|
|
Til næste lønforhandling
Topledere elsker kommunikationsfolk

Kommunikation virker på bundlinjen og er en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse i de mellemstore virksomheder mødes. Men vi kommunikatører har også en opgave i at synliggøre vores fag som et forskningsbaseret fag, der ikke bare kræver talent, men mange års uddannelse. Det viser en rundspørge hos 48 topledere i virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte.
85,4 procent af 48 topledere i mellemstore virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte vurderer, at deres kommunikationsmedarbejdere i høj grad eller i nogen grad bidrager til virksomhedens bundlinje. Og der er flere gode nyheder i den rundspørge, som analysevirksomheden TMPO Silkeborg har foretaget for Kommunikation og Sprog, for næsten halvdelen af virksomhedslederne vil også ansætte flere kommunikationsmedarbejdere i de kommende tre år.
 
Mellemstore virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte er en interessant gruppe at beskæftige sig med for kommunikationsfolk. De begyndte at anvende professionel kommunikation senere end de store virksomheder og det offentlige. I de senere år har de ansat flere og flere kommunikationsfolk.
 
Men hvilken status har kommunikation egentlig ude i disse virksomheder, som i løbet af de seneste 10-15 år for alvor har taget professionel kommunikation til sig? Hvad betyder kommunikationsindsatsen for virksomhederne, hvor meget går virksomhedernes ejere og ledere op i kommunikation, hvad forventer de, at deres kommunikationsmedarbejdere bidrager med, og lever kommunikationsmedarbejderne op til forventningerne?
 
”Og vi kan med stor tilfredshed konstatere, at virksomhedslederne vurderer, at kommunikation bidrager til virksomhedens bundlinje. Det underbygger det, vi altid har sagt: At kommunikationsfaget giver værdi,” siger formand Per Lindegaard Hjorth, Kommunikation og Sprog.
 
”Når virksomhedslederne samtidig tilkendegiver, at de forventer at have mindst det samme antal kommunikationsmedarbejdere ansat om tre år, tegner der sig et lyst billede af kommunikationsfagets fremtid i den type virksomheder,” siger Per Lindegaard Hjorth.
 
Mine kommunikationsmedarbejdere bidrager til bundlinjen i min virksomhed
 
85,4 procent af de 48 virksomhedsledere svarer, at deres kommunikationsmedarbejdere i høj grad eller i nogen grad bidrager til virksomhedens bundlinje.
 
Det er bundlinjeresultatet, der betyder noget for virksomhedslederne, og derfor er det positivt, at så mange af lederne i denne type virksomheder svarer i høj eller i nogen grad, når de bliver spurgt, om deres kommunikationsmedarbejdere bidrager til bundlinjen. Det viser, at lederne har en høj grad af bevidsthed om, hvad kommunikation betyder for virksomhedens resultater.
 
Det kan kommunikationsmedarbejderne med rette være stolte af, og det skal de turde sige højt, så alle i virksomheden kan høre det. Det er med kommunikation, man vinder kundernes opmærksomhed og en plads i deres bevidsthed. Kommunikation skal give kunden værdi. Det begynder kommunikation at gøre, når det ikke bare handler om at sælge ’3 for 10’, som en virksomhedsleder siger.
 
Har du en eller flere kommunikationsmedarbejdere, der referer til den øverste ledelse?
 
 
Er en eller flere af dine kommunikationsmedarbejdere en del af ledergruppen?
 
 
Er firmaets kommunikationsinitiativer en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse mødes? 
 
 
Langt størstedelen af virksomhederne, nemlig 83,3 procent, har en eller flere kommunikationsmedarbejdere, der referer til den øverste ledelse. Færre, nemlig mindre end halvdelen, eller 45,8 procent, har en kommunikationsmedarbejder i ledergruppen, mens 62,5 procent har firmaets kommunikationsinitiativer som en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse mødes.
 
”Der er tale om en virksomhedsstørrelse, hvor forretningen ikke er så kompleks. Organisationen, markederne og produkterne er til at overskue, og i den type virksomheder sidder kommunikationsenheden typisk tæt på ledelsen. Det er ofte et ret enkelt setup, hvor der er kort vej mellem beslutning og eksekvering samt mellem ledelse og kommunikation,” kommenterer kommunikationsrådgiver Mikkel Jørnvil, som har et indgående kendskab til den type virksomheder.
 
”Der er klart et potentiale, når 62 procent af virksomhederne har kommunikation som en fast del af dagsordenen på ledermøderne - men mindre end halvdelen har en kommunikationsmedarbejder i ledergruppen. Her skal vi fortsætte med at gøre os gældende, så vi bliver inviteret ind til bordet,” vurderer Mikkel Jørnvil.
 
”Men vi kan ikke bare stå og råbe, at vi vil ind i ledergruppen - eller vifte med alle mulige strategier og analyser. Vil man gøre sig gældende, handler det først og fremmest om at være god til at lytte, så man får opbygget en god forståelse for, hvad der er vigtigt lige nu. Den viden skal man bruge til at være proaktiv og i stand til at sætte ind netop der, hvor det skaber mest værdi. Det skaber relevans og respekt.”
 
Hvis du ser tre år frem i tiden: Forventer du så at have flere kommunikationsmedarbejdere med en lang videregående uddannelse ansat? 
 
 
54,2 procent forventer at have det samme antal kommunikationsmedarbejdere om tre år, som de har nu. 41,7 procent forventer at have en-to flere, og 4,2 procent forventer at have tre eller flere.
 
