Disse spørgsmål presser sig i stigende grad på hos danske virksomheder i takt med at Twitters status som modefænomen er eksploderet herhjemme. Marketingprofessionelle øjner en chance for at spinde guld på det kortfattede medium, men der er endnu kun få veldokumenterede erfaringer at trække på. Der mangler en dybdegående empirisk behandling af emnet.

Dette speciale sigter mod at rette op på dette ved at tage udgangspunkt i det amerikanske marked, hvor corporate microblogging efterhånden er blevet en veletableret form for branding. Jeg har gennemført et omfattende empirisk arbejde, der giver svar på de førnævnte spørgsmål gennem en analyse af fire konkrete cases: Starbucks, Ford, Paw Luxury og Zappos. Disse firmaer repræsenterer forskellige tilgange til Twitter og illustrerer dermed, hvordan man kan profilere sig selv via f.eks. kundesupport, distribution af relevant indhold eller engagerende storytelling. I den forbindelse udpeger jeg fire prototyper af corporate microblogging, der kan bruges som pejlemærker for danske virksomheder i deres tilrettelæggelse af en microblogging-strategi. Samtidig anlægger projektet en kritisk vinkel på fænomenet ved at stille spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af Twitter som naturgivent to-vejs-medium og dermed automatisk drivkraft for dialogmarketing.

Læs hele specialet her.