Statsministerens nytårstale set historisk
Helle helt ærlig, helt i sort

Skrevet af

Eva Mellbin

1 artikler

1 indlæg

Schlüter kunne. Fogh kunne. Krag kunne. Indgyde et vist håb med deres nytårstaler. Men Helle Thorning-Schmidt missede sin chance i sin første nytårstale. Her var ærlig snak om krise, men intet egentligt håb, intet klart projekt. Det hele ser frygteligt sort ud, ifølge Helle.
Thornings nytårstale 2011 Hedtoft
Den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft formåede - heller - ikke i 1955 at vise en klar vej ud af en kriseramt økonomi
 
“Det er så let at stille spørgsmålene. Og det er så svært at svare på dem,” lød det ildevarslende fra statsminister Hans Hedtoft i nytårstalen 1955. For den slags kommer kun fra en regering uden politik.
 
Helt så galt står ikke til med Thornings regering. Men danskerne er bekymrede. Løfterne er væk, åbningstalen i Folketinget overbeviste ingen, og så lød nytårstalen mere som en fuser end det brag, mange havde håbet på.
 
Det centrale spørgsmål i dansk politik hænger stadig i luften: Hvad går Thornings projekt egentlig ud på?
 
Thornings nytårstale 2011 Schlüter
Den konservative Poul Schlüter ville i 1983 ’tænde håb’
 
1983 – Schlüter ville give os håbet tilbage
I 1983 forstod Schlüter at sætte en uomgængelig politisk dagsorden med sin første nytårstale. Ingen, som hørte ham tale, var i tvivl om, hvilket Danmark han så for sig, og at han havde viljen og energien til at gennemføre sin vision.
 
Kontrasten til Schlüters første nytårstale i 1983 er særlig interessant, fordi Schlüter ligesom Thorning stod over for en alvorlig økonomisk krise som nyudnævnt statsminister. Faktisk var krisen i 1983 værre end den, vi har i dag. Samtidig var Schlüters parlamentariske situation nærmest håbløs sammenlignet med Thornings.
 
Alligevel indledte Schlüter sin nytårstale med at slå fast, at ”nu er nedgang endt. Og håbet tændt”. 1983 skulle blive et ”vendepunktets år”. Her var manglende mandater ikke en undskyldning for manglende resultater. I stedet var Schlüters mission klar: at give danskerne håbet tilbage og bruge året til at rette op på statsunderskuddet og skabe grundlaget for nye, private arbejdspladser.
 
Schlüters svar på krisen var enkel: Vi danskere havde alt for længe ”skudt problemernes løsning fra os som forkælede børn”, nu var vejen frem ”massive offentlige besparelser samtidig med et gigantisk forsøg på at skabe forøget produktion.” Så var det sagt! Den nytårsdag blev der sandelig ikke fejet noget under gulvtæppet.
 
Schlüters udmelding blev mødt af en proteststorm. Men den konservative statsminister havde givet danskerne et projekt, mange troede på. Selv om arbejdsløsheden steg kraftigt fra 1983 til 1984, vandt De Konservative valget i januar 1984. I 1984 blev der så skabt 50.000 nye private arbejdspladser på trods af, at krisen fortsatte med uformindsket styrke i udlandet.
 
Thornings nytårstale 2011 magre år
Helle Thorning-Schmidt huskede den 1. januar 2012 at tale om at ’vende udviklingen med seje skridt’, men hovedindtrykket af talen var den sørgelige konstatering af de mange magre år, der ligger forude. Uanset hvad hun gør eller ikke gør. På den måde lover hun ikke for meget og redder sit eget politiske skind. Men burde hun ikke indgyde håb, sætte nye mål og stille sig selv i spidsen for deres indfrielse?
 
2012 – krise uden håb
Vi spoler frem til Thornings krisetale. Her er svaret på krisen langt mere afmålt og uklart end Schlüters, selv om medicinen tilsyneladende er den samme: offentlige besparelser og styrket konkurrenceevne.
 
Værre er, at Thorning ikke som Schlüter sættet al sin autoritet ind på, at den bitre medicin virker. Hun lover os ikke, at hun kan vende krisen, hvis blot vi støtter hende. Nærmest tværtimod. ”Og jeg vil sige det meget klart i aften. De fede år ligger bag os. Vi skal forberede os på nogle magre år. (…) Vi vil opleve nedskæringer og besparelser. (…) Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde, og ikke afvikle, det Danmark, vi holder af.”
”Nogle magre år” – det lyder foruroligende som da en udbrændt Anker Jørgensen i sin sidste nytårstale i 1982 advarede om, at ”der ikke er udsigt til, at vi efter syv magre år nu står over for syv fede.”
 
