Det, der tiltrækker opmærksomheden - nu vi i Europa ved det er fiktion - er og bliver trods alt ikke selve filmen, men hele projektets new economy karakter som udtryk for netværksøkonomiens tendenser. Der er ikke tale om en film, men et projekt der integerer dialogisk markedsføring og kunst. Der er tale om unge, ukendte mennesker, der har en stærk idé og realiserer den for få penge. Der er tale om den komplette fusion af medier - fra events, eftersøgningsplakater til film - iscenesat med www.blairwitch.com, som det bærende medie. Kort sagt: der er tale om brud på alle gængse koder og normer i Hollywwood og omegn.

Sådan et projekt skal tirre sine steder. I Danmark på Politiken, hvor 68’erne mener, at den sidste fornyelse er sket i egen generation. Selveste Jes Stein Petersen, kulturredaktøren, går på gaden før premieren og forkynder, at det er heksekunst, fordi intenettet er genstand for vækkelsesreligiøs begejstring. Han tilføjer, at værdierne af internetvirksomhederne er pustet kunstigt op, og at unge netbrugere ikke har en chance for at gennemskue legen mellem fiktion og virkelighed. Der er med andre ord tale om massemanipulation.

Stein Pedersens argumentation er hørt før og bliver skinger hver gang en ny generations medier og forståelser manifsterer sig. Den lyder: Det her er kapitalistisk og det manipulerer med ungdommen. Kort sagt, det må bekymre en 68’er på den endnu levende avis. At internetgenerationen synes det er fedt at være interaktiv med filmen og helt kender koderne i genrens særlige fiktive historiefortællende dokumentarisme, ja det falder ikke Politiken ind. Kun nødtvunget må Stein Pedersen indrømme, at det er "en fandens god historie".