The Precariat: The New Dangerous Class, Guy Standings klassesamfund
Det nye globale proletariat

Et spøgelse går gennem Europa og resten af den globaliserede verden – det nye proletariats spøgelse. Mennesker, der arbejder uden rettigheder eller organisering. Men det har da ikke noget med Danmark at gøre, har det?
Ulighed og klassesamfund er de seneste år igen kommet på dagsordenen. Internationalt har Piketty gået sin sejrsgang med sine analyser af ulighedens udvikling. Da kapital forrentes bedre end arbejde, vil uligheden stige bortset fra under udlignende krige og kriser som 1. og 2. verdenskrig. Populært sagt er toppen stukket af fra resten, samtidig med at bunden er blevet yderligere marginaliseret.
 
Det nye globale proletariat kæmper fremmedgjort på kanten af arbejdsmarkedet.
 
Netop den marginaliserede bund er, hvad der her skal på dagsordenen. Guy Standing - professor på University of London og med over 30 års arbejdserfaring i International Labour Organisation - har med sin bog 'The Precariat' stillet skarpt på de stadigt mere marginaliserede, prekære arbejdere.
 
Guy Standings bog om den nye farlige klasse.
 
'Prekariatet' er et moderne pjalteproletariat, der fremmedgjorte kæmper for opretholdelse af livet på randen af arbejdsmarkedet. Men hvor pjalteproletarerne var så marginaliserede, at de ikke var nogen fare for det bestående, er det nye globale proletariat en farlig klasse, der rummer kimen til oprør. 
 
Guy Standing fortæller om det nye globale proletariat ved en offentlig forelæsning på The McCulloch Center i Massachusetts, november 2011.
 
De moderne proletarer
Guy Standing identificerer en global tendens til, at en stadig større gruppe mennesker presses ud på randen af arbejdsmarkedet. Han maler et skræmmende billede, hvor stadig flere lever udsatte på randen af arbejdsmarkedet på jagt efter løsarbejde uden basale rettigheder og kontrol over eget liv og egen fremtid. Det er unge, ledige akademikere, minoriteter med dårlige job, vikarer og midlertidigt ansatte. Fælles for dem er, at de har usikre arbejdsforhold uden pension eller ferie og med ringe mulighed for at kunne kvalificere sig til dagpenge. Uden sociale rettigheder og med en uvis fremtid. 
 
Det nye klassesamfundshierarki, hvor salariatet (fastlønnede) og proficians (professionsteknikere) udgør en ny øvre middelklasse og proletariatet (the precariat) udgør en ny underklasse lige akkurat inden for eller helt uden for arbejdsmarkedet:
 
Opstilling lavet på baggrund af bogen.
 
Det nye globale proletariat består af folk, der lider afsavn i forhold til syv sikkerhedsparametre på arbejdsmarkedet:
 
Arbejdsmarkedssikkerhed - tilstrækkelige muligheder på makroniveau for, at man kan få en indkomst.
Ansættelsessikkerhed - beskyttelse mod arbitrære afskedigelser.
Jobsikkerhed - en fast arbejdsniche med faste opgaver eller funktioner - og ikke vilkårlige opgaver. Desuden mulighed for at udvikle sig ”opad”, hvis det er det, man ønsker.
Arbejdssikkerhed - et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Uddannelsessikkerhed - mulighed for at uddanne sig via lærepladser m.m.
Indkomstsikkerhed - sikkerhed for et minimum af indkomst.
Repræsentationssikkerhed - mulighed for at få en stemme i samfundet, fx politisk eller gennem en uafhængig fagbevægelse.
Opstilling lavet på baggrund af bogen.
 
Hvor pjalteproletarerne i marxistisk optik var så forarmede, at man ikke kunne vente samfundsforandringer herfra, er den nye globale bundklasse anderledes farlig. Den rummer potentialet til oprør.
 
Guy Standing forklarer med 4 A'er, hvorfor den er farlig:
 
●      Anger: Mange er frustrerede over, at de ikke kan betræde de samme karriereveje, som de fastansatte kan. Det skaber stor vrede.
●      Anomie: Mange føler, at omverdenen ser deres situation som selvforskyldt.
●      Anxiety: Når man har meget lidt, bliver man angst for at miste det, man trods alt har. Usikkerheden leder til frustration.
●      Alienation: Manglende indflydelse på opgaver og jobsituation fører til fremmedgørelse.
 
De nye proletarer har ikke den selvbevidsthed og stolthed, som man tidligere så i arbejderklassen. Og med god grund: Resten af verden ser i stigende grad ned på de marginaliserede. Det er deres egen skyld. Det er ikke arbejdsmarkedet, der er problemet, men de ledige.
Det globale proletariat ser derfor sig selv sat ud på et sidespor, og det kan lede til radikalisering og opbakning til populistiske eller fascistiske strømninger og partier.
 
Uden rettigheder eller midler er der grundlag for et oprør fra de underprivilegerede arbejdere.
 
Danmark som hjemsted for det nye proletariat
Men er det globale proletariat overhovedet relevant i Danmark?
 