”De siger, at vi skal være dem, vi er, og måske lidt flere. Det er et logisk svar, for en del af ledernes opgave er at få det maksimale ud af deres ressourcer. Hvis man sammenligner det med virksomhedernes generelle vækstforventninger, viser det, at enten får de mennesker, der sidder derude, meget mere travlt, eller også skal de være dygtige til at prioritere. Herudover er det jo positivt, at mere end 40 procent vil ansætte flere, og at næsten ingen siger færre,” siger Mikkel Jørnvil.
 
Jeg forventer, at den samme kommunikationsmedarbejder er ekspert i at arbejde med både hjemmeside, sociale medier, pressemeddelelser, markedsføring og kommunikationsrådgivning af ledelsen.
 
 
Langt størstedelen af lederne forventer mange forskellige kompetencer af den samme kommunikationsmedarbejder. 64,6 procent svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ til spørgsmålet.
 
”Man bliver smidt ud i mange forskellige ting, og jeg synes, det bliver tydeligere og tydeligere, at der er brug for både stærke generalister og stærke specialister, når vi taler kommunikation,” siger Mikkel Jørnvil.
 
I virksomheden Vestergaard Marine Service med mere end 100 ansatte er kommunikationsmedarbejderen en blanding mellem rådgivende og udførende, fortæller CEO Peter Krog Nymann:
 
”Vi har haft vores kommunikationsmedarbejder, som arbejder med salgsmateriale, hjemmeside, pressemeddelelser, messestande og lignende salgs- og marketingaktiviteter, ansat i cirka et halvt år. Kommunikationsmedarbejderen har bidraget til en mere begavet salgsindsats og et bedre ansigt udadtil. En virksomhed i vores størrelse kan ikke have flere medarbejdere til at udføre de forskellige funktioner,” siger han.
 
Hos Stig Jaltved, der er administrerende direktør i Rocla Danmark, varetager kommunikationsmedarbejderen både kommunikationen med markedet og med de cirka 100 medarbejdere: ”Det er en særdeles vigtig position, for det er det, der positionerer os i forhold til marked og personale,” siger han.
 
Hvem får det sidste ord?
Som et lille kuriosum har vi til slut spurgt virksomhedslederne, hvem der får det sidste ord i diskussioner om kommunikation. Er det lederen eller kommunikationsmedarbejderen?
 
Det er kun 16,7 procent, der i høj grad er enige i, at det er kommunikationsmedarbejderen. Næsten halvdelen er i nogen grad enige, mens 35 procent er mindre enige eller slet ikke enige.
 
Så der er en pæn del af lederne, der selv får det sidste ord i diskussioner om kommunikation.
 
”Måske fordi kommunikation er et fag, som alle mener de kan, i modsætning til andre højtuddannedes fag som for eksempel jura eller medicin. Vi bilder os ikke ind, at vi kan erstatte en jurist eller en læge, men mange mener, at de ved nok om kommunikation til at vide, hvordan man kommunikerer bedst. Kommunikatører har en opgave i at synliggøre vores fag som et forskningsbaseret fag, der ikke bare kræver talent, men mange års uddannelse,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Relaterede artikler

Lüders: K-branchen på vej ud af direktionen - PR-mand med 25 år i spidsen PR-bureau, senest som arbejdende bestyrelsesformand skal nu over på kundesiden.
Kommunikationens død og genopstandelse - Kommunikationen har som disciplin sejret ad helvede til. Kommunikations-platforme skyder op som paddehatte - og alle er ...
K-folket presser journalisterne - Danske journalister er alt for lette at påvirke, mener et flertal af journalister. Kommunikationsfolk er dog ikke helt e...
En flad 40. plads - YouGov har på vegne af Ugebrevet A4 og Avisen.dk spurgt danskerne om, hvilke jobtitler der er mest prestige i. Her dumpe...
Av av, dårlige afslag slår hårdt - Vi kommunikationsfolk går op i modtagerorienteret kommunikation, personaopbygning og i at sætte os i modtagerens sted. M...
Er marketing og kommunikation BFF? - Meget tyder på, at marketing er ved at overhale kommunikation på en måde, der kan forskyde balancen i den idealtypiske i...
Er k-folk doomed? - Hvor skal journalister og mediefolk bevæge sig hen for at undgå at blive fremtidens trykkere? Der er flere retninger at ...
K-chefens fem opgaver i 2017 - Astrid Gade Nielsen har 25 års erfaring som kommunikationschef for Arla. Her kommer hun med sit bud på kommunikationsche...
K-folk: Derfor bør I bevise jeres værd - Sponsoreret indlæg fra Meltwater. Rollen som kommunikationsansvarlig handler i dag ikke kun om at skrive og udsende nyhe...
Hvordan tjener du 35 millioner som k-chef? - NETS' kommunikationschef Karsten Anker Petersen har tjent op til 35 millioner kroner på kun to et halvt år for blot at p...
Forstår du teksten? - Når organisationer skal skrive klare tekster om komplekse emner, skal kommunikationsafdelingen hverken have sidste ord o...
De syv k-strategiske synder - Direktionen kræver det. Den skal være lang, og så skal den ligge på hjemmesiden, og der skal helst stå noget med værdier...
Kommunikations-strategiens facitliste - Vi kan alle blive enige om, at der spildes mange timer i den kreative klasse. Hundredvis af daglige e-mails skal læses o...
Danmarksmesteren i presse er .... - PR Barometer Business måler hvert år, hvilke danske virksomheder der er bedst til pressearbejde. I år er analyse- og råd...
Hvad skal k-folket have fokus på lige nu? - Professor Sine Nørholm Just, Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på RUC, er optaget af de komplekse rela...

Giv din stemme

11 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Konsulent

Frist: 24. oktober kl. 10.00

Kommunikatør

Frist: 30. oktober

Kommunikationsrådgivere

Frist: 17. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.