Whitewalling og super-logoff, som er totalsletning af data og nyopretning af profiler, breder sig i 2011 som svar på presset for øget åbenhed. Det er en af tendenserne inden for PR, marketing og journalistik, som den digitale revolution fremtvinger. Indholdsfabrikker vil producere løs i døgndrift, spin vil gå yderligere amok i valgåret, og netværkene bliver for alvor mobile. Se alle otte tendenser nedenfor – og tilføj gerne selv flere i kommentarsporet.
Omvæltning i gang: 80 procent af alle nye mobiltelefoner vil være udstyret med GPS. Det vil især revolutionere markedsføring
1. Det teknologiske innovationspres vokser
Strømmen af teknologiske innovationer fortsætter. I 2011 øges mobilitet, kapacitet og funktionalitet af digitale kommunikationsydelser. Bluetooth 3 og 4, mobile browsere og widgets i smartphones, touchscreens, nye apps og automatiseret informationsudveksling mellem digitale apparater er på vej. Når mobiltelefoner i stigende grad bruges til applikationer, der kører på internet, men som ikke forudsætter åbne hjemmesider (f.eks. Skype, Messenger, Spotify), så har dette indlysende konsekvenser for, hvordan budskaber udformes: bedre opløsning og datastørrelse af billedbeskeder, formatkompatibilitet, længde og opsætning af tekstbudskaber. Dette gælder også distributionen af budskaber, eftersom 80 procent af alle nye mobiltelefoner vil være udstyret med GPS.
---
Printaviser mister annoncekroner, mens sociale medier vil begynde at tjene penge
2. Printaviser skranter, og indholdsfabrikker lever
Sociale medier vil fortsætte med at kommunikationslandskabet. Såkaldte indholdsfabrikker (f.eks. demandmedia.com) generer nyheder og andet indhold ud fra efterspørgsel, ikke efter gængse redaktionelle journalistiske principper. Omfordelingen af annonceindtægter fortsætter fra traditionelle til digitale og sociale medier, hvilket giver etablerede print- og broadcast-medier endnu større lommesmerter. Lavineeffekten betyder, at selve legitimiteten og eksistensberettigelsen af publicistisk journalistik som selvstændigt fag er truet. Udviklingen indebærer også, at sociale medier og indholdsfabrikker bliver en direkte salgskanal, hvor brugerne kan holde øje med, hvad deres peers anbefaler, køber osv.
---
Julian Assanges kamp for åbenhed vil medføre større lukkethed
3. Øget kamp mellem super-åbenhed og super-lukkethed
Whistleblowers og informationsaktivister/-terrorister (ordvalget afgøres af politisk ståsted) kæmper for absolut informationsfrihed og transparens. Magtcentrene i politik, militær, erhvervsliv m.fl. søger i et desperat Sisyfos-arbejde at filtrere, kontrollere og regulere informationer. Kampen er formentlig afgjort på forhånd, alt imens konsekvenserne ikke er klare: ubetinget transparens er ikke nødvendigvis godt, hverken for individer eller samfundet som helhed. Også almindelige brugere filtrerer i stigende grad i den ubegrænsede information, eksempelvis ved brug af flipboards eller Facebook-lister. Whitewalling – fra sletning af informationer til totalsletning og nyoprettelse af profiler (super-logoff) – bliver gængs online-adfærd, hvor brugere søger at kontrollere og beskytte deres omdømme over tid. Dette er en udfordring for markedsanalytikere, trendforskere, forbrugerforskere, headhuntere osv., idet denne adfærd mindsker pålideligheden af nettet som informationskilde.
---
Spindoktorerne tager magten over medierne og shopper rundt for at få bedste resultat. Som da DR for nylig tabte Løkke-Søvndal-duellen til TV 2 NEWS
4. Spin går amok i valgåret
Vi får proceskommunikation og spin, til det hænger os ud af halsen – og længe før vi går til stemmeurnen i 2011. Spindoktorer lægger stigende pres på journalistisk redigerede medier for at få indflydelse på form og indhold af formidlingen af politiske budskaber. Digitale og sociale medier manifesteres også i valgkampskommunikationen som fremtrædende kommunikationskanal.
