Først er der 8. marts med kvindelig klage og kampråb. Og så indtræffer den følgende uge, hvor vi er tilbage til det normale, og alle de mægtige mediemænd dominerer videre. Og dog. For her kommer en lille liste over dygtige mediemænd, der af forskellige grunde faktisk ikke får kastet deres ansigter i grams på 22.30. Blandt andet fordi de står i skyggen af deres store arbejdsgivere, brødre eller forretningspartnere. Tag godt imod 8. marts med XY-kromosom.
Debattører foretrækker Deadline, og derfor
forstår jeg godt Signe
og Mettes frustration over at være valgt fra. For der
går mindst to kronikker i Politiken og et interview i
Mennesker og Medier på en enkelt optræden i
22.30\'eren.
På tv-kanalens redaktion foregår en benhård
selektion af eksperter og spinatfugle, og der arbejdes bevidst
på hele tiden at finde nye debatprofiler, der kan gøre
de gamle rangen stridig. Der findes ikke noget bedre, end når
et nyt ansigt toner frem med overraskende og letfattelige vinkler
på komplekse spørgsmål.
Siet fra i sidste sekund
Deadline er ubarmhjertig. Jeg glemmer aldrig, dengang de ringede
til mig første gang og ville have mig op mod Tøger
Seidenfaden - kongen himself. En klar overmatching, men hvad
gør man ikke for at komme på. Selv min mor måtte
jeg fortælle om det - for så senere at slukøret
at konstatere, at jeg blev siet fra i sidste sekund. Et grundskud
mod min selvforståelse. Så ja - jeg ved præcis,
hvordan det føles. Vejen til Deadline er lang og trang og
brolagt med nederlag.
Nu hvor Signe og Mette valgte at se på oversete kvinder -
hvorfor så ikke se på nogle oversete mænd. De
mænd, jeg har udvalgt nedenfor, kan være overset af to
årsager:
1. Det passer dem i virkeligheden bedst ikke at være
på, for det forstyrrer forretningen at stå i
rampelyset.
2. De ville faktisk gerne. Men af en eller anden årsag er det
altid nogle andre, der får det sidste ord i Deadline.
Og her kommer de så:
Jarl Cordua
Se
K-profil
Jarl Cordua er indehaver af Danmarks nok bedste politiske blog,
Jarls blog. Han er tidligere kampagnemedarbejder for Venstre, har
arbejdet som kommunikationsrådgiver og har et betydeligt
kildenetværk internt i Venstre, hvilket giver ham den helt
rigtige baggrund for at beskrive det ofte komplicerede politiske
spil, der foregår både på Christiansborg og
Københavns Rådhus. Som debattør er han vidende
og skarp, og selvom vi hører ham ofte i debatter på
P1, har han endnu sit gennembrud til gode på tv.
Martin Rossen
Se
K-profil
Martin Rossen er egentlig socialdemokrat, men har arbejdet for
storkapitalen i adskillige år med sit speciale som er public
affairs, hvor han helt ubestrideligt er blandt landets dygtigste.
Han gjorde sig først bemærket hos TDC og kom derfra
til Radius Kommunikation. Nu er han hos Microsoft, hvor han blandt
andet har været involveret i sagen om Open Office. Han ved om
nogen, hvordan politiske beslutninger bliver til og kunne derfor
være en stor gevinst i den offentlige debat. Men det passer
sig åbenbart ikke rigtigt for en mand i hans job.
Peter Goll
Se
K-profil
Peter Goll er tidligere spindoktor for Villy Søvndal og i
dag direktør i GeelmuydenKiese, som han har banket op fra en
yderst tvivlsom position. Bureauet var ganske enkelt et sort hul,
men nu er det en noget bedre forretning. Peter Goll optræder
ind imellem i P1 Debat, men kunne sagtens være mere synlig
på tv. Men det lader han åbenbart samarbejdspartneren
Michael Kristiansen om.
Kasper Fogh
Se
K-profil
Kasper Fogh blev som meget ung ansat som spindoktor for Ritt
Bjerregaard, da hun tiltrådte som overborgmester. Før
det var han med til at banke Kforum op med en perlerække af
legendariske artikler - eksempelvis klassikeren Arla - lidt
for express fra 2003. Udover at være polemiker er Kasper
en fremragende madskribent.
Mikkel B. Rasmussen
Mikkel B. Rasmussen startede som fuldmægtig i forskellige
ministerier og blev senere PR-rådgiver hos mørkets
fyrste - Niels Brinkmann. Siden fik han ansvaret for
Erhvervsministeriets fritidshjem - MindLab - hvor ministeriets
embedsmænd kunne få lov til at lege, at de var ansat
på et reklamebureau. I dag er han partner hos Red Associates,
hvor han med sin ekstremt visionære tilgang har været
med til at skabe et bureau, der arbejder på internationalt
niveau. Mikkel B. Rasmussen kunne snildt gøre sig på
tv, men har åbenbart overladt det til kollegaen Frederik
Wiedemann.
Søren Schultz Jørgensen
Søren Schultz Jørgensen er en af vores mest vidende
medieanalytikere og har som direktør for Kontrabande
stået bag en perlerække af redaktionelle
udviklingstiltag. Han har tidligere været
udviklingsdirektør i Huset Mandag Morgen, men står
måske lidt i skyggen af sin bror Kresten, som næppe kan
påstås at være overset.
Arne Hardis
Weekendavisens Arne Hardis går for at være blandt de
bedst orienterede og mest velskrivende politiske journalister. Men
måske er han for meget klassisk journalist til, at han orker
livet som spinatfugl på tv.
Noa Redington brød igennem som spinatfugl og
debattør i en forholdsvis ung alder, men siden forsvandt
han helt ud af mediebilledet, fordi han skulle være
rådgiver for Helle Thorning-Schmidt. Og så må
man ikke skygge.
Morten Gade
Se
K-profil
Morten Gade, der er søn af Ekstra Bladets tidligere
chefredaktør Sven-Ove Gade, startede hos Bysted som
praktikant og blev senere chef for deres kommunikationsafdeling - i
sandhed en hurtig opstigning for unge Gade, der i øvrigt
også har gjort sig bemærket med MitKbh, der i mangt og
meget har udfordret I Byen og AOK. Morten forstår, hvordan
man kan lave sociale medier om til en forretning, og det gør
han nu på fuld tid hos FDB. Men det kunne sagtens nå ud
til en bredere kreds (læs mere i Kforums interview med Morten
Gade
her, red.).
Stig Ørskov
Politikens chefredaktør har internationalt overblik og er en
glimrende debattør. Men har på mange måder
stået i skyggen af Tøger Seidenfaden.