Lovprisninger af den mægtige Teori U er der altså ikke så få af. Foruden den allestedsnærværende Hildebrandt lovsynger også professor på CBS Flemming Poulfelt bogen. For slet ikke at nævne koryfæer som Peter Senges og Edgar Sheins ord om, at der er tale om en ”banebrydende bog” og ”et utrolig dybtgående værk”. Vi kan altså forvente os meget af Teori U. Men hvad går den så ud på?

En social teknologi for transformativ forandring
Formålet med Dr. Scharmers nye bog er at nå frem til en ”social teknologi for transformativ forandring”. Hvad betyder det? Ifølge Scharmer er det en metode, der vil gøre os i stand til at møde nutiden, som den viser sig for os, på en bedre måde. Kernen i den sociale teknologi er ”et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje”. Disse egenskaber skal dyrkes på det individuelle og kollektive plan. Kommer de ordentligt i spil, bliver forandring mulig. Og ikke bare almindelig forandring, der bygger på gamle, indgroede problemløsningsmetoder, men derimod forandring, der vil bringe os i stand til at møde de udfordringer, fremtiden bringer; altså transformativ forandring. Lykkedes forandringen, bliver revolutionerende innovationer mulige. Men først skal vi have styr på den blinde plet.    

Den blinde plet
Grundideen bag den transformative forandring er, at der bag al god ledelse findes en dybere mental proces, der er svær, for ikke at sige umulig at finde og beskrive. Scharmer kalder derfor denne proces for den blinde plet. Den blinde plet er kerneelementet i Teori-U. Den blinde plet er det sted inde i os, eller omkring os, hvor vores bevidsthed og intentioner opstår. Grunden til, at pletten er blind, er, at den repræsenterer en usynlig dimension i vores sociale felt, i vores daglige erfaringer og i den sociale omgang mellem mennesker. Det centrale spørgsmål for Scharmer er derfor: Hvorfra udgår egentlig en leders tanker og handlinger, hvor er kilden til tanken? Og svaret er: fra den blinde plet. Ikke umiddelbart et brugbart svar, med mindre man køber præmissen om, at vi alle sammen har en intuition og en fornemmelse af, hvad der er rigtigt at gøre. Således er det vigtigste i sociale processer og organisationsforandringer spørgsmålet om, hvorvidt den indre tilstand hos den, der foretager interventionen, er rigtig. Har han et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje?  Det er grundtanken i Teori-U. Og hvad står U-et så for?

U er et tegn
Navnet Teori-U har ikke noget med bogstavet U at gøre. Derimod har det noget med tegnet U at gøre. U som en halvcirkel, der illustrerer en proces, der går oppefra, ned og derefter op igen. På forskellige måder og med forskellige temaer bruger Scharmer dette tegn som billede og metafor for, hvad der skal ske med mennesker og organisationer, før de gode resultater opnås. Den transformative forandring, der skal finde sted, er ikke lineær. Der er ikke en god, direkte vej fra A til B. Der er kun omvejen ned i dalen i U-et.

Der er således overordnet fem bevægelser i U-et. Scharmer udvider langsomt modellen, så der til sidst er 24 underpunkter på de fem bevægelser. Det vil dog være for kompliceret at komme ind på her. Så vi tager den korte version:

1. Kooperativ initiering. Når en gruppe mennesker sætter sig ned for at løse et problem eller skabe ny innovation, er det vigtigst, at de starter med at lytte til andre og til det, livet kalder dem til at gøre.
2. Kooperativ sansning. Det handler om at søge hen til de steder, der har de største muligheder, og der skal man lytte med sit sind og hjerte vidt åbent. 
3. Kooperativ presencing. Det handler om at træde et skridt tilbage og reflektere; man skal lade den indre forståelse og viden spire frem. 
4. Kooperativ skabelse. Det handler om at skabe en prototype af det nye mikrokosmos og udforske fremtiden gennem handling.
5. Kooperativ udvikling. Det handler om at frembringe innovative økosystemer ved at se og handle ud fra den helhed, der er ved at opstå.

Det centrale fokus befinder sig ved det tredje punkt. Det, Scharmer kalder kooperativ presencing. Ordet presencing er Scharmes egen konstruktion og betyder: ”at se ud fra vores dybeste kerne”. Begrebet er konstrueret ud fra ordene sensing (sansning) og presence (nærvær i nuet). Det beskriver det at ”knytte forbindelse til kilden for den optimale fremtidige mulighed og bringe den ind i det nuværende øjeblik”, som Scharmer forklarer.

Styrken ved denne teori er ifølge Scharmer, at man via processen igennem U’et frigør sig fra erfaringens vaner. Han skriver: ”Der er således tale om en tilstand, hvor vi får adgang til vores virkelige væsen”.

