Hvem tør stole på en journalist?

Tror du på, hvad du læser i avisen? Tror du på politikernes løfter? Og tror du på, hvad din k-rådgiver fortæller dig? Årets troværdighedsanalyse er i hus og byder på bemærkelsesværdige resultater – ikke mindst for medieverdenen.
af Nicolaj Taudorf Andersen
I Radius Kommunikation har vi for fjerde år i træk foretaget vores troværdighedsanalyse. Gennem Epinions Danmarkspanel har vi bedt 1.021 danskere i alderen 18-65 år vurdere troværdigheden hos 21 faggrupper.
Vi laver undersøgelsen, fordi spørgsmålet om troværdighed er af stor betydning for vores arbejde. Vi rådgiver hver dag virksomheder og organisationer om, hvordan man kommunikerer troværdigt. Og vi er interesserede i at følge med i udviklingen i danskernes opfattelse.
 
Troværdighedens X-faktor
Troværdighed er kommunikationens faktor X. Det er den komplekse, let uhåndgribelige og ikke mindst dyrebare størrelse, vi stræber efter, når vi kommunikerer. Den faktor, der gør, om budskabet går ind eller ej. Det gælder uanset, om afsenderen er den private virksomhed, brancheorganisationen, NGO’en eller det politiske parti.
Men hvad består egentlig den X-faktor af? Vi ved fra forskningen, at troværdighed handler om integritet, autenticitet og saglighed. Om viden, ærlighed, moral og udstråling. Vi har i år forsøgt at komme et spadestik dybere end sædvanligt i troværdighedsanalysen ved at supplere befolkningsundersøgelse med en kvalitativ undersøgelse af, hvad danskerne forbinder troværdighed med. Flere ting synes at være afgørende:
 
  • Fagets kompleksitet. Videnstunge erhverv bliver typisk vurderet til at have en højere troværdighed. Det gælder især de faggrupper, der beskæftiger sig med svært tilgængelig viden og med hårde facts og dokumentation – det, der kan måles og vejes. Det gælder f.eks. læger og revisorer. Sammenhængen mellem eksakt viden og troværdighed er dog ikke entydig.
  • Mulighed for personlig vinding. Er et job forbundet med mulighed for en personlig (økonomisk) gevinst kan det trække ned på faggruppens troværdighed. Det er derfor, at sælgerne placerer sig relativt langt nede i faggruppernes troværdighedshieraki.
  • Nærhed. De faggrupper, der har en nøglerolle i velfærdssamfundet, bliver også opfattet som troværdige – det er mennesker, vi er opdraget til at stole på. Det gælder ansatte i sundhedssektoren, undervisningssystemet og i politiet. Faggrupper, der til daglig arbejder med mennesker, opfattes generelt som mere troværdige, fordi vi har tendens til at tænke på dem som mennesker, der har ’et kald’. I den kategori falder f.eks. skolelærere og sygeplejersker.
 
Disse mønstre afspejler sig tydeligt i årets resultater i troværdighedsanalysen: Højest troværdighed har de menneskenære fag, dvs. de faggrupper, vi møder i vores dagligdag, som yder omsorg og pleje og som – vigtigst af alt – ikke lever af at sælge. Sygeplejersker, læger, skolelærere og pædagoger scorer højt. Lavest troværdighed har ’sælgerne’: Bilforhandlere, ejendomsmæglere og politikere (!)
 