---
Cisco er i dag meget andet end en sælger af elektronisk isenkram. Flere virksomheder vil som Cisco sætte sig bredt på en række medieplatforme
5. Organisationer bliver deres egne medie-stationer
Virksomheder og andre organisationer springer diverse mellemled over ved selv at blive mediestationer, der producerer medieprodukter (tv-programmer, spil, nyhedsindslag, tekster) direkte til deres interessenter via forskellige kanaler. Uafhængige mediejournalister bliver sprunget over og sat ud af spillet. En virksomhed som Cisco håndterer direkte eksempelvis direkte interessent-kontakt via flere hundrede podcasts, 100 Twitter- og 26 Facebook-kontaktsteder, 300 You Tube-kanaler, 37 blogs og 61 web-communities.
---
Traditionel push-markedsføring erstattes af netværkets pull på produkterne. B&O's nye satning på en iPod-afspiller er da flot designet og heftigt markedsført, men hvis netværkene ikke anerkender produktet og afsenderen, har det næppe en chance. Noget tyder på, at B&O ikke er et must-have
6. Netværk afgør, hvad der er gode brands og relevante nyheder
Kravet om ligeværdig dialog er langtfra nyt, men bliver mere og mere presserende og går langt ud over indrømmelse af feedback og kommentering. Kommunikation handlede tidligere om – ud fra et privilegeret afsendersted – at sælge et budskab til forbrugere/målgrupper/modtagere. Dette gjaldt både PR, marketing og journalistik. I dag er dette kommunikationsperspektiv en grundlæggende umulighed, eftersom mediebrugere slet ikke accepterer rollen som passiv målgruppe. Mediebrugeren kommunikerer primært selv inden for lokale netværk, og budskaber får kun adgang til disse brugere og netværk, når organisationer og journalister indgår som ligeværdige dialogpartnere i disse netværk. Hvad der er en relevant nyhed eller ej, hvad der er et relevant brand eller ej, afgøres ikke et privilegeret sted af kommunikations- eller marketingsafdelingen eller journalistiske redaktioner, men i dialogisk netværkskommunikation.
---
Selv om bedsteforældrene holder fast i papiravisen, vil flere og flere af dem komme på Facebook. Alligevel er medieudviklingen især på mobil-området nu så hastig, at generationskløften ventes at vokse
7. Generationskløften inden for medieforbruget bliver større
Generationskløften i mediebrug skaber tiltagende afstand mellem på den ene side de yngre generationer, der mainstream-forbruger mobil kommunikation, games og sociale medier og har et tids- og opmærksomhedsbudget, der matcher dette forbrug. På den anden side de ældre generationer, der stadig har papirbøger i reoler og flyttekasser og ikke har opsagt deres avisabonnement. Statistisk er denne afstand endnu ikke signifikant på grund af alderspyramiden – men den er afgørende for alle typer strategisk kommunikation. Sekundært udvides den for indholds- og budskabstyper afgørende sociale kløft i mediebrugen, hvor visualitet og underholdning på både etableret tv og digitale kanaler karakteriserer mediebrugen i brede befolkningsdele, og hvor det kun er eliterne, der bruger hele bredden af medier og mediekanaler.
---
Spørg ikke til Return of Investment, men Return of Involvement
8. Øget fokus på involveringsevne
Målemetoderne flytter fokus på de indledende stadier af tilstedeværelse, frekvens og opmærksomhed til graden af involvering i et budskab. Hvad er forskellen mellem ”at være opmærksom på”, ”at kunne lide” og ”at være fan af” et budskab? Hvad betyder en skaleret forskel mellem ”mindre” vs. ”meget” relevant? Og hvor vigtig er involveringsgraden for at eksponering fører til handling – f.eks. at et budskab sendes videre eller anbefales til andre netværkskontakter? Return of Investment defineres i opmærksomhedsøkonomiens kommunikationsregnskab i stigende grad som Return of Involvement.
---
Artiklen er blandt andet inspireret af denne blog på my news desk.
---
Deltag dybere i debatten – opret din profil på Kforum her.