Hvorfor dog stegt flæsk med persillesovs?

Danskerne har valgt en uambitiøs, ekskluderende og usund nationalret. Valget viser, at Dan Jørgensens madrevolution vil kuldsejle. Og det er der tre gode grunde til.
Hvorfor vælger danskerne overhovedet stegt flæsk, når forskere, madeksperter og kokke påpeger, at stegt flæsk ikke rammer skydeskiven? Retten er kulturelt ekskluderende. Den romantiserer vores madkultur og er usund såvel som gastronomisk uambitiøs. Den samler ikke nationen – men understreger, at jøder, muslimer og vegetarer, hjertepatienter og overvægtige ikke hører hjemme i den danske madkultur. Og værre endnu; den henvender sig primært til de grupper i befolkningen, som spiser traditionelle, kødfyldte retter med sovs. Sammenlignet med resten af befolkningen udmærker disse ’traditionalister' sig ofte ved at være mere tilbageholdende, når det gælder sundt – såvel som økologisk – mad.
 
I disse dage er det ti år siden, Noma og den nordiske madrevolution så dagens lys. Kilde: Ytuornel/Politiken.
 
Med andre ord er stegt flæsk som ret mere et symbol på den madkultur, Dan Jørgensen ønsker at forandre. Der er absolut intet forandret, fornyet, forbedret eller forskønnet i danskernes madliv eller kostvaner ved, at stegt flæsk bliver en nationalret. Der kommer heller ikke flere turister til Danmark, og der bliver heller ikke flere sunde mennesker af, at stegt flæsk har vundet Dan Jørgensens X Factor. Valget af stegt flæsk understreger, at Dan Jørgensens kampagne i udgangspunktet er udtænkt forkert, hvis det er madkulturen, som skal forandres.
 
Vi danskere vil have stegt flæsk, og det kan kommunikationskampagner ikke ændre på. Kilde: Polfoto/Sofia Wraber.
 
Opskrift på nymadkultur: To teskefulde restaurant Noma, fire gram storbymiddelklasse, seks deciliter varmluftskampagnekommunikation og otte skefulde X-factor 
 
”[…] vi har de bedste restauranter i hele verden […] som folk sætter sig på en flyvemaskine […] for at komme og spise på, for at spise dansk. Men spørger man, hvad danskerne faktisk spiser – du og jeg – ja, så er vores yndlingsret faktisk spaghetti bolognese. Vi spiser altså ikke dansk”.
   
Sådan lancerede fødevareministeren sin kampagne ’Danskernes Mad’ i sommer med et fantastisk provokerende postulat om, at du og jeg ikke spiser dansk (fordi du ikke spiser på Noma, og/eller fordi du spiser pasta, basta). Dan Jørgensens vision er, at den danske madkultur skal ”[…] suppleres med lidt mere af det danske […]”.
 
Helt konkret skal der mere danskhed og sundhed i maden. Mere socialsamvær om maden. Og mere godhed og lyksalighed i verden via maden. Alt sammen kogt ned til en sublim nationalret, som blev indstillet af professionelle kokke og endeligt stemt i mål af 63.263 stemmer fra (forhåbentligt) herboende borgere med dansk statsborgerskab. Stegt flæsk med kartofler og persillesovs. Mums. Parallelt med kåringen af vores nye nationalret arbejder, efter Dan Jørgensens egne ord, ’folkets tænketank’ (bestående af 25 udvalgte individer) med at udvikle nye måltidsråd, som skal få danskerne til at spise mere sammen, blive mere villige til at prøve nyt, oftere lave deres egen mad og i højere grad vælge mad af bedre kvalitet. Altså, en madkultur lig Dan Jørgensens egen vision.
 
Der kommer heller ikke flere turister til Danmark, og der bliver heller ikke flere sunde mennesker af, at stegt flæsk har vundet Dan Jørgensens X Factor.
 
Men revolutionen vil desværre udeblive, da tænkningen bag kampagnen (og ikke kun den kårede nationalret) er af dårlig kvalitet. Kogt helt ned er der tre grunde til det:

1. Noma er ikke normal mad – ej heller dansk mad
Den åbenlyse fejlslutning, som jo nok mest blev kastet ind i debatten for at få opmærksomhed, er Dan Jørgensens postulat, at du ikke spiser dansk mad, hvis du ikke spiser New Nordic Cuisine – eller hvis du eksempelvis spiser pasta med kødsovs. Det utrolige er, at Dan Jørgensen faktisk slipper afsted med at definere danskhed med henvisning til New Nordic Cuisine, som først og fremmest er avantgarde mad, som intet har med danskhed at gøre, men derimod eksperimenterer med kulinariske konstruktioner af ’det nordiske’. Endnu mere overraskende er det, at Dan Jørgensen ganske imod politisk korrekthed definerer danskhed igennem en kulturel negation ved at understrege, at spaghetti med kødsovs ikke er dansk mad. Og da danskerne faktisk spiser ganske bredt rent kulinarisk, må det logisk set betyde, at de eksisterende madvaner, som danskerne faktisk spiser efter i hverdagen, ikke er dansk madkultur. Udgangspunktet er således i Dan Jørgensens madrevolution, at kultur ikke er noget nutidigt, men derimod er forhistorisk og kun eksisterer uafhængigt af andre landes madkultur.   
 