Thornings nytårstale 2011 Krag og Anker
J.O. Krag fratræder og Anker Jørgsensen tiltræder som statsminister i 1972. Ti år senere må Anker Jørgensen i sin sidste nytårstale konstatere sit økonomiske nederlag. Helle Thorning-Schmidt begynder sin regeringsperiode med økonomisk dystermule
 
Og ”fastholde”? Siden hvornår er stilstand blevet godt nok for en ny regering? Igen mindes man Anker Jørgensens mismod fra 1982. Vi må, sagde han, ”erkende, at vi kan ikke med egen hånd afskaffe arbejdsløsheden. Vi kan begrænse den.”
 
Det er modigt, at Thorning lagde kortene på bordet om krisens alvor. Men talen var også en chance, der blev forspildt. Fordi danskerne ikke fik et svar på det spørgsmål, som vi ifølge Megafon efterlyser allermest: Hvor skal fremtidens arbejdspladser komme fra?
 
Nu er det jo selvsagt ikke sådan, at en statsminister i en krisetid blot kan kaste sig ud på dybt vand og tro på, at det går godt. Poul Hartling forsøgte i 1974 forgæves at presse Folketinget til et omfattende pris- og avancestop med sin nytårstale. Det kom der intet godt ud af.
 
Men jeg forstår kun alt for godt, at Frank Aaen (EL) efter Helle Thornings tale spurgte, hvorfor i alverden hun ikke i det mindste slog på regeringsgrundlagets vision om nye grønne arbejdspladser baseret på en omstilling til vedvarende energi. Er det ikke længere et bud?
 
Thornings nytårstale 2011 Fogh
Venstres Anders Fogh Rasmussen brugte nytårstaler til at appellere til de kvindelige vælgere, som ikke ville høre om økonomi. Helle Thorning-Schmidt opridsede en hel, personlig kvindehistorie i sin tale – men forsømte at gøre en økonomisk vision håndfast og troværdig
 
Hvor forsvandt Fogh hen?
Thorning bekræftede nytårsdag på ny, at hun er blændende til at levere ordene. Ikke siden Poul Schlüter satte sig afslappet til rette foran kameraet i en lænestol uden skrivebord, har vi set en statsminister, der var bedre performer. Et fast blik, rank ryg og en myndig oplæsning. Smilte hun for meget? Nej! Danskerne gider ikke grædekoner – end ikke til begravelser.
 
Rent retorisk var det en velskrevet tale. Men heller ikke mere. Der var ingen mindeværdige ord eller sætninger, der brændte sig fast. Jeg havde selv håbet på en tale, der var mere skarp i formuleringerne som hos Fogh, der havde meget andet end smagsdommere at byde på, fx ”Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes” der satte dagsordenen i 2006. Thorning kan jo godt: ”Vi gjorde det!” Den husker vi længe endnu.
 
Måske gik slagordene tabt, fordi Thorning skulle fremstå mere nærværende og empatisk. Thorning er i givet fald langtfra den første statsminister, der har brugt nytårstalen til at komme mere på omgangshøjde med vælgerne. Krag og Fogh havde begge problemer. Krag med sine kernevælgere og Fogh med kvinderne. Begge forsøgte – med en vis succes – at bruge deres nytårstaler til at mindske afstanden. Fogh bedst med Tsunami-talen i 2005.
 
Men ord betyder altså noget. ”Skattestop” og ”Behandlingsgaranti” – Fogh lærte os, hvordan en hel politik kan koges ned til ét ord, der kan siges igen og igen. Thornings politiske projekt kunne godt tåle nogle solide buzzwords til at stimulere debatten.
 
Krise er det normale, men hvad så?
Det er gået godt for Danmark så længe, at vi har glemt, at det er lidt af et mirakel, at vi er nået så langt og har klaret os så godt. Og at det meget hurtigt kan gå den anden vej. Men 70 års nytårstaler levner ingen tvivl. Økonomisk krise er normalbilledet for Danmark.
 
I 1965-talen var det Jens Otto Krags beskedne målsætning, at Danmark skulle være ”et moderne land på linje med det øvrige Europa” – når det gjaldt undervisning, transport, sundhed, boliger og socialvæsen. Det er langt fra danskernes selvopfattelse i dag. Her hjalp Thornings tale ikke meget.
For danskerne fik ikke svar på det, vi allerhelst ville høre: Hvor skal fremtidens danske arbejdspladser komme fra?
 
Svarene, Thorning, dem savner vi. Meget.
 
---
 
Eva Fischer Mellbin udgav for nylig sammen med sin mand, Franz-Michael Skjold Mellbin, bogen ”Nu gælder det Danmark!” om statsministrenes nytårstaler gennem tiden.

Relaterede artikler

Helle for stiletten - Helle Thorning-Schmidt markerer sig som sej, sjov og menneskelig med sit muntre mundheld, ’Det er ikke slut, før blondin...
Nytårstalen: Et pust af varm luft - Kritikken af statsministerens nytårstale er forfejlet. Opgaven har aldrig været at den skal komme med konkrete bud og po...

Giv din stemme

6 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.