Din sommer i GIFs

Til alle jer, som har det lidt stramt over at være tilbage i stolen, er her den første arbejdsdag efter ferien fortalt med GIFs. For den er aldrig så overskudsagtig, som du forestillede dig. Din døgnrytme er helt forkert, indbakken bugner, og din hjerne er mest gearet til kun at pille jordbær. Du kunne sgu godt have brugt en uge mere, tænker og siger du hele tiden. Også fordi ingen har komplimenteret din brunhed. Men inderst inde ved du godt, at arbejdet er din frelse ...
Din sommer er slut = alt er slut. Hvad er mine passwords, hvor ligger filerne, hvem skal jeg spørge om hvad og hvorfor ser mit skrivebord så underligt ud?
Din sommer er slut = alt er slut. Hvad er mine passwords, hvor ligger filerne, hvem skal jeg spørge om hvad og hvorfor ser mit skrivebord så underligt ud?
 
 
 
Når du skal i seng søndag aften før første dag tilbage på arbejde.
 
 
Du jages af nærmest åndssvagt klassiske stressdrømme, hvor kollegerne hiver dynen af dig, eller du kommer for sent og er nøgen. Cirka en time før du skal op, bliver din søvn dog dejlig dyb.
 
 
Af frygt for ikke at komme op har du sat fire alarmer på telefonen, så den snooze, du egentlig synes, at du godt kan tillade dig, slet ikke fungerer.
 
 
Den er god nok – du skal op.
 
 
Alt dit tøj er for krøllet til at tage på, mælken er sur, og du kan i øvrigt slet ikke overskue at drikke Nescafe efter tre uger med ordentlig kaffe.
 
 
Efter bad. Du laver alligevel kaffe. Da du smider den sure mælk ud, finder du en juicerest. OK. 
 
 
Men du får et tilbagefald, da du skal ud ad døren.
 
 
Alle folk på din vej er idioter, synes du. Og din bil er fuld af sand. 
 
 
Du har slet ikke noget overblik. Forskellige mennesker spørger dig om ting, som om du har det. Der må også være en eller anden, der har flyttet alt muligt på dit skrivebord, mens du var væk. Så rodet har du i hvert fald ikke efterladt det. 
 
 
Du tager dig lidt sammen, men snakker mere, end du arbejder
 
 
Frokosttid. Du fortæller om din ferie til kollegerne ... Du pynter lidt på din ellers i forvejen udmærkede ferie. 
 
 
Poolen var måske lidt større, børnene mindre kræsne, og de to regnvejrsdage, der trods alt var, var der ikke alligevel. Du ved ikke rigtig hvorfor. Det sker bare.
 
 
Du og alle andre siger noget om, hvor smukt der var, og hvor få turister der var, der hvor I var. I taler også lidt om slukkede computere og om virkelig at have tid til hinanden. Skønt, siger du. 
 
 
For der var pissedårlig 3G-dækning alle steder. Du har stadig et blåt mærke på skinnebenet, fra da du tumlede rundt i krat og på bakker med telefonen i vejret. 
 
 
Da alle har resummeret deres timianduftende agriturismo-vidundere, charmerende landhuse, franske venner, hvide sandstrande, Svaneke-is og kendte bekendte i Tisvilde, kommer der en virkelig lang historie om en eller andens syvårige og en is og en brandmand, og det var så sjovt. 
 
 
Før børnehistorierne rigtigt tager fat, prøver du at virke henkastet, mens du (utrolig højt) siger, at Dostojevskij faktisk slet ikke er tung at læse, når man virkelig har roen til det. Du elsker, at der virkelig er tid til fordybelse i sommerferien, siger du. Heldigvis er der ingen, der har ret meget at sige til det. Det sidste er faktisk sandt, men der er ingen, der rigtig gider tale Tour de France længere. 
 
 
Du kommer tilbage til kontoret efter frokost.
 
 
Du overvejer dine muligheder.
 
 
Alle andre laver tydeligvis det samme som dig. Svarer på e-mails. Du prøver at gå igang med én ting, men så ...
 
 
Du tænker på, hvordan dit liv ville være, hvis du altid havde fri.
 
 
Hvordan dit liv rigtigt ville være, hvis du altid havde fri ... Du ved det jo godt. 
 
 
Det kan også være, at du er den, der tålmodigt har passet biksen hele sommeren, og nu godter dig over at have slikposen fuld af augustferie ... 
 
 
I så fald...
 
Ej, god ferie! Og velkommen tilbage til alle andre.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job