Dan Jørgsensen mener, at 'New Nordic Cuisine' ikke kun er forbeholdt folk, der har råd til et besøg på Noma. Men 'New Nordic Cuisine' er først og fremmest avantgarde mad, som intet har med danskhed at gøre. Kilde: Polfoto/Jens Dresling.

2. Top-down er Top-Top
Bemærk, at visionen er Dan Jørgensens egen. Den madkultur, som Dan Jørgensen kæmper for, hviler i en række værdier, som han deler med størstedelen af den øvrige top af samfundspyramiden. Lokal, sæsonbestemt, økologisk, sund og hjemmelavet mad, som koger over med drømmen om tid og overskud i familien såvel som social stratifikation på grund af krav om tid og penge, er ikke det værdiunivers, de fleste befolkningsgrupper med kostrelaterede sygdomme lever i. Sådan mad lever bedre som social markør på Facebook, Instagram, dameblade og ved middagsselskaber. Selv ikke 'folkets tænketank' kan fjerne det faktum, at madrevolutionen bygger på værdier, som hører det bedre borgerskab til – og som i stigende grad er blevet uomgængelige (og indiskutable) sandheder, idet borgerskabets maddannelsesdiskurs er blevet den eneste legitime italesættelse af spisning og mad. Dan Jørgensens revolution er borgerskabets revolution – ikke folkets revolution. Den udspringer af toppen af samfundet og taler til toppen af samfundet.     
 
Den madkultur, som Dan Jørgensen kæmper for, hviler i en række værdier, som han deler med størstedelen af den øvrige top af samfundspyramiden. Kilde: Polfoto/Janus Engel.

3. Forandringsprojektet er forsøgt skabt i og af medierne – ikke i og af hverdagen
Selve afstemningen bygger på ideen om, at inddragelse og involvering af det danske folk – som må være grundlaget for at ændre vores madkultur – skal ske via de sociale medier såvel som de etablerede, offentlige medier. Forud for afstemningen har tusindvis af danskere uploadet billeder på Instagram af lige præcis dén ret, de mener, bør være den nye nationalret. Derefter har kokke arbejdet videre med retterne og indstillet i alt 24 retter, som har været igennem regionale og endelig national afstemning. Kampagnen ’Danskernes Mad’ har bestemt høstet mange stemmer, men ikke flere end X Factor sidste år. Og selv om Dan Jørgensen har været i en del dagblade og tv-kanaler i løbet af sommeren og efteråret, er kampagnen stadig ”kun” levende som et fænomen i medierne. Det er måske spændende og sjovt at stemme på ens favoritret – men ligesom X Factor er medieprojektet afkoblet den enkelte mediebrugers hverdag. Berømmelsen forsvinder hurtigt, når mediecirkusset er taget til den næste by.
 
Kampagnen ’Danskernes Mad’ har bestemt høstet mange stemmer, men ikke flere end X Factor sidste år. Kilde: Instragram/danskernesmad.
 
Men andre ord er det meget, meget svært at skabe reel og vedvarende forandringer af vores madkultur igennem Instagram, kampagnehjemmesider og artikler i landsdækkende dagblade. Madvaner lever (desværre) mere i hverdagen; i kantinen på arbejdspladsen, i supermarkedet på vej hjem fra arbejde, i McDonald's på Københavns Hovedbanegård, i biografen lørdag aften, i køkkenet med mikrobølgeovn, og når du spiser foran tv’et (skam dig!).
 
Dan Jørgensen afslører vinderen af danskernes afstemning om en nationalret – stegt flæsk med persillesovs. Kilde: Polfoto/Lars Krabbe.
 
Så fat det, kommunikationsfolk – det er ikke jer, som skal forandre verden
Kampagnen var på forhånd dømt til at fejle, hvis målet er at få en reel nationalret, som danskerne i bred forstand faktisk ville spise, og som faktisk kunne samle fortid og fremtid. Kampagnen vil også fejle, hvis målet er at forandre den danske madkultur; for vi danskere vil have stegt flæsk! Kommunikationskampagner kan ikke forbedre dansk madkultur eller i sig selv forandre verden. Det kræver (desværre?) lovgivningsarbejde, som understøtter en forandring af danskernes madkultur på det samfundsstrukturelle niveau. Og det har selvfølgeligt aldrig været målet. At skabe debatten og være dirigenten for den er nok mere målet. Set i antal artikler, citeringer og tv-indslag har Dan Jørgensens madrevolution været en succes. Og det er jo også målepunkterne for offentlige kampagner af denne art. Så må kommende lovgivning om sundere fødevarer, højere kvalitet, bedre priser og mere tid i hverdagen til at lave mad vente.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job