Tweet med på præsentationen

I efterhånden mange år har tusindvis af tilhørere gabet kæben af led over trættende PowerPoint-præsentationer og deres ankermænd. For ofte er præsentationer spækket med alt for mange og for kedelige slides og for få spændingsmomenter og invitationer til aktiv deltagelse undervejs.

Nu er der imidlertid godt nyt for dem, der har lyst til at være aktivt involverede i at forholde sig til budskaberne og skabe dialog og mening undervejs. Twitter har nemlig vist sig at være et rigtig godt redskab til at facilitere en parallel kommunikationskanal, en ‘backchannel’.

En backchannel er en kommunikationskanal, der er skabt af en eller flere tilhørere for at kunne kommunikere med andre i eller uden for rummet. Et dansk eksempel er Berlingske Tidende, der forleden tweetede live, da regeringens spareplan blev fremlagt.
 

Denne backchannel-strøm er feedet ind på Berlingskes hjemmeside og er dermed brugt som et redskab til at formidle pressemødet til en bredere skare af Berlingske-læsere. Det har selvfølgelig en helt åbenlys gevinst: At en backchannel kan udvide tilhørerskaren, så folk uden for rummet kan tage del i en begivenhed, mens den foregår.

Som det fremgår, har strømmen ud over Berlingske-journalisten Mette Dahlgaard kun deltagelse af enkelte andre bidragydere. Men den kunne for så vidt lige så godt ligge på Twitter og have tilknyttet et ‘hashtag’ som f.eks. #løkkeplan eller #vkpakke og have mange aktive deltagere. 

Twitter-beskeder som en ekstra live dimension og kommentar til de forskellige oplæg. The back channel kalder amerikanerne den, og den er live.

Hvorfor Twitter?
Et hashtag er knyttet til en kilde eller en event, og hvis man søger på et hashtag, får man vist en strøm med alle de tweets, der indeholder tagget. Det giver et godt overblik, og man kan løbende følge de bidrag, der strømmer ind. Blandt andet derfor egner Twitter sig godt til at lave en backchannel. Derudover er Twitter gratis, hurtigt, søgbart, nemt at sætte op og bruge fra mange mobile enheder, og endelig giver Twitter mulighed for at fortsætte dialogen længe efter, at præsentationen eller begivenheden har fundet sted.

Twitter har også sine begrænsninger. F.eks. kan man opleve, at der er for mange deltagere, så strømmen bliver uoverskuelig, eller at der er for mange irrelevante tweets, eller at der er for stor redundans, eller at man bliver forvirret af de mange forkortelser og savner konteksten og tilstedeværelsen ved den oprindelige begivenhed. 

Twitter er heller ikke den eneste mulighed. Man kan f.eks. også bruge et chatrum eller Google docs til at lave en elektronisk backchannel. På nettet kan man finde en liste over nogle af de backchannel-redskaber, der findes.

Fordele og ulemper
En backchannel er som regel baseret på internet-teknologi, men behøver ikke at være det. Hvem husker f.eks. ikke den lille nussede papirlap med teksten: “Øv, hvor er det kedeligt”, der blev sendt rundt i folkeskolens 5. klasse?

Ligesom dengang er en backchannel i dag ikke nødvendigvis kendt af taleren, og derfor kan den også virke en smule fremmed og faretruende. Og der er da også eksempler på, at deltagere i en Twitter-backchannel er blevet opdaget af taleren, og at der pludselig er opstået en heftig konflikt i det fysiske lokale på baggrund af kritiske kommentarer, der var blevet tweetet – næsten ligesom det kunne ske i 5. klasse. 

http://dltq.org/media/menavsben.mov

Men sådan behøver det absolut ikke udvikle sig. Ingen tvivl om, at en backchannel kan være destruktiv, når den formidler negative følelser eller stemninger. Men en backchannel kan bestemt også være konstruktiv, når den supplerer talerens præsentation med ekstra information og nye vinkler på stoffet. 

For at en Twitter-backchannel kan fungere godt og bidrage positivt til en præsentation, er det selvfølgelig en forudsætning, ligesom det er med alle andre former for kommunikation, at deltagerne holder sig til sagen og opfører sig ordentligt. Ligesom det er en forudsætning, at deltagerne formår at gøre sig forståelige.
 

Twitter-sproget er ultrakort og stiller krav til sproglig præcision.

Mange muligheder
En backchannel skaber mulighed for, at tilhørerne i rummet kan tale med hinanden undervejs. Det kan måske virke lidt provokerende for taleren, at tilhørerne er mere opmærksomme på deres bærbare og iPhones, end de er på ham eller hende. Men det kan jo faktisk være, at de hjælper hinanden til at forstå indholdet eller applicere det på noget i deres egen virkelighed. 

