Sten, papyrus, skærm!

Fremtidens litteratur er kendetegnet ved, at den vrister sig fri af bogen og måske vender tilbage til noget, der ligner formerne, fra før bogen blev det fremherskende medie. Nemlig dramaet, den fælles oplevelse af fortællingen, den mundtlige tradition. De digitale medier giver mulighed for andre narrative forløb, som kan indkredse andre oplevelser af menneskelivet end bogen. I fremtiden frigør litteraturen sig fra det skrevne som eneste formidlingsform og breder sig ud til mere visuelle og lydlige oplevelsesformer.
Vil der være bøger i fremtiden? Har vi brug for dem? Eller vil der være noget andet end bøger, noget vi måske ikke engang kan forestille os endnu? Jeg har for nylig skrevet manuskript til appen Wuwu & Co.; fortællingen om fem væsener og deres problemer i en skov, der er ramt af den koldeste vinter i totusinde år.
 
 
Det var en proces, der var meget anderledes end at skrive en almindelig børnebog. For at teksten skal leve i det digitale rum, må de digitale og fortællemæssige features flettes sammen fra starten, så teksten giver mening i forhold til det, der sker omkring den – og for at det interaktive virker meningsfuldt i forhold til teksten. Det betyder, at man, før man overhovedet skriver teksten, skal samarbejde med interaktionsdesigneren, producenten og illustratoren for at få et helhedsudtryk frem. Den litterære oplevelse bliver dermed til en oplevelse, der har udspring i teksten, men som er udvidet med bevægelser, lyde og billeder.
 
Der er altid blevet fortalt historier og leget med ord. Sproget kendetegner vores menneskelighed. Vi er lige så opslugte af den mundtlige fortælling, som dengang vi sad omkring bålene i de mørke nætter. Litteraturen har side om side med udviklingen levet i de medier, den har kunnet: I ler, sten, papyrus, pergament, papir, skærm. Vores glæde ved fortælling og plot er uafhængig af de medier, vi har ved hånden, og den tid, vi tilfældigvis lever i. 
 
 
 
I de sidste par hundrede år har papirbogen været det fremherskende medie og har formet den litteratur, der er blevet skabt. Men hvorfor skulle det blive ved, når så meget af vores læsning allerede er flyttet over på skærme? De digitale medier tilbyder nye udfordringer, nye måder at fortælle og lege med ord på; det er en gigantisk legeplads, der åbner sig.
Wuwu & Co. er en app for børn; og udover at læse historien, som de ville læse en bog på papir, er børnene, for at komme videre i historien, nødt til at rejse sig og gå rundt med iPad'en, de skal råbe ind i mikrofonen, ryste iPad’en og finde en bestemt farve med iPad’ens kamera. Det vil sige, at fortællingen bliver til en oplevelse, der ikke kun går gennem øjet, men som også sætter sig i deres krop.
 
Spørgsmålet er jo, om fremtidens litteratur skal være baseret på bogstaver, eller om den i højere grad vil blive læst højt eller blive fortalt på en anden måde. Det er sigende, at når jeg taler med andre forfattere eller sprogfolk, og vi taler om, hvad vi er optagede af – hvad der er godt, hvad vi anbefaler til hinanden – så er det i lige så høj grad tv-serier, som det er bøger. Er tv-serier i virkeligheden en slags litteratur?
De kan tilfredsstille et narrativt begær; men rent formmæssigt ligger de nærmere dramaet end romanen. Men er dramaet så en ringere litteratur end romanen? Ja, vil mange nok mene, og jeg synes også selv, at romanen giver mig en rigere oplevelse end de fleste tv-serier. Til gengæld deler jeg oplevelsen af tv-serien med andre; vi ser den sammen i familien og kommenterer og deler oplevelsen på en måde, vi ikke gør, når vi sidder hver for sig og læser en roman.
 
 
Jeg tør ikke spå om den præcise teknologi for fremtidens litteratur; når jeg ser science fiction-film fra 1980’rne, hvor folk sidder foran en skærm og kommunikerer med deres nærmeste, virker det latterligt i dag, hvor jeg går på gaden med min telefon og ser på min datter, der taler med mig, mens hun er på løbebåndet i fitnesscentret. Men lige meget hvad er jeg fortrøstningsfuld på litteraturens vegne. For vi bliver jo ved med at ville høre en god historie. Der har aldrig været et tidspunkt i menneskehedens historie, hvor der ikke blev fortalt på livet løs. Vi vil lege med sproget, for sprog vil udvikles, det kan ikke stå stille, det er som en flod, der løber igennem vores tanker uafbrudt.
 
Ethvert nyt medie vil blive undersøgt netop for, hvor godt det kan fortælle en historie, og hvor meget vi kan lege i det. Bogen har været god til meget, men den har sine begrænsninger som ethvert medie; og fremtiden står med sine nye fortællemuligheder og byder sig til som en stor åben legeplads. 
 

Wuwu & Co.er en interaktiv børnebog til iPad, der fortæller om den koldeste vinter i totusinde år, og hvad skovens sjove væsener derfor har af problemer, som man kan hjælpe dem med. Appen er skabt, så fortælling og interaktion er tæt vævet sammen, og både iPadens mikrofon og kamera bliver inddraget i interaktionen.

Wuwu & Co. er udviklet af forfatter Merete Pryds Helle, illustrator Kamila Slocinska, interaktionsdesigner Tim Garbos og producer Aksel Køie. Den er udgivet af Touchbook i november 2014.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job