Stigende fokus på virksomheders sociale ansvar

Det hedder Corporate Social Responsibility eller bare CSR. Virksomheder er ikke længere attraktive blot fordi de er økonomisk rentable. De skal også være rentable for samfundet som helhed.
af Mette Morsing, Peter Pruzan

I løbet af 90'erne har fænomenet Corporate Social Responsibility tiltrukket sig stigende opmærksomhed både på lokalt, nationalt og internationalt plan. Omdrejningspunktet er spørgsmålet om det hensigtsmæssige - og holdbare - ved den traditionelle fordeling af ansvar mellem private virksomheder og den offentlige sektor i et samfund hvor viden og globalisering spiller en stigende rolle.

Både virksomheder og stat har en interesse i ”et godt samfund”. Spørgsmålet er: Når private virksomheder har brug for gunstige samfundsmæssige betingelser for deres aktiviteter, i hvor høj grad er det så nødvendigt at de bidrager til disse betingelser?

Virksomheden som corporate citizen
Virksomhedens identitet og selvforståelse favner således mere end en snæver diskussion om traditionelle kortsigtede, økonomiske succeskriterier. Virksomhedens samtale med sig selv og sine omgivelser udvides med vurderinger af i hvor høj grad virksomheden bidrager til sine interessenters værdier. Virksomheden bliver til en ”corporate citizen”.

Med andre ord er der tale om et skift fra et snævert ”shareholder value”-perspektiv til et ”stakeholder value”-perspektiv på en virksomheds værdiskabelse og ansvar.

I Danmark blev begrebet "virksomhedens sociale ansvar" introduceret i midten af 90'erne af Socialministeriet. Centralt i ministeriets definition står virksomhedernes ansvar for at fastholde og integrere personer som ikke er i stand til at leve op til ”almindelige krav” fra arbejdsmarkedet - f.eks. ældre mennesker, handicappede, politiske flygtninge, etniske minoriteter og andengenerations-indvandrere.

The Copenhagen Centre
Danmark har fået stor anerkendelse for den måde danske virksomheder har indgået samarbejder med det offentlige system omkring integration af marginaliserede grupper og forebyggelse af udstødning. Dette samarbejde har ført til nye former for partnerskaber mellem virksomheder, lokale myndigheder, NGO’er og fagforeninger. I 1998 udmøntede det sig i etableringen af The Copenhagen Centre som gør Danmark til det formentlig førende sted i verden, hvor der gøres erfaringer, forskes og udvikles metoder til at fremme disse nye partnerskaber.

Forbrugere der vil vide mere
- og medarbejdere der stiller krav

I et internationalt perspektiv er begrebet Corporate Social Responsibility mere omfattende. CSR dækker over virksomhedernes generelle engagement i samfundet – såvel lokalt, nationalt og internationalt. En forbruger-politisk bevidsthed med krav om øget transparens lægger også pres på virksomhederne.

Forbrugerne vil vide mere om virksomhederne. Det er ikke længere tilstrækkeligt at præstere et flot økonomisk overskud og at producere gode varer som sælges til rimelige priser. Forbrugere ønsker også indsigt i måden hvorpå dette overskud er genereret, og planerne om hvordan overskuddet skal forvaltes. Samt om hvordan varerne produceres: Hvad er virksomhedens holdninger til miljø og regnskov? Til menneskerettigheder og tredje verdenslande? Til børnearbejde, dyreforsøg og gensplejsede afgrøder? Private og offentlige virksomheder er i løbet af 90'erne blevet udsat for en lang række spørgsmål om deres handlinger som de ikke kan sidde overhørig uden at det vækker opmærksomhed og kritik – og resulterer i nye krav fra bevidste forbrugere. Det er spørgsmål der kræver gode svar.

Også medarbejderne, specielt de yngre, stiller andre krav til deres arbejdsplads end tidligere. Flere undersøgelser peger entydigt på at løn og avancementsmuligheder ikke længere spiller den dominerende rolle. Meningsfuldt arbejde, personlig og faglig udvikling i et godt socialt miljø og stolthed over virksomhedens renommé og etik er de øverst placerede kriterier for valg af arbejdsplads.

Etiske investeringer
Denne udvikling afspejles også i nye krav fra investorer. Ikke mindst i de anglo-saksiske lande har der udviklet sig et nyt syn på hvad en ”god investering” er. Man nøjes ikke med at tale om en god forrentning af den investerede kapital, men stiller krav om at virksomheden har en socialt ansvarlig profil: Producerer den sundhedsfarlige produkter? Gør den en indsats for at nedbringe forurening? Benytter den underleverandører som udnytter deres medarbejdere? Diskriminerer den mod kvinder og minoriteter? Støtter den diktatoriske regimer?