Eller den kan udvide tilhørerskaren, så den også omfatter folk uden for rummet. Det skaber mulighed for, at en ikke-tilstedeværende backchannel-deltager kan tweete et spørgsmål, som efterfølgende kan stilles af en fysisk tilhører. Og hvis det er et rigtig godt spørgsmål, eller en intelligent kommentar med supplerende viden om emnet, kan det hæve dialogen til et højere niveau til glæde for alle.

 

En twitter-backchannel kan gøre præsentationen til en netværkssamtale.

Eller en backchannel kan oprettes på forhånd af taleren og bruges aktivt som et middel til at involvere tilhørere og øvrige deltagere i at skabe et dynamisk arrangement. Hvis man er en person med et stort overskud i situationen, kan man vælge blot at have strømmen kørende på en skærm og så aflæse den løbende for at kunne svare på de bedste og mest relevante spørgsmål. Man kan også have en moderator til at overvåge strømmen og kanalisere de gode spørgsmål videre, så de kan bringes ind i præsentationen. 

Hvis man vil bruge Twitter-strømmen aktivt, kan man f.eks. også vælge at deltage i sin egen backchannel ved at sende tweets fra præsentationen, mens den foregår. Det kan man gøre ved hjælp af redskabet SocialOomph. Man kan også bruge Keynote Tweet til automatisk at sende tweets, efterhånden som man klikker sig igennem sin mac-baserede præsentation. Eller man kan integrere Twitter med PowerPoint ved at bruge Sap Web 2.0-redskaber. Så kan man f.eks. vise et autogenereret feedback-slide med spørgsmål og kommentarer fra Twitter, eller man kan lave en real time-afstemning over Twitter.

Hvis man er ansvarlig for en større konference, kan man vælge at oprette hashtags for alle de indlæg og præsentationer, der skal finde sted. På den måde kan konferencedeltagerne, og folk udenfor, få overblik over, hvor der sker noget, der matcher deres interesser. Overblikket kan man f.eks. få ved hjælp af software som TweetDeck, der gør det muligt at overvåge flere Twitter-strømme samtidigt. Hvis man er fysisk til stede ved konferencen, og der kører flere simultane spor, kan man bruge overblikket til at skifte lokale, hvis der opstår noget særlig interessant et andet sted.
 

Hav overblik over flere forskellige strømme på én gang.

Som konferenceansvarlig kan man f.eks. også vælge at vise de forskellige Twitter-strømme på en storskærm i lobbyen, så man dér giver et indtryk af, at man har skabt en dynamisk og involverende ramme om begivenheden.

Der er ingen tvivl om, at det for taleren kan virke angstprovokerende at vide, at der måske er en backchannel. Hvor stort er mit publikum egentlig? Hvem er de? Hvad ved de om emnet i forvejen? Hvad taler de om? Osv.

Men selv om det måske kan virke lidt utrygt at være akkompagneret af et kommentarspor, er det helt klart noget, man bør forsøge at udnytte til sin fordel. For det er en oplagt mulighed for at skabe relationer og netværk omkring sit emne, sin virksomhed eller sin person. Deltagere er mere interessante end tilhørere, og derfor bør man engagere så mange som muligt i en dynamisk netværkssamtale. 

Otte gode råd til præsentation med en Twitter-backchannel

1. Forbered din præsentation grundigt. Lige som alle andre er Twitter-brugere trætte af grimme slides, dårlige salgstaler og ældgamle cases.
2. Brug en Twitter-moderator. Få en kollega til at hjælpe dig med at overvåge strømmen og bringe relevante kommentarer ind. Diskuter på forhånd, hvilke typer feedback du er særligt interesseret i at respondere på, og hvilke du måske gerne vil styre uden om.
3. Lav et system, så du kan kommunikere med din moderator. Lav f.eks. et privat chatrum.
4. Lad ikke strømmen fylde hele rummet. Tillad f.eks. ikke, at den kører på storskærm bag dig, mens du præsenterer, men vis den eventuelt under din Q&A.
5. Bed tilhørerne om at holde kontakt med dig, så din præsentation kan blive bedre og mere levende. Sig f.eks., at det er ok, at de tweeter, men at de gerne må kigge på dig, når de ikke gør det.
6. Hold kontakt med tilhørerne. Når du kigger ud over forsamlingen, vil mange se ned på deres bærbare. Få øjenkontakt med dem, der kigger op, og hold øjenkontakten.
7. Brug din backchannel under Q&A-delen af din præsentation. Hvis du siger på forhånd, at du vil bringe den ind til sidst, kan folk stille spørgsmål, efterhånden som de opstår. På den måde kan du også svare på spørgsmål, der er stilet af generte tilhørere, der ikke ville række hånden op. Få eventuelt din moderator til at prioritere de spørgsmål, der er kommet ind. Vis eventuelt strømmen på storskærm.
8. Lær af din backchannel. Efter præsentationen kan du se tilhørernes reaktioner minut for minut. Find ud af, hvornår du lykkedes med at begejstre dine tilhørere, og hvornår du skabte forvirring eller modstand. 

Køb Bogen