Vi tror mest på de mennesker, som tager sig af vores helbred og sikkerhed og mindst på dem, som skal sikre vores lands fremtid
 
Rådgivning slår spin
Og hvad så med os selv, kommunikationsrådgiverne? Vi har placeret os i den bløde mellemklasse, ikke helt ulogisk i nærheden af bankrådgiverne og pensionsrådgiverne, der – lige som os – lever af at sælge rådgivning. Spørgsmålet, om danskerne egentlig ved, hvem vi er. Vi taget vores egen faggruppe med i analysen, fordi vi ikke vil skydes i skoen, at vi ikke tør mål på os selv. Men vi kan se, at kommunikationsrådgivere er den faggruppe, som flest respondenter har svaret ”ved ikke” til i troværdighedsmålingen.
Det er til gengæld interessant at se, at vores fagfæller, spindoktorerne, ligger så markant dårligere placeret på skalaen. De særlige rådgivere har igennem længere tid været udsat for en massiv negativ opmærksomhed, der efter alt at dømme har påvirket danskernes opfattelse af dem. Det var tydeligt allerede ved valget sidste år med debatten om antallet af særlige rådgivere i den nye regering og i dette efterår, hvor skattesagen udruller sig i medierne. Men spindoktorernes lave troværdighed skyldes formodentlig også deres tætte samarbejde med politikerne, der igen i år må se sig placeret blandt de mindst troværdige faggrupper. Guilty by association, med andre ord.
 
Sensationsstof skuffer på troværdighed
Når det gælder journalisternes troværdighed, er danskernes dom særligt opsigtsvækkende. Den fjerde statsmagt placerer sig for fjerde år i træk på en bundplacering, kun undergået af netop politikere, spindoktorer og, nåja, bilforhandlere. Det synes vi er interessant. Derfor har vi også i årets troværdighedsmåling spurgt specifikt ind til danskernes opfattelser af journalister og mediers troværdighed. Konkret har vi bedt befolkningspanelet tage stilling til en række positive og negative udsagn om journalister og journalistiske arbejdsmetoder. Svarene kan forklare journalisternes lave troværdighed.
 
Død og ødelæggelse sælger måske aviser, men det er ikke troværdige nyheder ifølge danskerne
 
Otte ud af ti danskere synes, at journalister er for optagede af sensationshistorier. Syv ud af ti danskere mener, at der er for meget fokus på negative historier og konflikter i medierne. Næsten halvdelen af danskerne svarer nej til, at de tror på, at det, der står i medierne er korrekt. Kun 14 procent svarer ja.
 
Journalisterne får hug for at gå efter manden i stedet for bolden og for at fokusere på konflikterne
 
Danskerne har ikke meget positivt at sige om journalisternes arbejde. Demokratiets vagthunde er blevet sløve i optrækket
 
Som jeg læser det, har den tabloide nyhedsjournalistik, hvor sensationer, konflikt og skandaler vejer tungere end væsentlighed, kostet troværdighed for journaliststanden over en bred kam. Vores analyse er blot én i rækken, der tyder på, befolkningen har nået et mætningspunkt, hvad angår mediesensationer og skandaler. Medierne må siges at være ude af trit med danskernes ønsker.
 
Metamedier kan måske redde troværdigheden
Er det et nyt fænomen? Ja og nej. I de år, vi har lavet analysen, har journalister placeret sig lavt på troværdighedsbarometeret. Det nye er, hvordan man forholder sig til det. Der er i offentligheden kommet en langt større opmærksomhed på journalisters og mediers troværdighed. Emnet bliver debatteret som aldrig før. Samtidig er medierne begyndt at undersøge sig selv. Derfor ser vi i dag fænomener som DR- programmerne ”Detektor” og ”Velkommen på forsiden” og News’ Presselogen. Det skal blive spændende at se, om det er en medieselvjustits, der kan give troværdigheden et boost.
Om vi i k-branchen rent faktisk har mere troværdigheds-x-faktor end vores beslægtede i den politiske verden og nyhedsmedierne, skal man, som antydet ovenfor, nok være varsom med at konkludere på. For mange danskere har ganske enkelt ikke et klart billede af os som faggruppe. Men hvad man kan sige er, at k-rådgiverne – for nu at blive i metaforen – ikke har sunget falsk på scenen endnu.
 
 
---
 
 
Læs hele rapporten om danskernes syn på forskellige faggruppers troværdighed her. Rapporten om journalisters troværdighed kan du finde her.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job