Resultatet er at de store investeringsforeninger og pensionskasser i dag fokuserer på etiske investeringer (socially responsible investments). Det skønnes at 14% af alle aktie-investeringer i USA som er formidlet af professionelle forvaltere, i dag investeres ”socialt ansvarligt”.

I takt med forbrugernes, medarbejdernes, investorernes – og vores allesammens - krav om øget transparens har medierne bidraget til en større opmærksomhed omkring virksomhedernes sociale ansvarlighed. En stadig mere kritisk erhvervsjournalistik har afsløret og synliggjort tvivlsomme samarbejder med f.eks. diktaturer (jf. Carlsberg i Burma) om forholdet mellem virksomheder i det rige ”Nord” og udviklingslande i det fattige ”Syd” (jf. bl.a. Lundbæk og Novo i Sydafrika, DSBs skrotning af skibe i Indien, ØK og Cheminovas salg af farlige spøjtemidler til Sydamerika og Asien), om karteldannelser (A.P.Møller i containertrafik samt SAS og Mærsk Air vedr. flyvning til Stockholm) og om respekt for folks kulturelle rettigheder (Lego og det oprindelige folk i New Zealand, Maorierne).

Måling af socialt ansvar
En af vanskelighederne ved CSR er at måle indsatsen og konsekvenserne. I Danmark opfordrer Socialministeriet virksomheder til at benytte Det Sociale Indeks som er udviklet netop med henblik på benchmarking af virksomheders sociale ansvar. Danske virksomheder, store såvel som små, har i løbet af de sidste fem år bidraget til en kraftig udvikling af alternative regnskaber der kan måle om virksomheder lever op til deres sociale ansvar.

Også hér har Danmark været på forkant. Danske virksomheder har været med til at udvikle nye rapporteringsformer: etiske/sociale/bæredygtige/videns/grønne/holistiske og stakeholder-regnskaber som alle har til formål at belyse andre aspekter af en virksomheds aktiviteter og resultater end de rent finansielle.

Der foregår bestræbelser internationalt på at etablere standarder for de nye rapporteringsformer, så de kan leve op til krav vedr. sammenlignelighed, kvalitet, verificerbarhed mm. Her kan henvises til f.eks. Global Reporting Initiative (som muligvis flytter sine kontorer til København i 2002), til AccountAbility (AA) 1000 som udvikles af Institute for Social & Ethical AccountAbility i London, og til Social Accountability (SA) 8000 som er en standard for virksomheders rapportering om deres arbejde med at sikre medarbejdernes rettigheder. Herhjemme har Erhvervsministeriet netop startet et større projekt om måling og rapportering af virksomheders sociale ansvar.

På Handelshøjskolen i København er netop etableret et Center for Corporate Values and Responsibility. Formålet er at samle og dyrke forskning og undervisning indenfor nært beslægtede områder som f.eks. virksomhedsetik, værdibaseret ledelse, etiske investeringer, bæredygtige virksomheder, corporate citizenship og virksomhedernes sociale ansvar.

CSR Europe
Også i EU har man valgt at satse stort på at støtte denne udvikling. Sammen med The Copenhagen Centre spiller organisationen CSR Europe som startede i 1996, en central rolle her. Den fungerer som rådgiver for europæiske institutioner og regeringer.

CSR Europe satser på at hjælpe virksomheder til at opnå rentabilitet, bæredygtig vækst og menneskelige fremskridt ved at placere CSR i centrum af deres praksis. Organisationen har 45 virksomhedsmedlemmer, 15 nationale partner organisationer og 9 benchmarking og onlineressource-centre. Sammen med en række fremtrædende europæiske handelshøjskoler lancerer The Copenhagen Centre og CSR Europe i sommer 2003 The European Academy of Corporate Social Responsibility.


Links:
  • The Copenhagen Centre www.copenhagencentre.org
  • CSR Europe www.csreurope.org
  • Global Reporting Initiative www.globalreporting.org
  • Institute for Social and Ethical AccountAbility www.AccountAbility.org.uk
  • The Clobal Compact www.unglobalcompact.org
  • Business for Social Responsibility www.bsr.org
  • For månedlige nyheder om CSR o.lign www.ethicalcorp.com

  • Del artikel

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Forsiden lige nu

    Læs også

    Job