Skriv eller dø

Værsgo journalist, kommunikationsmedarbejder eller skribent med tendens til overspringshandlinger eller blokering. Her er et stykke software, der tilbyder dig et enkelt valg: Skriv eller dø!
af Bo Skjoldborg
 
Læs mere om programmet her.
 
OK, indrømmet: Det her er – i det mindste ved første øjekast – ikke specielt nyt for mig. Det handler om at skrive halvhurtigt. Eventuelt ligefrem nonstop. Men det handler bestemt også om pres, om straf og om belønning. Helt konkret taler vi om softwaren ’Write or Die’, som jeg har sagt jeps til at afprøve for Timme fra Kforum. Så nu springer jeg ud i det – går ind på hjemmesiden til webversionen, lader standardindstillingerne være og klikker på ’Prøv’. Præcis 15 minutter og 500 ord får jeg til at skrive førsteudkastet til den her artikel, og de begynder lige nu!
 
 
Skriver jeg ikke, får jeg en straf i form af en blodrød skærm. Til sidst er hele skærmen rød og en baby skriger.
 
Øjeblikkeligt mærker jeg presset, en let angst i kroppen, fordi jeg ved, at straffen måske kommer lige om lidt, hvis jeg enten skriver for langsomt eller sætter mig til at tænke over, hvad der egentlig skal stå i næste afsnit: Skriver jeg ikke, får jeg en straf i form af en blodrød skærm og lyden af en hylende sirene eller intens babygråd. Skriver jeg til gengæld derudaf, er der dejlig ro i stuen, og jeg kan slappe af og nyde, at der hele tiden kommer mere og mere tekst på skærmen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på forfatteren David Nicholls, der efter at have skrevet sin seneste Booker-nominerede roman ved hjælp af lige netop det her program udtalte: "Det var, som om jeg skrev med en pistol mod mit hoved."
 
Et screenshot fra programmet
 
Flowskriv eller dø
’Write or Die’ er på den måde – med sit pres, sin enkle målretning og lynhurtige konsekvens – helt i tråd med det, som flow- og skriveforskere er nået frem til virker, og som jeg selv skrev om i bogen ’Flowskrivning’. Først (skrive)flowet: For at komme i den optimerede lærings- og produktionstilstand, vi kalder flow, skal du have et klart og afgrænset mål, som du forstår, har taget ejerskab over og er personligt motiveret for (= 500 ord, 15 minutter, og jeg har sagt ’ja, meget gerne’ til at skrive artiklen). Du skal have mulighed for at få feedback i form af straf eller belønning. Og så er det også super, hvis du arbejder på en måde, så du opdager noget nyt undervejs – og det gør jeg jo hele tiden, fordi jeg ikke har planlagt artiklen i detaljer, men simpelthen bare skriver.
 
Desuden balancerer skriveopgaven fint i forhold til mine kompetencer, hvilket er endnu et grundkrav for at nærme sig flowet: Jeg har øvet mig, har skrevet masser af artikler, og med dén ballast fungerer det rigtig fint med den deadline, som er indbygget i straf- og belønningssystemet. Jeg må hele tiden tvinge mig selv til at fortsætte og skrive om end ikke nonstop, så dog i et halvhøjt tempo. Der er ikke tid til at sidde og fedte med formuleringerne, næ, i stedet må jeg prøve at tænke forud, mens jeg skriver: Hvad skal der nu stå? Hvad er det næste? Hvad skal med? På den måde er jeg tvunget til at have hele mit fokus på indholdet – og må blandt andet udskyde at lave en stærk opbygning, ditto formuleringer og den helt rigtige indledning indtil gennemskrivningen.
 
De seks parametre for flow.
 
Den kan også spise ord i kamikaze mode
 
Skriv tre gange så meget med pres, straf og belønning
Nok en association, som jeg får, mens jeg skriver derudaf for at undgå blod og barnegråd fra skærmen: Den amerikanske skriveprofessor Robert Boice afprøvede på et tidspunkt et 13-punkters skrivesystem på en flok universitetslærere. To af kravene var, at deltagerne hver dag skulle skrive i en time – og at de blev henholdsvis belønnet eller straffet, alt efter om de overholdt deres skrivetid. Deltagerne skulle skrive, uanset om de følte noget for teksten og emnet, om de havde researchen på plads, afklaret formålet og målgruppen, var veloplagte/trætte og så videre. De skulle skrive frit genererende i en time!
 
Overholdt de skrivetiden, fik de ret til en selvvalgt belønning, for eksempel at ringe til en god ven, gå en tur eller spise en kage. Levede de omvendt ikke op til forpligtelserne (og lavede overspring), modtog de en straf, der i Boices skriveprogram gik ud på, at man skulle sende en check til en organisation, som man hadede.
 
Det virkelig interessante – ikke mindst i forhold til ’Skriv eller Dø’, som jeg jo er selvvalgt lænket til – er så, at Boices skrivere skrev tre gange så mange færdige gode tekster i forhold til dem, der valgte deres sædvanlige (akademiske) skrivepraksis med at afholde sig fra at skrive, indtil alt var gennemtænkt, og artiklen nærmest lå klar og veldisponeret bag pandelapperne. Og de fik fem gange så mange ideer.
 
Flowkurven er udviklet af ophavsmanden til flow-teorien, den ungarsk-amerikanske forsker Mihaly Csikszentmihalyi. Den viser, hvordan du først og fremmest skal sørge for at tilrettelægge dine forskellige arbejdsopgaver, så de passer til dine kompetencer og dit faglige niveau: Er skriveopgaven alt for svær, føler du dig nemt presset og havner måske i stress-zonen (A3). Er din opgave omvendt for let, ender du måske med aldrig rigtigt at få taget hul på tingene, går rundt om den varme grød, leverer et halvdårligt færdigt resultat eller lignende (A2, apati- eller kedsomhedszonen). Kort sagt: Keder du dig, så hæv overlæggeren for eksempel ved at skrive på tid ved hjælp af 'Write or Die'.
 
Skriv og husk kagen!
Med Boices forskning og flowteorien i baghovedet bliver ’Write or Die’ et virkelig interessant stykke software, der sandsynligvis vil kunne forbedre både produktiviteten af færdige kvalitetssider og iderigdommen for endnu flere skrivere, end det allerede er tilfældet verden over.
 
Og så kan du endda indstille programmet alt efter dit skrivetemperament: Vælg for eksempel stimulus-tilstand, og vupti befinder du dig i et dejlig behageligt skrivemiljø med lyden af skvulpende bølger, måger og et tågehorn i det fjerne (og helt uden straf!). Eller du kan omvendt lade dig invadere af en gnaven kat, kryb eller edderkopper på hele skærmen, hvis du skriver for langsomt – ja, i kamikazetilstanden begynder programmet ligefrem at slette det, du allerede har skrevet. Kort sagt: Sæt skrivepistolen for panden, arbejd eller blød … og husk at invitere en ven på kage og kaffe bagefter.
 
P.S.: Det lykkedes mig at skrive et OK udkast til artiklen på et kvarter. Derpå reviderede jeg den på et par timer og skar den helt til på et kvarter dagen efter (jeg er perfektionist, ikke journalist).
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job