er glad for grød. Aurion-grød hos Irma. Hjemmelavet grød. Og grød, som du køber varm i Jægersborggade
-
Du er også glad for suppe. Og leger med tanken om at lave et suppekøkken, hvis alt bliver ved med at gå galt i k-branchen
-
Du har hørt om stenaldermad og synes, det lyder som en god idé for din krop og for klimaet.
-
Du synes faktisk elektriske biler er cool
-
Du synes “nøjsomhed” er et godt ord og gider ikke eje mere end nødvendigt
-
Du hører dig selv sige, at grådighed er barnagtigt og asocialt
-
Du er bevidst venlig
-
Du sætter en annonce på Facebook til foråret, fordi du gerne vil dyrke noget jord og ikke har noget jord, eller du har noget jord, du tilbyder at andre kan dyrke
-
Du ved, at mange af dine venner har stemt på Johanne, og du bringer ikke partiprogrammet på bane
-
Du er så glad for din cykel, den kommer hurtigt rundt omkring.