Så ti dog stille, ordnanister!

Ordnani er ødelæggende for respekt og dialog i alle relationer. Da en virksomheds vigtigste ressource er relationer, bør ordnani derfor tages alvorligt. Har din arbejdsplads ikke en snakke-politik, kan alle ordnanere, som de har lyst til. Det forhindrer god kommunikation, samarbejde og trivsel, som er absolutte fokusområder i en konkurrencedygtig organisation.

Men... stilhed. Lyder det ikke useriøst? Nærmest som modsætningen til kommunikation?

Til angreb mod ordforureningen

Tænk så på det respektfulde nærvær, der opstår, når vi holder to minutters tavshed til ære for de afdøde. I den fælles stilhed er der ingen, der tager fokus, hævder sig eller stjæler taletid på andres bekostning. Alligevel kommunikerer vi. Sammen. Måske endda på et dybere og mere ærligt plan.

Spørgsmålet er: Hvorfor vente til at nogen dør, før vi sætter ordforureningen på standby?

For få uger siden havde jeg en meget levende drøm. I drømmen hørte jeg ordet “ordnani” og tænkte for mig selv, at dét var et sjovt ordspil, skyndte mig at grifle det ned, da jeg vågnede. Og skrev samme eftermiddag en artikel om min definition af ordet:

ORDNANI: At tale uden at forholde sig til andre i en samtale. At tale længe og/eller om sig selv.

Få timer efter havde artiklen fået 500 likes på Facebook. Dagen efter; 1000. Og tre uger efter; 5100 opadvendte tommelfingre og en overskrift i Politiken. Uden at gøre Facebook til sandhedsvidne, må det indikere en vis genkendelse derude.

Nogen vil nok kalde Clement Kjersgaard en ordnanist. Polfoto/ Joachim Adrian.

De tre typer ordnanist

I artiklen der gik viralt den 19. januar 2016 definerede jeg tre variationer af ordnani:

1. Hygge-ordnani: At ordnanere, fordi man elsker at høre sig selv tale

Du kender helt sikkert en hygge-ordnanist i din familie eller vennekreds. Med skiftende overbærenhed lægger man øre til hans endeløse strøm af snak.

2. Magt-ordnani: At ordnanere for at dominere i en samtale

Magt-ordnanisten finder du i mødelokalet, hvor ordnanien bruges til at opnå status, fastholde status eller sælge tvivlsomme produkter og holdninger.

3. Tvangs-ordnani: At lide af ufrivillig orddiarre og ikke kunne stoppe sig selv

Tvangs-ordnanisten kan ikke gøre for det. Ordnanien er manisk, energikrævende og arbejder sjældent til den lidendes fordel.

At høre sig selv i stereo

I ærlighedens navn, og inden andre afslører mig, indrømmer jeg gerne min plads i alle tre kasser - med pinefuld vægt på den sidste. Takes one to know one.

Jeg forstår nødvendigheden af systematisk stilhed. Derfor opfordrer jeg arbejdspladser til at udarbejde en snakke-politik og indlægge obligatoriske kunstpauser i arbejdsdagen. Alene tre minutters stilhed på et møde vil gøre underværker. Bremse enetalerne. Give tid til at lade alle informationer bundfælde sig inden vi styrter videre til næste møde med misforståelser under armen.

Vi har brug for hjælp. Alle os, der tror, vi har fået to ører og en mund, for at vi kan høre sig selv tale i stereo. Vi er hunde. Og inden vi ser os om, har vi spist al taletiden lige for næsen af de kompetente introverte, der aldrig kommer til orde.

Er du ordnanist, kære læser? Eller sidder du med et par kollegaer i tankerne? Måske har du været offer for ordnani, og spørger dig selv, hvordan dette dog kunne være undgået?

Forulempet af ordnani

Som ufrivilligt vidne til en ordnanist kan mange føle sig forulempet. Der er dog ingen lovgivning, der forbyder mennesker at ordnanere i andres selskab. Lovforslaget ville have lange udsigter på grund af følgende:

1. Samfundet ledes af magt-ordnanister.

2. Medierne giver taletid til de bedste hygge-ordnanister.

3. Tvangs-ordnani er alt for udbredt, og et forbud ville ende i tom snak.

Vi må altså selv gøre en forskel, hvis vi skal mindske ordnanien. Heldigvis er fremtiden med os, hvis vi skal tro fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Ifølge hende, vil vi i fremtiden gå fra ”mere til bedre.” Hvilket så også må gælde snak. På et af hendes foredrag hæftede jeg mig ved, at hun understreger disse fokusområder:

· Ro

· Natur

· Tilstedeværelse

· Autenticitet

· Fordybelse

· Fællesskab

Hvilket bringer mig til svaret på spørgsmålet: hvorfor vente til at nogen dør, før vi sætter ordforureningen på stand by?

Stop snakken lidt og se hvad der sker. Kilde: Getty Images.

Mange virksomheder lider under en ubalanceret snakkekultur med selvpromoverende medarbejdere, og ledere der har glemt ordsproget: "tale er sølv, mens tavshed er guld.”

Der holdes utallige møder, hvor alle snakker, men ingen lytter. For mens den ene deler sin holdning, har den anden travlt med at formulere sin egen. Det er direkte misbrug af mødetiden og særdeles ineffektiv videndeling.

Stilhed: Ordnanistens fjende #1

Inden samarbejdet tror de fleste af mine virksomhedskunder selvfølgelig, at de tager en chance med et nyt langhåret konsulent-koncept. Stilhed lugter bare af rundkreds og en tur i skoven. Men bagefter fortæller de, at de sjældent har været så konkrete, fokuserede og effektive.

Det er ikke overraskende. Der skal kun få ordnanister til at holde alle andre som gidsler. Derfor er effekten så stor, når man tager deres våben fra dem.

Som en leder fra en global virksomhed udtalte, efter at hendes team havde været stille sammen i 1,5 time:

"Der sker noget, når vi beslutter at være stille sammen. Så får man overskud. I et kommunikativt samfund er der forventning til hele tiden at have et svar klar. Silent Walk'en gav os rum til bare at være. Det har en kæmpe værdi, at få tid til at reflektere, så man kan tage de rette beslutninger."

Vi skal ikke vente på en begravelse, før vi begynder at eksperimentere med den stærke kommunikation, der opstår i det ordløse rum. Vi skal aktivt skabe og facilitere dette rum.

Stilhedens nøgenhed

Stilhed er dog skræmmende for de fleste - især hvis den opstår i en samtale. Her bliver den kaldt akavet, pinlig eller dræbende. Og meget sludder er blevet sagt igennem tiden med det ene formål at overdøve den.

Ja, stilheden larmer. Men hvad er det, der larmer?

Stilheden er ubarmhjertig over for det, vi prøver at fortrænge. Den gennemskuer vores spil og vores staffage. Ingen ser det, så længe musikken spiller. Men hvis en engel går gennem stuen, føler vi os pludselig nøgne. Vi kan sagtens pege fingre af de andre. Ordnanisterne, der tydeligvis taler for at udfylde et larmende tomrum. Det kan endda være sjovt. Men nu kigger jeg på dig.

Forestil dig hvilken styrke, du vil få, hvis du tør hvile i stilheden. Det er her, ordnanien ophører, og her, den respektfulde, effektive og autentiske kommunikation begynder.

Bastian Overgaard er stilhedsekspert og faciliterer kunstpauser ud fra devisen: Mindre snak - mere værdi. Redskaberne hedder silent walks og silent workshops, hvor teams løser problemstillinger non-verbalt.