Der er rift om ord som CO2-neutral og grøn lige nu. Og mange virksomheder vil gerne være med på vognen. De er ikke sene til at markedsføre sig som grønne virksomheder. Men rigtig mange snyder og fupper forbrugerne. De grønvasker deres beskidte forretning. Vi har sat fokus på nogle af de værste syndere lige nu.
I virkeligheden burde vi som miljøorganisation vel klappe i hænderne, fordi den grønne bølge langt om længe synes at have fundet vej til den ene direktionsgang efter den anden. Det gør vi også nogle gange, f.eks. da Danmarks nye energiselskab Modstrøm så dagens lys her i januar i år. En virksomhed, der ikke bare taler om miljøansvar, men også praktiserer det ved at tilbyde at købe CO2-kvoter, som svarer til forbrugerens elforbrug, og smide dem væk. Desuden installerer Modstrøm udstyr hos sine kunder, der optimerer deres el-besparelser.
Mange andre mange virksomheders grønne profiler og produkter klarer dog ikke et nærmere eftersyn. Lige nu er den gal hos DONG, OKQ8 og Vattenfall.
DONG og naturstrøm
Et grumt og højaktuelt eksempel på grøn afvaskning af værste skuffe er netop blevet leveret af energiselskabet DONG. Ikke nok med, at DONG på det groveste har taget sine private kunder ved næsen med virksomhedens naturstrøm, der har vist sig at være temmelig slidt i kanten – også storkunden DSB og dermed alle DSB’s kunder har fået en lang snude, da de i pressen kunne læse om, at den naturstrøm, som de betaler en merpris på 3,75 øre ekstra per kilowatt-time for at modtage, produceres af DONG’s 18 år gamle vindmøller på Tunø Knob ud for Østjyllands kyst. Strøm, der ville være blevet produceret under alle omstændigheder.
Naturstrømmen var efter alt at dømme derfor blot en liflig kilde til lidt ekstra kroner i DONG’s bukselommer. Det er dog desværre ikke eneste eksempel i skuffen, for det er også temmelig svært at få øje på samklang i virksomhedens beskrivelse af sig selv som en virksomhed, der ”…bestræber sig på at reducere den negative indvirkning på miljøet…”, som der står på DONG’s hjemmeside, når virksomheden samtidig har planer om at opføre et kulkraftværk i den tyske by Lubmin, ikke mindst til stor fortrydelse for lokalbefolkningen i området.
OKQ8 og biodiesel
Også virksomheden OKQ8 har haft problemer med den grønne profil. I efteråret sidste år ville virksomheden sende biodieslen ECO20 på markedet i Sverige som en slags prøveballon, der skulle svæve videre ud over verden. Dieslen indeholder 20 pct. palmeolie. I oktober måtte OKQ8 dog trække produktet tilbage efter voldsom kritik fra bl.a. Greenpeace. Den nye biodiesel var trods ordets miljøvenlige ordlyd med til at true de oprindelige skove og tropiske tørvemoser i Indonesien, der bliver ødelagt til fordel for beplantning med palmeolier.
Vattenfall og atomkraft
Et andet eksempel er Europas fjerdestørste el-producent, energiselskabet Vattenfall, der under sloganet 'Energi for aktivister' netop har lanceret en kampagne, der skal overbevise verden og ikke mindst kunderne om, at Vattenfall tager klimaproblemerne alvorligt ved over de næste 10 år at investere ca. 30 milliarder kroner i forskellige former for miljøvenlig el-produktion i Norden. En indsats, der er forsvindende lille set i forhold til virksomhedens øvrige investeringer. Vattenfall satser nemlig massivt på atomkraft og kulkraftværker, der begge er forbundet med store miljømæssige problemer.
Kun virkelig grønt er grønt nok
Det er desværre alt for nemt at iklæde sig en falsk grøn profil, men spørgsmålet er, om det er særlig klogt – de fleste mennesker har jo trods alt lært, at man ikke skal vende tilbage til en fuser. Greenwashing (grønvaskning), altså det at vaske sin virksomhed grøn på overfladen, holder ikke. Kun det virkelig grønne er grønt nok. Så hvad angår DONG, OKQ8 og Vattenfall må man sige: Det er en ommer.