Her fra min egen strøm er et eksempel på en af Enhedslistens tro støtter. Han er rød og rigtig glad for Enhedslisten. Det skal kunne ses med et virtuelt badge
Her er de fem tendenser:
Trend 1: Dit Facebook-billede er din stemmeseddel
I de seneste år er profilbilledet på Facebook blevet brugt mere og mere til politiske markeringer og signaler. Alt fra attentatet mod Kurt Westergaard og vreden over Pinds udlændingepolitik til sorgen over Utøya-massakren har fået folk til at skifte portrætbillede. Nu er det valget og partierne, som farver portrætterne. Vi har altså det første valg, hvor Facebook er blevet medie for politisk signalgivning fra vælgere. Samtidig ser vi flere og flere eksempler på mikro-mobilisering og mikro-politisering gennem links, likes og statusbeskeder. Her er den personlig side potentielt et kampagnekontor, hvor den enkelte forsøger at være opinionsdanner og politisk kommentator.
De mange beskeder, opdateringer og stemmer i de sociale medier udgør en ny vælgeroffentlighed, femte statsmagt og frisprogskanal for folkelig meningsdannelse og vid. Her ses og spredes de små, sjove kommentarer, billedcollager og virale videoer. Indholdet er ofte letfordøjelig snack-underholdning. I mange tilfælde original humor og satire langt sjovere, end hvad man finder i de traditionelle medier.
Denne offentlighed er netværksdrevet, brugerstyret og brugerskabt, hvilket gør den hurtigere end den traditionelle offentlighed. Og den er ikke blot hurtigere, kvaliteten er også tit højere, fordi netværkets selektionsmekanismer udskiller kvaliteten, samtidig med at der er et langt større vækstlag af producenter og bidragsydere. Det giver en tiltrængt fornyelse og uforudsigelighed, når en viral video som for eksempel DF's Vollsmose-valgvideo pludselig kan sætte dagsorden.
Trend 2: Spin er død i en dødsensfarlig økonomisk virkelighed
Spin er død, fordi virkeligheden begynder at gøre virkelig ondt nu. Traditionel fordelingspolitik fortrænger abstrakte værdi- og meta medie diskussioner fra dagsordenen. Derfor er forsøget på at reframe, prime eller spinne den valgpolitiske dagsorden nærmest umuligt: Intet kan slå økonomi – økonomien kan ikke reframes, for det er altings metaframe.
Medierne er derfor tvunget tilbage til en mere klassisk rolle som formidler og oplyser af samfundsøkonomiske forhold. Det er back to basics, og det klæder medierne at vende tilbage til deres traditionelle rolle som arena for politisk meningsdannelse. Men det er en udfordring for spinaristokratiets opfattelse af, hvad der er politisk vigtigt.
Trend 3: Hvad med VKR, SFO elle SVR?
Den åbne parlamentariske situation er tydeligvis mere facetteret end spørgsmålet om rød blok versus blå blok. Det er kommet som en overraskelse for medierne og har skabt en diskrepans mellem valgets virkelighed og valgets medievirkelighed. Mediernes store fortælling om valget er derfor brudt sammen, og de ved ikke, hvad de skal gøre ved det. Den strukturalistiske, blokpolitiske dækning og den præsidentielle modstilling af Helle og Lars virker direkte forkert og manipulerende, når VKO så tydeligt er i opløsning og De Radikale så tydeligt er åbne.
Trend 4: Platform-eksplosion og realtime fører til platform-træthed og konvergens
Eksplosionen af medieplatformen og kravet om realtime skaber strategisk usikkerhed i partierne om, hvad man skal bruge kræfter på i sin valgkommunikation. Ofte gentages kommunikation på forskellige platforme, på trods af deres forskellighed, for at spare resurser eller for at satse på alt og alle med samme budskab.
Samtidig begynder vi at se en større konvergens og integration mellem sociale fora og den traditionelle medieoffentlighed i forsøget på at give sidstnævnte mere realtime-feeling. Et illustrativt eksempel er her Spejltinget på tv2.dk, hvor data fra sociale medier præsenteres og diskuteres. Et andet eksempel er Berlingskes integration af Twitter på deres forside.
Trend 5: Professionalisme er det nye normale
Da Fogh vandt magten, var fortællingen om Venstres professionelle spin, kampagneaktivitet og marketing en afgørende faktor. Partiet solgte ikke blot sig selv på sit indhold, men også på sin evne til at føre en uhørt effektiv og kontrolleret kampagne. Det går ikke længere, fordi alle nu har professionalismen i større eller mindre grad.
Samtidig er sociale medier ikke længere en strategi eller et signal i sig selv, som vi tidligere har set det hos for eksempel De Radikale med radikal.net. Det er nu en integreret og normaliseret del af alle partiernes samlede kommunikation.
Professionalisering og strategi for sociale medier er derfor ikke længere et differentieringspunkt, men en fælles operationel effektivitet. Den konstante valgkamp, partierne har befundet sig i siden løkkes tiltrædelse og frem til den længe ventede valgudskrivelse, har medført en professionalisering, digitalisering og kvalitetsløft af partiernes politiske kommunikation.
---
Har du selv nogle kommunikationsfaglige betragtninger om tendenser og trends i valget, så skriv dem i en kommentar herunder.