Er det ifølge Scarmer det centrale omdrejningspunkt ved al god innovation og ledelse, er det til gengæld i en ”almindelig” videnskabelige tradition en særdeles problematisk tilgang. Det rejser derfor spørgsmålet, omScharmer præsenterer paradigmatisk ny teori i verdensklasse eller mystisk magi?   

Verdensklasseteori eller mystisk magi?
Bøger, der starter med sætningen: ”Vi lever i en tid…”, er som hovedregel bøger, man skal holde sig fra. For ved gennemlæsning er man oftest garanteret en kulturpessimistisk diagnose af en omfattende samfundssyge, der kun kan helbredes med lige netop de redskaber, denne bog peger på. I den slags bøger skal man altid følge en proces, hvor man bevæger sig fra sit gamle Jeg til et nyt Jeg. Og hvis man bare gør dette eller hint, bliver alt godt. Det har forfatteren nemlig fået en åbenbaring om, og kan derfor nu med rette og autoritet – ifølge ham selv – udbrede sin profetiske tale.

I Teori U er det skæbnesvangre øjeblik, hvor alt forandres, den dag, unge Scharmer ser sin fødegård brænde ned. Da forstår han, at han ikke er bundet af traditioner og konventioner, men er et frit menneske, der kan gå og gøre som han vil. Godt for Scharmer. Men kan hans personlige oplevelse gøres til højhellig teori for hver mand? Næppe.

At det er vigtigt med nærvær i nuet og et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje, kan de fleste vel være enige i. I en eller anden udstrækning at være i balance med ”sig selv”, kan de fleste nok også skrive under på, er en god ide. Men at arbejde med ”et virkeligt selv”, der kan graves frem fra den inderste dybe kerne, er i bedste fald forkert og i værste tilfælde skadeligt for en selv og ens kolleger og medarbejdere.

Farligt og forkert
Et aspekt ved denne essentialistiske tankegang er nemlig, at der sker en subjektivering af sandheden. Det er ideen om, at man skal finde ud af, hvad der er sandt for en selv ved at lytte til sine følelser og intuition frem for at stole på autoriteter. Det er den proces, Scharmer kalder presencing. Hovedproblemet med denne følelsesorienterede tankegang er, at den umuliggør enhver faglig dialog om et emne. Lederen, der ikke lige har fået styr på sin ”blinde plet” og er i fuld kontakt med ”sig selv”, er ikke en leder, der er til stede i nuet og vendt mod fremtiden.

Gør det ham til en dårligere leder? Ifølge Teori U er svaret ja. Ifølge meget moderne ledelsesforskning er svaret nej. En faglig dialog, et blik på sine medarbejdere og mod fremtiden lader sig dårligt styre af en følelsesmæssig orientering mod et indre selv. Konklusionen må derfor i det store hele være, at Teori U er pseudovidenskab af værste skuffe. Og som sådan tæt på at være makværk.

Hvorfor denne lovsang?
Men hvorfor lovsynger fremtrædende og dygtige personer som Hildebrandt, Poulfelt, Senge og Shein så bogen? Hildebrandt giver den oven i købet 6 ud af 6 mulige stjerner i Børsen. Det gør de vel, fordi bogen trods alt tematiserer mange af de hverdagserfaringer, mennesker går rundt med: at de ikke opnår de resultater, de gerne vil; at de ikke slår til i de personlige relationer; at de vil alt, men ikke kan det hele. Og samtidig at der mangler noget åndelighed i den benhårde forretningsverden.

Men at springe fra at betragte mennesket som en arbejdsmaskine til at se det som uendelig potentialitet er vel ikke nødvendigt? Det ville være fint med en hemmelig formel på succes, der hed, at man bare skulle finde sit ”indre selv”. Men det er nok mere en illusion end realitet. Profeter, der forkynder den endelige sandhed, er som hovedregel mennesker, der lidt for hurtigt og lidt for let reducerer kompleksitet til et spørgsmål om tre trin til frelse. Det er desværre mere hype og halleluja end benhård virkelighed.

Mens vi venter på den sidste teori, der virkelig fortjener lovsang fra guruerne for dens saglige og faglige behandling af det hele menneskes følelsesliv og eksistens i arbejdssammenhænge, kan vi bruge tiden på at lede efter den blinde plet. Der er tid nok.  


Dr. C. Otto Scharmer er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Se hans hjemmeside her

Er udgivet på dansk af Ankerhus A/S

Titel:	Teori U - Lederskab der åbner fremtiden. Mod en ny social teknologi - presencing
Forfatter(e):	C. Otto Scharmer
Udgivelsesår:	2008
Antal sider:	484
Pris:	675,-
ISBN:	978-87-89303-21-5