Ingen tvivl om at Danmark er et af verdens mest lige lande. Og at vi har en velfærdsstat, der sikrer, at de fleksibelt ansatte ikke bliver marginaliseret, de har sikkerhed. Flexicurity kalder vi det stolt. Men det nye globale proletariat er alligevel på vej.
 
Den 26. marts 2015 holdt Guy Standing oplæg i Dansk Magisterforening. Det nye globale proletariat vil også komme til at ramme Danmark.
 
Her er ti tidlige tegn på, at en dansk udgave af det nye proletariat kan vokse frem:
 
1. De sociale sikkerhedsordninger forringes for dem, der befinder sig på grænsen af arbejdsmarkedet. Man kan vel med god ret sige, at halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden har skubbet dagpengemodtagere tættere på (eller ud over) kanten af arbejdsmarkedet.
 
 
Kilde: Faktaark, www.ak-samvirke.dk.
 
2. Mange danskere er ansat på deltid. Og antallet af ufrivillige på deltid er stigende. De bliver mere udsatte, i takt med at deres sikkerhed og rettigheder svækkes.
 
 
3. Der er en voksende gruppe udenlandske statsborgere i den danske arbejdsstyrke, der ikke nyder de samme rettigheder som danskerne. Man kan måske ligefrem sige, at de er marginaliseret på arbejdsmarkedet og behandles som sådant af det omgivende samfund.
 
 
 
4. Der er i de seneste år opstået en større og større andel af politikere og meningsdannere, der abonnerer på en motivations-fetichisme. Fokus er ikke på, om der er job nok til de ledige, men alene på de lediges manglende motivation. Keynes' efterspørgselsteori har ikke længere mange tilhængere.
 
Ideen om en jobbonus til ledige abonnerer vel, som den meste anden beskæftigelsespolitk (vs. arbejdsmarkedspolitik) i dag, på denne økonomiske motivationstankegang: "Hvis hun bare får en bonus, så vil hun gerne arbejde".
 
Når man foreslår at sænke de sociale ydelser for at fremme den motivation, man åbenbart tror, de ledige mangler, må det vel alt andet lige give både løn- og jobpres? Hvordan passer det i øvrigt med, at stadig flere ønsker at arbejde? 
 
 
Og med at danskerne generelt topper i undersøgelser af ønsket om at have et arbejde - uanset økonomisk gevinst?
 
 
5. Stimuleres jobpresset og lønpresset ikke, hvis indvandrere skal kunne ansættes til en lavere løn end andre på arbejdsmarkedet? Og øger man ikke modviljen mod indvandrere generelt, hvis man vil tvinge dem til at løndumpe danske job?
 
 
6. Fagforeningerne er presset i hele OECD. Kan den vigende organiseringsgrad fortolkes sådan, at et stigende antal lønmodtagere ikke føler sig repræsenteret i den eksisterende fagbevægelse?
 
Og hvordan skal højrefløjens massive fremvækst i Danmark og hele Europa forstås i den sammenhæng?
 
 
7. Hvad med Ryanair? Er der tale om massiv social dumping, der kan presse bunden nedad på det danske arbejdsmarked, hvis ikke den danske fagbevægelse sætter foden ned? Vil vi se flere konflikter a la dén fremover?
 
Ryanair ville ikke tegne overenskomst med Flyvebranchens Personale Union, og det blev starten på en stor konflikt mellem fagbevægelsen og flyselskabet.     
 
8. Vi skal lige have denne her med. Vi er jo i Danmark: Op mod hver fjerde akademiker er i usikre ansættelser. De har lavere indkomster og usikre ansættelser, står uden fagforening og uden videreuddannelsesmuligheder i forhold til andre akademikere. Og hvad betyder det, at den gruppe ser ud til at vokse?
 
Akademikere som nyt proletariat?
 
9. Og denne her: Hvad med de mange freelancere inden for danske medier og kommunikationskredse?
 
Danske freelancere er ikke sikret dagpenge.
 
10. Alt det gode til trods er den nye deleøkonomi så ikke med til at skabe en gruppe af personer på kanten af arbejdsmarkedet, der ikke har fair arbejdsmarkedsvilkår? I stedet for at køre taxa og gøre rent på et hotel kan de personer, der befinder sig i bunden af arbejdspyramiden, måske blive nødt til at køre enkeltture for Uber og leje deres lejlighed ud gennem Airbnb?
 
Ubers koncept er, at chauffører sælger enkeltture og selv tager hele risikoen. Og nu hjælper Uber deres chauffører med at erhverve en ny bil - med subprime-billån 
 

Relaterede artikler

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land - I foråret udkom Columbia Universitys World Happiness Report for 2015. Danmark er på tredjepladsen. De danske medier brug...
Politisk nostalgi i risikosamfundet - Fra Moskva til Istanbul. Fra Christiansborg til Washington – politisk nostalgi er blevet en dominerende og disruptiv kra...
Nøddemix-moden - Ligner din bedste ven en fattig naturvejleder eller sidste overlevende fra en bjergbestigning? Går alle dine skatervenne...

Giv din stemme

25 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.