Er du dovenhøflig eller en taskedasker?
Teknologien har fået os til at bevæge os på nye måder; praktiske og paniske. Tjek de nye kropsritualer.
af Redaktionen
Ritualer er noget, man laver i en landsby i Ny Guinea. Noget med masker, rustne knive, mærkeligt tingeltangel og ulækre substanser.
Forkert. Ritualer er noget, vi fortager os hver dag derhjemme, i toget, på arbejdet. Bare hiv din smartphone frem og tjek dine bevægelsesmønstre: Du laver nye kropsritualer.
Kropsritual 1: Mobiltrance-vandring
Du går formålsløst rundt, når du taler i din mobiltelefon - lige som alle vi andre. Det hedder mobiltrance-vandring. Den rituelle vaden omkring foregår på offentlige steder som fortove, togstationer, busstoppesteder og i indkøbscentre. For tilskuere er den mobile trance-vandring formålsløs, som om den, der snakker er løsrevet fra sine omgivelser, opslugt af et privat sonisk univers.
Kropsritual 2: Taskedasket
I løbet af det sidste årti har flere store transportsystemer i verden erstattet deres billetter med RFI-tagged rejsekort. Det har gradvist ført til nye kropsritualer. Designet er tænkt sådan, at passageren inden rejsen finder rejsekortet frem og holder det op foran den dertil indrettede stander, men over tid har pendlere opdaget nemmere måder at få arbejdet gjort på. Man dasker simpelthen til standeren med tegnebogen eller håndtasken - uden at finde sit kort frem. For helt ærligt, hvem har tid til det?
Pendlere, der laver tegnebogs-eller-taske-dasket behøver ikke engang sætte farten ned, de har lært sig selv at taskedaske i fuld skridtlængde. Dette er, hvad den amerikanske forfatter og designer Adam Greenfield kalder "en informationsproces opløst i adfærd ": En interaktion mellem en person og et information-system, der foregår som en automat-handling.
Læs også Giver du din kone drageføde?
Kropsritual 3: Sensorviftet
Toilettet er en af de vigtigste lokaliteter, når det kommer til at udvikle sensor-design. Mange sæbe-dispensere, vandhaner, papirholdere og toiletter kan i dag betjenes helt uden håndkontakt.
Dette fænomen fører til uventede situationer og til behovet for at tage nye kropsritualer i brug. Eksempel: Toiletter udstyret med bevægelsessensorer på lyset registrerer brugerens tilstedeværelse og slukker kort tid efter at sidste bevægelse er registreret. Det er naturligvis et problem for folk, der stadig sidder på toilettet. Den toiletsiddende vifter derfor ivrigt i mørket for igen at aktiverer sensoren og voila; et nyt kropsritual er opstået.
Kropsritual 4: Doven-høflighed
Doven-høflighed dukkede op samtidig med at høretelefoner blev populære. Denne gestus refererer til fjernelse af en af de to høretelefoner, når et kort, men uventet møde kræver, at brugeren er opmærksom/tilgængelig. Det ses oftest i det offentlige rum. Fjernelse af én høretelefon signalerer: "Jeg er i min personlige sfære optaget af aktiviteter, men jeg viser dig den høflighed delvist at vise dig opmærksomhed.”. Som bemærket af Michael Bull, en forsker i medier og film undersøgelser, sender denne adfærd et stærkt budskab om, hvor interesseret man er i, hvad der bliver sagt. Høfligheden er kun "halvvejs" eftersom taleren har stadig en høretelefon i det andet øre.
Læs også Det kalder københavnerne deres wifi.
Kropsritual 5: Show-it-ism
Du sidder sammen med nogle venner og drikker kaffe, og så kommer du i tanker om det der helt vildt sjove gif, du så i morges. I stenalderen (før 1997) genfortalte man simpelthen bare det sjove (typisk en reklame på TV2), hvilket ikke sjældent affødte kommentaren: Man skulle nok have været der.
Med det nye kropsritual er vi der alle sammen hele tiden, for vi kan bare se det på skærmen, der bliver rakt frem mod os. Hvordan har vi dog kunnet undvære hele tiden at vise hinanden det, vi er optaget af?
For nogle (ingeniører, forskere og andre introverte typer), kan det, der vises på telefonen potentielt fungere som en decideret samtale-starter.
For andre er telefonen simpelthen blevet til en slags tredje hjernehalvdel, hvorfra man henter alt, hvad man kommunikerer om.
Læs også Nye ord på dansk
Kropsritual 6: Rage against the machine
Teknologi, der ikke gør som vi vil, får et slag eller et spark – selvom vi alle sammen godt ved, at det sjældent hjælper. Kaffeautomater, der sluger ens femmer uden at kvittere med en varm drik, printeren, der ikke printer ud, din mus, der nægter at vedhæfte dokumentet (klik klik, klik klik, klik klik - klask); vi oplever det hele tiden i vores hverdag. Tæv eller ruskevold er fantastiske ventiler for den akutte skuffelse og vrede, man føler over maskinens manglende formåen.
Nu hvor vi lever med avancerede devices, der er meget mere end blot en praktisk dingenot - risikerer vores rage against the machine at blive ret omkostningsfuld. Også følelsesmæssigt. At slå sin MacBook Air svarer lidt til at slå sin hund – og det er jo sygt.
Så måske har kropsritualet rage against the machine bare en kortere levealder end de øvrige?
Artiklen er en fordanskning af dele af dette projekt.
